Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Nyt studie: Dagslys hænger sammen med bedre mental skarphed

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Flere slukker lyset i badet som del af aftenrutinen

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Kan man se psykopati i øjnene? Læge kommer med et komplekst svar

Andre Artikler

Nyt studie: Dagslys hænger sammen med bedre mental skarphed

De fleste forbinder mental skarphed med søvn og pauser. Ny forskning peger dog på, at lys kan spille en afgørende rolle.

Børns indtag af kunstige farvestoffer påvirker deres adfærd

Kunstige farvestoffer er godkendt i mange fødevarer til børn. Alligevel viser nyere undersøgelser, at de kan være skadelige.

Flere slukker lyset i badet som del af aftenrutinen

Mange bruger aftenbadet som et øjeblik til at falde ned, og dæmpet belysning bliver for flere en naturlig del af den overgang fra dag til ro.

Forskning peger på, at tidspunktet for din aftensmad påvirker kroppen

Når dagene bliver kortere, ændrer mange deres rytme uden at tænke over det. Nyere forskning viser, at tidspunktet for aftensmad har stor betydning for din krop.

Nyt studie: Dagslys hænger sammen med bedre mental skarphed

De fleste forbinder mental skarphed med søvn og pauser. Ny forskning peger dog på, at lys kan spille en afgørende rolle.

Børns indtag af kunstige farvestoffer påvirker deres adfærd

Kunstige farvestoffer er godkendt i mange fødevarer til børn. Alligevel viser nyere undersøgelser, at de kan være skadelige.

Flere slukker lyset i badet som del af aftenrutinen

Mange bruger aftenbadet som et øjeblik til at falde ned, og dæmpet belysning bliver for flere en naturlig del af den overgang fra dag til ro.