Drop ris: Disse perler er langt sundere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du har måske altid troet, at ris er et af de bedste valg som tilbehør til dine måltider, men hvad hvis du kunne skifte ris ud med noget langt sundere?

Perlerne
Perlebyg, perlerug og perlespelt bliver fremstillet ved en speciel bearbejdningsproces, der giver kornene deres karakteristiske udseende og tekstur. Selve betegnelsen ‘perle’ henviser til måden, kornene behandles på. Først fjernes kornets yderste grove skal med en maskine, hvilket reducerer kornets grovhed. Herefter bliver kernen poleret, hvilket giver den glatte, skinnende overflade, der minder om en perle – deraf navnet.

Selvom denne proces betyder, at kornene ikke længere kan betegnes som fuldkorn, fordi de yderste skalddele og kimen fjernes, bevarer perlebyg, perlerug og perlespelt stadig en stor del af deres oprindelige næringsværdi. 

Almindelige hvide ris indeholder kun 0,7 g kostfibre pr. 100 g, hvoraf perlerne har hele 6,7-11,5 g pr. 100 g. Dette betyder, at de mætter bedre og hjælper din fordøjelse. Proteinindholdet ligger desuden på 12 g pr. 100 g, hvilket er højere end i hvide og brune ris, der har et indhold på 8-9,5 g pr. 100g. Derudover indeholder perlerne en lang række vitaminer og mineraler som B-vitamin, fosfor og jern, hvilket gør dem til en komplet ernæringskilde. De er nemme at bruge i køkkenet – og så kan du prøve det i denne lækre opskrift.

Mette Løvboms perlebyg med grøntsager og feta 

Læs også: 5 overraskende lækre måder at bruge kikærter på

Ingredienser

  • 200 g perlebyg
  • 1 løg, finthakket
  • 1 rød peberfrugt, skåret i tern
  • 1 squash, skåret i skiver
  • 100 g fetaost, smuldret
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber efter smag
  • Frisk persille til pynt

Fremgangsmåde

  1. Kog perlebyg i rigeligt letsaltet vand i ca. 20 minutter, indtil det er mørt, og hæld det derefter fra.
  2. Varm olivenolien op i en pande og sauter løg, rød peber og squash, indtil grøntsagerne er bløde.
  3. Bland perlebyg med de stegte grøntsager og smag til med salt og peber.
  4. Smuldr fetaost over retten og pynt med frisk persille før servering.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse, Fødevareguiden og bogen ‘Salattøsens sunde fyldige salater’ af Mette Løvbom.

Læs også: Sellerikebab der overrasker ALLE – også kødelskere!

Andre Artikler

Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Mange med ADHD oplever, at medicinsk behandling ikke løser alle udfordringer - her er nogle gode råd til selv at lette hverdagen.

Forskere tester herpesvirus som ny mulig behandling mod aggressiv kræft i hjernen

Herpesvirus giver forskere et overraskende håb i kampen mod en af hjernens mest aggressive kræftformer.

Spotify Wrapped viser dit musikforbrug – eksperter påpeger risiko for skader

Unge deler deres Spotify Wrapped på sociale medier i disse dage. Samtidig advarer eksperter om, at langvarig eksponering for musik kan skade dig unødvendigt.