Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Din aerobe træning kan dæmpe depression og angst ligeså godt som medicin og terapi

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Vinterdepression rammer op til hver tiende dansker: 7 tegn og det der virker

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hjælper blå lys-briller dig til bedre søvn? Det siger evidensen faktisk

For raske voksne finder forskningen ingen målbar effekt på søvnen.

Hvad er den ideelle lurvarighed? Svaret afhænger af hvad du vil opnå

Sover du en halv time og vågner mere sløv end inden? Der er en forklaring, og et konkret tidsvalg løser det.

Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever

For hver centimeter ekstra om læggen falder risikoen for at dø med 5 procent, viser en stor meta-analyse.

Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Toiletskamler sælger godt, men holder løftet om lettere afføring vand? En ny forskningsgennemgang har svaret.

Hjælper blå lys-briller dig til bedre søvn? Det siger evidensen faktisk

For raske voksne finder forskningen ingen målbar effekt på søvnen.

Hvad er den ideelle lurvarighed? Svaret afhænger af hvad du vil opnå

Sover du en halv time og vågner mere sløv end inden? Der er en forklaring, og et konkret tidsvalg løser det.

Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever

For hver centimeter ekstra om læggen falder risikoen for at dø med 5 procent, viser en stor meta-analyse.