Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Forskere advarer: Sukker kan påvirke både humør og mental sundhed

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Burnout rammer flere end nogensinde i 2026 - her er de tidlige tegn du bør kende

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Faste hverdagsrutiner kan mindske smerter og depression

Andre Artikler

Sover du mere end 8 timer om natten? Det kan fremskynde aldringen af dine organer

Nyt Nature-studie fra Columbia University peger på et snævert søvnvindue for langsommere organaldring.

Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Forskere har undersøgt, hvorfor nogle personer får muskelsmerter af statiner.

Harvard fulgte 210.000 personer i 32 år: Det betød en håndfuld nødder fem gange i ugen

Et stort Harvard-studie fulgte 210.000 deltagere i op til 32 år og fandt en tydelig gevinst.

Glem de 10.000 skridt: Forskning på 160.000 voksne peger på et lavere mål

En ny meta-analyse i The Lancet Public Health peger på 7.000 skridt som et realistisk sundhedsmål.

Sover du mere end 8 timer om natten? Det kan fremskynde aldringen af dine organer

Nyt Nature-studie fra Columbia University peger på et snævert søvnvindue for langsommere organaldring.

Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Forskere har undersøgt, hvorfor nogle personer får muskelsmerter af statiner.

Harvard fulgte 210.000 personer i 32 år: Det betød en håndfuld nødder fem gange i ugen

Et stort Harvard-studie fulgte 210.000 deltagere i op til 32 år og fandt en tydelig gevinst.