Danske forskere afslører: Derfor stoler du ikke på dine egne evner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.

Måske er du en af dem, der bliver ved med at tvivle på dine egne evner, selv om du præsterer godt gang på gang.

Måske er du endda bange for, at din chef eller dine kolleger en dag vil begynde at tro, at du ikke er i stand til at gøre de ting, du skal gøre på arbejdet – det såkaldte imposter-syndrom.

Evnen til at reflektere over os selv og vores evner kaldes metakognition. Men nogle menneskers metakognitive processer fører til et forvrænget syn på deres egne evner.

Det har en ny undersøgelse fra Københavns Universitet belyst i denne pressemeddelelse.

Læs også: Kroppen kan selv frembringe en naturlig rus – sådan virker det

“Mennesker med angst og depression har en tendens til at udvise vedvarende undertillid, som vi kalder det. Deres skæve vurdering af deres egne evner kan få dem til at undgå nye opgaver, selv når de kan klare dem”, forklarer Sucharit Katyal, postdoc ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Digitale frugter afslører tendens

I den nye undersøgelse har Sucharit Katyal og forskere fra University College London identificeret de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for vedvarende undertillid.

“Vi rekrutterede et stort antal frivillige via en webbaseret platform og målte deres symptomer på angst og depression. Derefter bad vi deltagerne om at gennemføre et computerspil, hvor de skulle hjælpe beboerne i ‘Fruitville’ med at høste frugt”, forklarer Sucharit Katyal.

Deltagerne skulle bruge både deres visuelle evner og deres hukommelse til at gennemføre opgaverne.

Læs også: Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Efter hver enkelt opgave skulle de rapportere, hvor sikre de følte sig på deres svar. Til sidst skulle de vurdere, hvor godt de følte, at de havde gennemført hele spillet.

“Her opdagede vi, at deltagere med symptomer på angst og depression ofte ignorerede de tidspunkter, hvor de følte en høj grad af tillid til deres svar. I stedet fokuserede de på situationer, hvor deres svar var ledsaget af lav selvtillid, når de vurderede deres samlede præstation”, siger Sucharit Katyal.

Positiv feedback virker

Med andre ord viser undersøgelsen, at mennesker med angst og depression kan udføre opgaver tilfredsstillende, også i egne øjne, men i sidste ende opdaterer de ikke deres selvopfattelse korrekt.

“Det peger på behovet for interventioner, der specifikt adresserer metakognitive forvrængninger hos mennesker med angst og depression”, siger Sucharit Katyal.

Læs også: Sådan får du en rolig og positiv start på det nye år

Interessant nok viser undersøgelsen også, at mennesker med vedvarende usikkerhed om deres evner kan opdatere deres selvopfattelse korrekt, når de udtrykkeligt får at vide, at de har klaret sig godt, i stedet for blot at stole på deres egen vurdering.

“Det understreger vigtigheden af positiv feedback. Nogle mennesker har brug for hjælp til at tage deres egne vurderinger med et gran salt – ellers vil de bare opretholde et forvrænget, negativt syn på deres egne evner”, bemærker han.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Forskningsbaserede strategier til at holde humøret oppe i vintermånederne

Læs også: Dette betyder din soveposition for dit mentale helbred

Andre Artikler

Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb

Et stort amerikansk forskningsprojekt viser, at langtidsfølger efter COVID-19 ikke udvikler sig ens.

Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma

Et forskerhold peger på, at spædbørn, der rammes af RSV i de første levemåneder, senere kan have større risiko for astma.

Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring

Nye forskningsresultater udfordrer vores forståelse af en af de mest brugte planteolier.

Hvad er et realistisk antal mavebøjninger i din alder?

Hvor mange mavebøjninger bør du egentlig kunne lave i din alder? Nye ekspertvurderinger giver et overraskende klart svar.

Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb

Et stort amerikansk forskningsprojekt viser, at langtidsfølger efter COVID-19 ikke udvikler sig ens.

Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma

Et forskerhold peger på, at spædbørn, der rammes af RSV i de første levemåneder, senere kan have større risiko for astma.

Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring

Nye forskningsresultater udfordrer vores forståelse af en af de mest brugte planteolier.