Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

Andre Artikler

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.

Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

Mørk chokolade kobles til langsommere biologisk aldring

Et nyt studie giver et indblik i, hvordan mørk chokolade kan hænge sammen med aldring.

Fra næste år må danskere tage medicin med hjem fra hele verden

Fra 1. januar 2026 bliver det som udgangspunkt lovligt for privatpersoner at indføre medicin til eget brug fra hele verden, dog med klare undtagelser.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.

Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

Mørk chokolade kobles til langsommere biologisk aldring

Et nyt studie giver et indblik i, hvordan mørk chokolade kan hænge sammen med aldring.