10-20-30 træning: Ny forskning ændrer reglerne for intervaltræning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskerne håber, at resultaterne kan få flere til at kaste sig over denne motionsform.

En gruppe løbere bevæger sig rundt på parkens stier i mageligt tempo. 30 sekunder senere sætter de farten op i 20 sekunder for til slut at spurte alt, hvad de kan i ti sekunder.

Intervalløbstræningen 10-20-30 er en udbredt træningsmetode, fordi den effektivt forbedrer folks løbetider og kondition selv med langt færre træningstimer, end folk ellers ville lægge i løbeskoene.

Men forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at du ikke nødvendigvis behøver at give alt, hvad du har i de sidste ti sekunders spurt for at opnå god form og gode løbetider, som hidtil har været anbefalet.

For i et forsøg med 19 motionsløbere, som i en periode på seks uger erstattede deres normale træning med 10-20-30 træning, viste resultaterne noget højst overraskende.

Læs også: Så meget bør du kunne løfte i skulderpres

Halvdelen af gruppen, som forskerne havde instrueret i kun at yde 80 procent på de sidste ti sekunders spurt, opnåede faktisk en lige så stor fremgang i deres løbetider og kondital som gruppen, der spurtede 100 procent.

“Resultatet af studiet har i den grad overrasket os. Men vi tror, det hænger sammen med, at træning med 80 procent af max stadig får pulsen markant højere op, end hvad løbernes normale træning gør. Høj puls giver forbedringer af deres hjertefunktion og kredsløb, som kan ses på tiderne og deres kondital”, siger professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt og Ernæring, der har stået i spidsen for studiet i en pressemeddelelse

Sprint 100 procent for fuld gevinst

På den fem kilometers distance, som forskerne testede de 19 løbere på, opnåede den ‘langsomme’ gruppe, som kun sprintede 80 procent af deres max, en gennemsnitlig forbedring af deres løbetid på 42 sekunder i forhold deres oprindelige tid, før de seks ugers intervaltræning gik i gang.

Imens skar løberne i den ‘hurtige’ gruppe 24 sekunder af deres tid. Løbernes kondital blev forbedret med syv procent, hvilket var det samme for begge grupper.

Læs også: 10 ting du bør gøre mellem dine træninger for at få bedre resultater

Så ved første øjekast ligner det, at der kun er fordele ved at holde lidt igen på den sidste sprint.

Men når forskerne går et spadestik dybere og ser nærmere på, hvordan løbernes muskler reagerer på de to belastninger, er der en vigtig forskel.

“Vi kan se, at det kun er maxgruppen, der danner flere mitokondrier, som er små kraftværker inde i vores celler. De er vigtige for vores musklers udholdenhed og evne til at udføre længerevarende arbejde. Så har man planer om at løbe maraton eller halvmaraton, skal man sprinte 100 procent for at opnå den fulde gevinst”, siger Jens Bangsbo.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

Læs også: Den bedste mad før en lang løbetur – sådan optimerer du din energi

Om 10-20-30

  • 10-20-30-løb er intensiv intervaltræning, hvor du løber: 30 sekunder i lavt tempo, 20 sekunder i moderat tempo og 10 sekunders spurt.
  • Hvert interval tager et minut, og det gentager du tre til fem gange. Herefter holder du et til fire minutters pause. Sådanne fem-minutters-perioder udfører du en til fire gange under en træningssession afhængigt af din form.
  • Metoden er kendetegnet ved, at man løber hurtigere og belaster sig selv mere, end man normalt ville gøre, opdelt i faste intervaller med indlagte pauser. De mange temposkift og den øgede intensitet er det fundamentale i 10-20-30-træning og spiller en afgørende rolle, hvis man vil forbedre sin form og præstationsevne.
  • Er du nybegynder, starter du med 1 x 5-minuts træning de første to træningspas. Er du vant til at løbe, kan du starte med 2 x 5-minutters træning med 3-4 minutters pause. Efterhånden som du tilvænner dig træningsformen, øger du både hastigheden under 20- og 10-sekunders-intervallerne i takt med, at du også langsomt øger antallet af 5-minutters-intervaller samt skærer ned på pausetiden.
  • For at få en effekt skal du mindst løbe to gange om ugen. Nybegyndere skal ikke løbe mere end to gange om ugen i starten. Let- og moderat øvede løbere kan godt løbe tre gange om ugen, mens erfarne løbere, som måske i forvejen er tilvænnede intervalløb, kan vælge at erstatte op til fire træningspas om ugen med 10-20-30 træning for optimal effekt.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

LÆS OGSÅ: Sådan går du sikkert fra gang til løb med 4 simple trin

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Læs også: Test dig selv: Er din cykelform bedre end gennemsnittet?

Andre Artikler

Sådan hjælper du dit barn med at sove selv og sove igennem

Sengetid kan være en udfordring for mange forældre, men en god søvnrytme er vigtig for både børn og...

Sund forårsfrokost: Grøn omelet med friske urter, asparges og hytteost

Foråret er den perfekte tid til lette og nærende måltider fyldt med friske grøntsager og urter. Denne grønne...

Overraskende fund: Stort vægttab kan øge dødeligheden markant

For nogle grupper kan et stort vægttab faktisk øge risikoen for tidlig død – særligt for personer, der allerede har hjertekarsygdomme.

Fertilitet: Myter og fakta – hvad påvirker din evne til at få børn?

Mange oplever perioder i livet, hvor det kan være svært at opnå en ønsket graviditet. Der findes utallige...

Sådan hjælper du dit barn med at sove selv og sove igennem

Sengetid kan være en udfordring for mange forældre, men en god søvnrytme er vigtig for både børn og...

Sund forårsfrokost: Grøn omelet med friske urter, asparges og hytteost

Foråret er den perfekte tid til lette og nærende måltider fyldt med friske grøntsager og urter. Denne grønne...

Overraskende fund: Stort vægttab kan øge dødeligheden markant

For nogle grupper kan et stort vægttab faktisk øge risikoen for tidlig død – særligt for personer, der allerede har hjertekarsygdomme.