Tusindvis af danskere lever med det – men konsekvenserne er langt større end antaget

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører en sammenhæng, der kan ramme hvem som helst – men som især går ud over én bestemt gruppe danskere.

De fleste af os har prøvet at have ondt – hovedpine, ondt i ryggen eller måske et slag på skinnebenet.

Men for nogle mennesker bliver smerten ikke bare en midlertidig gene. Den bliver en livsledsager. Og med tiden ændrer den karakter.

Ifølge nye forskningsresultater er det ikke længere smerten i sig selv, der er problemet – men alt det, den bringer med sig.

“På et eller andet tidspunkt, når man spørger folk, hvor ondt de har på en skala fra 0 til 10, bliver de helt matte i blikket og tænker: Det er jo fuldstændig ligemeget, for det er ikke længere smerternes intensitet, der er mit problem”, forklarer Morten Høgh til Videnskab.dk, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Når smerte bliver til håbløshed

Den nye store undersøgelse, baseret på data fra næsten en halv million patienter, viser, at mennesker med smerter har en markant forhøjet risiko for at udvikle depression.

Og jo flere steder i kroppen, de har ondt, jo større er risikoen.

Forskerne fandt ingen genetisk forklaring, men en klar social og psykologisk udvikling.

Når lægerne er længe om at stille en diagnose, og løsningerne udebliver, begynder mange at miste troen på, at det nogensinde bliver bedre.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Det er her, håbløsheden sætter ind. Og det er her, at mørket for alvor begynder at brede sig.

En overset gruppe med et skjult problem

Det mest alarmerende ved undersøgelsen er, hvor usynligt problemet er.

Mange af de ramte går i årevis uden en præcis diagnose, og imens begynder livet at smuldre – socialt, økonomisk og mentalt.

De står i skyggen af en offentlig sundhedsdebat, der ofte fokuserer på fysiske symptomer, mens de psykiske følger bliver glemt.

Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft

Eksperter opfordrer nu til større opmærksomhed fra sundhedsvæsenets side. Ikke bare på smerten, men på alt det, der følger med.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T. og Videnskab.dk.

Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.