Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.
Ikke bare “bare en drøm”
Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.
Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.
Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.
Læs også: Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD
Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.
Hvad mareridt egentlig handler om
De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.
Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.
Tre typer drømme, du bør kende forskel på
- Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
- Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
- Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover
Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.
Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen
Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Ekspert udpeger fællestræk i musik, der får lyttere i bedre humør