Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tørre og sviende øjne: Hvad din daglige skærmtid faktisk gør ved dine øjne

Det er ikke stråling fra skærmen, der svider i øjnene efter en arbejdsdag. Årsagen er noget langt mere banalt, og det kan du selv gøre noget ved.

Søvnmangel og din hud: Sådan kan huden aldres hurtigere når du sover for lidt

Dyre cremer og serummer kan ikke indhente det, hudens egne reparationsværksteder laver, mens du sover, og forskningen peger på en konkret pris, når du sover for lidt.

Sådan kan en planterig kost beskytte dine nyrer og reducere din sygdomsrisiko

Et stort studie peger på en sammenhæng mellem det, du putter på tallerkenen, og en folkesygdom hundredtusindvis af danskere lever med uden at vide det.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Tørre og sviende øjne: Hvad din daglige skærmtid faktisk gør ved dine øjne

Det er ikke stråling fra skærmen, der svider i øjnene efter en arbejdsdag. Årsagen er noget langt mere banalt, og det kan du selv gøre noget ved.

Søvnmangel og din hud: Sådan kan huden aldres hurtigere når du sover for lidt

Dyre cremer og serummer kan ikke indhente det, hudens egne reparationsværksteder laver, mens du sover, og forskningen peger på en konkret pris, når du sover for lidt.

Sådan kan en planterig kost beskytte dine nyrer og reducere din sygdomsrisiko

Et stort studie peger på en sammenhæng mellem det, du putter på tallerkenen, og en folkesygdom hundredtusindvis af danskere lever med uden at vide det.