Måske er du en af dem, der bliver ved med at tvivle på dine egne evner, selv om du præsterer godt gang på gang.
Måske er du endda bange for, at din chef eller dine kolleger en dag vil begynde at tro, at du ikke er i stand til at gøre de ting, du skal gøre på arbejdet – det såkaldte imposter-syndrom.
Evnen til at reflektere over os selv og vores evner kaldes metakognition. Men nogle menneskers metakognitive processer fører til et forvrænget syn på deres egne evner.
Det har en ny undersøgelse fra Københavns Universitet belyst i denne pressemeddelelse.
Læs også: Starter du dagen med mobilen? Det kan påvirke resten af dagen
“Mennesker med angst og depression har en tendens til at udvise vedvarende undertillid, som vi kalder det. Deres skæve vurdering af deres egne evner kan få dem til at undgå nye opgaver, selv når de kan klare dem”, forklarer Sucharit Katyal, postdoc ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
Digitale frugter afslører tendens
I den nye undersøgelse har Sucharit Katyal og forskere fra University College London identificeret de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for vedvarende undertillid.
“Vi rekrutterede et stort antal frivillige via en webbaseret platform og målte deres symptomer på angst og depression. Derefter bad vi deltagerne om at gennemføre et computerspil, hvor de skulle hjælpe beboerne i ‘Fruitville’ med at høste frugt”, forklarer Sucharit Katyal.
Deltagerne skulle bruge både deres visuelle evner og deres hukommelse til at gennemføre opgaverne.
Læs også: Studie af 12.000 børn: Deres hjerner påvirkes mere af økonomi end af opdragelse
Efter hver enkelt opgave skulle de rapportere, hvor sikre de følte sig på deres svar. Til sidst skulle de vurdere, hvor godt de følte, at de havde gennemført hele spillet.
“Her opdagede vi, at deltagere med symptomer på angst og depression ofte ignorerede de tidspunkter, hvor de følte en høj grad af tillid til deres svar. I stedet fokuserede de på situationer, hvor deres svar var ledsaget af lav selvtillid, når de vurderede deres samlede præstation”, siger Sucharit Katyal.
Positiv feedback virker
Med andre ord viser undersøgelsen, at mennesker med angst og depression kan udføre opgaver tilfredsstillende, også i egne øjne, men i sidste ende opdaterer de ikke deres selvopfattelse korrekt.
“Det peger på behovet for interventioner, der specifikt adresserer metakognitive forvrængninger hos mennesker med angst og depression”, siger Sucharit Katyal.
Læs også: Nye tal afslører fortsat krise i børnepsykiatrien
Interessant nok viser undersøgelsen også, at mennesker med vedvarende usikkerhed om deres evner kan opdatere deres selvopfattelse korrekt, når de udtrykkeligt får at vide, at de har klaret sig godt, i stedet for blot at stole på deres egen vurdering.
“Det understreger vigtigheden af positiv feedback. Nogle mennesker har brug for hjælp til at tage deres egne vurderinger med et gran salt – ellers vil de bare opretholde et forvrænget, negativt syn på deres egne evner”, bemærker han.
Du kan læse hele undersøgelsen her.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Bedsteforældre kan være en skjult styrke for børns mentale sundhed
Læs også: Et dagligt glas juice eller smoothie kobles til lavere depression