Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Granatæblekerner er fyldt med vitaminer, fibre og plantestoffer, der kan påvirke kroppen på flere måder. Men hvor meget...

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.

Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

De fleste tilfælde skyldes noget hverdagsagtigt, men visse ledsagesymptomer er grund til at ringe 112 i stedet for at tælle til ti.

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Granatæblekerner er fyldt med vitaminer, fibre og plantestoffer, der kan påvirke kroppen på flere måder. Men hvor meget...

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.