Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Gigtmedicin kan blive ny behandling for nogle patienter med depression

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Taler du med dig selv? Forskere mener, det kan være en fordel

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Disse kropssprog kan få dig til at virke usympatisk

Andre Artikler

Disse sygdomme kan afsløres gennem dine øjne

Øjnene kan afsløre mere end blot synsproblemer.Ifølge øjenlæger kan forandringer i synet eller øjnenes udseende i nogle...

GLP-1-medicin forbindes med 30 procent lavere risiko for at dø af brystkræft

Medicin mod vægttab og diabetes bliver nu undersøgt for en mulig rolle i kræftbehandling.

Mange spiser vandmelon om sommeren – forskning peger på flere fordele

Forskning peger på, at en velkendt frugt kan bidrage til både en sundere kost og bedre væskebalance.

Håb for millioner med slidgigt: Medicin kan mindske risikoen for knæoperation

En stor analyse af millioner af patienter viser en overraskende sammenhæng, der på sigt kan få betydning for behandlingen af slidgigt.

Disse sygdomme kan afsløres gennem dine øjne

Øjnene kan afsløre mere end blot synsproblemer.Ifølge øjenlæger kan forandringer i synet eller øjnenes udseende i nogle...

GLP-1-medicin forbindes med 30 procent lavere risiko for at dø af brystkræft

Medicin mod vægttab og diabetes bliver nu undersøgt for en mulig rolle i kræftbehandling.

Mange spiser vandmelon om sommeren – forskning peger på flere fordele

Forskning peger på, at en velkendt frugt kan bidrage til både en sundere kost og bedre væskebalance.