Ny rekord! Alt udsolgt på blot 8 timer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tirsdag morgen blev det højeste antal startnumre nogensinde til et stort motionsevent sat til salg. Efter lidt over otte timer kan alle fem værtsbyer nu melde udsolgt til den syvende, der finder sted 2. pinsedag 2025.

97.500.

Så mange startnumre blev sat til salg tirsdag klokken 10.00 til Royal Run 2025. Efter lidt over otte timer kunne alle fem værtsbyer – Horsens, Ribe, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg – hænge de røde lamper ud og melde alt udsolgt, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse

”Vi er begejstrede, stolte og meget taknemmelige over den store interesse, som danskerne har vist for at deltage i Royal Run. Vi havde på fornemmelsen, at vi ville sælge alle startnumre til vores store motionsfest, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle ske på lidt over otte timer,” siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Efter lidt over fire timer kunne Horsens som den første værtsby melde alt udsolgt. Herefter fulgte Ribe, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg i nævnte rækkefølge. I alle byer udbydes distancerne One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.

Læs også: Sådan sparer du otte minutter på løbebåndet uden at brænde færre kalorier

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

Kapaciteten i de enkelte byer fordeler sig således:

  • Ribe: 10.000
  • Viborg: 17.500
  • Horsens: 15.000
  • Korsør: 10.000
  • København/Frederiksberg: 45.000


Til Royal Run ‘24 var der 95.330 tilmeldte, hvilket var ny rekord. Den rekord er nu slået med lidt over 2.000. 

”97.500 solgte startnumre er rekord for Royal Run. Og samtidig er det rekord, at vi melder udsolgt på første salgsdag. Det vidner om, at danskerne har taget Royal Run til sig som en tradition, hvor de er aktive sammen med venner, familie, naboer og mange andre. Nu er det på med kondiskoene og gøre klar til 2. pinsedag, hvor vi holder royal motionsfest fem steder i Danmark,” siger Britt Spangsberg, der er chef for DIF Kommunikation, HR & Events og dermed Royal Run.

Om Royal Run: 

  • Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag. Siden da har motionseventet fundet sted 2. pinsedag hvert år. 
  • I 2025 vil Royal Run blive afholdt 2.pinsedag, 9. juni 2025, i Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: 20 minutter er nok: Tabata brænder flere kalorier per minut end løb, cykling og vægttræning

LÆS OGSÅ: Sådan går du sikkert fra gang til løb med 4 simple trin

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Læs også: Cyklen slår løb: Så meget brænder du på 30 minutter i topfart

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Rapsolie, olivenolie eller kokosolie: hvilken madolie er bedst for dit hjerte?

De nordiske ernæringsanbefalinger giver et klart svar, og kokosolien taber.

Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10

En pille reducerede risikoen for tilbagefald med 83 procent hos opererede lungekræft-patienter

32 minutter i træningscenteret gav 452 ekstra hvilekalorier døgnet efter

Et forsøg målte 452 ekstra hvilekalorier døgnet efter én bestemt form for styrketræning.

Dine sovetider kan røbe din demensrisiko

Et nyt studie peger på svag døgnrytme som en tidlig markør for demens hos ældre.

Rapsolie, olivenolie eller kokosolie: hvilken madolie er bedst for dit hjerte?

De nordiske ernæringsanbefalinger giver et klart svar, og kokosolien taber.

Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10

En pille reducerede risikoen for tilbagefald med 83 procent hos opererede lungekræft-patienter

32 minutter i træningscenteret gav 452 ekstra hvilekalorier døgnet efter

Et forsøg målte 452 ekstra hvilekalorier døgnet efter én bestemt form for styrketræning.