Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Hvornår gør din daglige kaffe dig mere ængstelig? Den grænse forskning peger på

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Udiagnosticeret ADHD hos voksne: 8 tegn der forveksles med stress og træthed

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny blodprøve hos din læge kan nu afsløre Alzheimers med 93 procents nøjagtighed

En simpel blodprøve løftede huslægers træfsikkerhed fra 65 til 93 procent ved Alzheimers-diagnose.

Giver du dit barn vitamintilskud? Overdosering har sendt næsten 2.000 børn på hospitalet

En ny amerikansk registeranalyse tæller 1.961 børneindlæggelser for vitamin- og mineralforgiftning på tre år.

5 dokumenterede vaner der markant kan sænke din risiko for blærebetændelse

Fem simple vaner har dokumenteret effekt mod urinvejsinfektioner - og én af dem virker overraskende godt.

Daglige bønner og soja kan sænke din risiko for forhøjet blodtryk med op til 19 procent

En ny BMJ-analyse peger på præcise daglige mængder, der hænger sammen med markant lavere risiko.

Ny blodprøve hos din læge kan nu afsløre Alzheimers med 93 procents nøjagtighed

En simpel blodprøve løftede huslægers træfsikkerhed fra 65 til 93 procent ved Alzheimers-diagnose.

Giver du dit barn vitamintilskud? Overdosering har sendt næsten 2.000 børn på hospitalet

En ny amerikansk registeranalyse tæller 1.961 børneindlæggelser for vitamin- og mineralforgiftning på tre år.

5 dokumenterede vaner der markant kan sænke din risiko for blærebetændelse

Fem simple vaner har dokumenteret effekt mod urinvejsinfektioner - og én af dem virker overraskende godt.