Danske forskere afslører: Derfor stoler du ikke på dine egne evner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.

Måske er du en af dem, der bliver ved med at tvivle på dine egne evner, selv om du præsterer godt gang på gang.

Måske er du endda bange for, at din chef eller dine kolleger en dag vil begynde at tro, at du ikke er i stand til at gøre de ting, du skal gøre på arbejdet – det såkaldte imposter-syndrom.

Evnen til at reflektere over os selv og vores evner kaldes metakognition. Men nogle menneskers metakognitive processer fører til et forvrænget syn på deres egne evner.

Det har en ny undersøgelse fra Københavns Universitet belyst i denne pressemeddelelse.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

“Mennesker med angst og depression har en tendens til at udvise vedvarende undertillid, som vi kalder det. Deres skæve vurdering af deres egne evner kan få dem til at undgå nye opgaver, selv når de kan klare dem”, forklarer Sucharit Katyal, postdoc ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Digitale frugter afslører tendens

I den nye undersøgelse har Sucharit Katyal og forskere fra University College London identificeret de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for vedvarende undertillid.

“Vi rekrutterede et stort antal frivillige via en webbaseret platform og målte deres symptomer på angst og depression. Derefter bad vi deltagerne om at gennemføre et computerspil, hvor de skulle hjælpe beboerne i ‘Fruitville’ med at høste frugt”, forklarer Sucharit Katyal.

Deltagerne skulle bruge både deres visuelle evner og deres hukommelse til at gennemføre opgaverne.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Efter hver enkelt opgave skulle de rapportere, hvor sikre de følte sig på deres svar. Til sidst skulle de vurdere, hvor godt de følte, at de havde gennemført hele spillet.

“Her opdagede vi, at deltagere med symptomer på angst og depression ofte ignorerede de tidspunkter, hvor de følte en høj grad af tillid til deres svar. I stedet fokuserede de på situationer, hvor deres svar var ledsaget af lav selvtillid, når de vurderede deres samlede præstation”, siger Sucharit Katyal.

Positiv feedback virker

Med andre ord viser undersøgelsen, at mennesker med angst og depression kan udføre opgaver tilfredsstillende, også i egne øjne, men i sidste ende opdaterer de ikke deres selvopfattelse korrekt.

“Det peger på behovet for interventioner, der specifikt adresserer metakognitive forvrængninger hos mennesker med angst og depression”, siger Sucharit Katyal.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Interessant nok viser undersøgelsen også, at mennesker med vedvarende usikkerhed om deres evner kan opdatere deres selvopfattelse korrekt, når de udtrykkeligt får at vide, at de har klaret sig godt, i stedet for blot at stole på deres egen vurdering.

“Det understreger vigtigheden af positiv feedback. Nogle mennesker har brug for hjælp til at tage deres egne vurderinger med et gran salt – ellers vil de bare opretholde et forvrænget, negativt syn på deres egne evner”, bemærker han.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.

Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig

Tre store aktører i sundhedsvæsenet har indledt et samarbejde, der skal rydde op i den vildrede, mange kvinder og læger står i, når symptomerne melder sig.

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.