De fleste af os har prøvet at have ondt – hovedpine, ondt i ryggen eller måske et slag på skinnebenet.
Men for nogle mennesker bliver smerten ikke bare en midlertidig gene. Den bliver en livsledsager. Og med tiden ændrer den karakter.
Ifølge nye forskningsresultater er det ikke længere smerten i sig selv, der er problemet – men alt det, den bringer med sig.
“På et eller andet tidspunkt, når man spørger folk, hvor ondt de har på en skala fra 0 til 10, bliver de helt matte i blikket og tænker: Det er jo fuldstændig ligemeget, for det er ikke længere smerternes intensitet, der er mit problem”, forklarer Morten Høgh til Videnskab.dk, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Læs også: Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10
Når smerte bliver til håbløshed
Den nye store undersøgelse, baseret på data fra næsten en halv million patienter, viser, at mennesker med smerter har en markant forhøjet risiko for at udvikle depression.
Og jo flere steder i kroppen, de har ondt, jo større er risikoen.
Forskerne fandt ingen genetisk forklaring, men en klar social og psykologisk udvikling.
Når lægerne er længe om at stille en diagnose, og løsningerne udebliver, begynder mange at miste troen på, at det nogensinde bliver bedre.
Læs også: Låser eller klikker din finger? 6 tegn på springfinger
Det er her, håbløsheden sætter ind. Og det er her, at mørket for alvor begynder at brede sig.
En overset gruppe med et skjult problem
Det mest alarmerende ved undersøgelsen er, hvor usynligt problemet er.
Mange af de ramte går i årevis uden en præcis diagnose, og imens begynder livet at smuldre – socialt, økonomisk og mentalt.
De står i skyggen af en offentlig sundhedsdebat, der ofte fokuserer på fysiske symptomer, mens de psykiske følger bliver glemt.
Læs også: Ny godkendt kombination slår kemoterapi som første valg mod aggressiv brystkræft
Eksperter opfordrer nu til større opmærksomhed fra sundhedsvæsenets side. Ikke bare på smerten, men på alt det, der følger med.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T. og Videnskab.dk.
Læs også: Sådan kan regelmæssig dans gavne hjernen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.