Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Har du angst eller er ensom? Det kan hænge sammen med din døgnrytme

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Test identificerede 90 procent af børn med autisme i nyt studie

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Gigtmedicin kan blive ny behandling for nogle patienter med depression

Andre Artikler

Læger ser flere unge med mundhulekræft: Disse tegn bliver ofte overset

Mundhulekræft forbindes ofte med ældre mennesker, men læger ser nu flere tilfælde blandt yngre voksne. Mange patienter overser...

Nyt studie: Skinke, pølser og snacks forbindes med øget demensrisiko

Ny forskning peger på, at nogle af de mest almindelige fødevarer i hverdagen kan have betydning for hjernens sundhed senere i livet.

Forskerne fulgte mænd i over tre årtier – nu advarer de om snus

Et svensk studie har fulgt mænd i flere årtier og deres snusindtag - nu viser resultaterne, hvor skadeligt det egentlig er.

Ny forskning afslører uopdagede blodpropper hos tusindvis i risikogrupper

Nye forskningsresultater tyder på, at mange mennesker med kendte risikofaktorer kan have haft alvorlige hjerteproblemer uden nogensinde at opdage det.

Læger ser flere unge med mundhulekræft: Disse tegn bliver ofte overset

Mundhulekræft forbindes ofte med ældre mennesker, men læger ser nu flere tilfælde blandt yngre voksne. Mange patienter overser...

Nyt studie: Skinke, pølser og snacks forbindes med øget demensrisiko

Ny forskning peger på, at nogle af de mest almindelige fødevarer i hverdagen kan have betydning for hjernens sundhed senere i livet.

Forskerne fulgte mænd i over tre årtier – nu advarer de om snus

Et svensk studie har fulgt mænd i flere årtier og deres snusindtag - nu viser resultaterne, hvor skadeligt det egentlig er.