Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Sylvester Stallone pressede kroppen til det yderste: Nu fortæller han om konsekvenserne

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan gør du dit hjem rent efter sygdom

Når en forkølelse, influenza eller anden infektion har været forbi hjemmet, er det ikke nødvendigt at gøre alt...

Ny pille sænker kolesterol med 57 procent og kan erstatte sprøjter

For hundredtusinder af danskere i statinbehandling kan en daglig tablet blive et nyt skridt, hvis godkendelsen når Europa.

Dine nattevagter kan sætte spor helt ned i generne: Nyt studie finder markant forskel efter mange års skiftehold

Du kan sove dig til at føle dig udhvilet oven på en nattevagt, men i blodet kan noget andet have ændret sig.

Dine ben kan varsle hjertesygdom op til ti år før diagnosen

Besværet med helt dagligdagse gøremål kan være et varselssignal længe før hjertet begynder at drille.

Sådan gør du dit hjem rent efter sygdom

Når en forkølelse, influenza eller anden infektion har været forbi hjemmet, er det ikke nødvendigt at gøre alt...

Ny pille sænker kolesterol med 57 procent og kan erstatte sprøjter

For hundredtusinder af danskere i statinbehandling kan en daglig tablet blive et nyt skridt, hvis godkendelsen når Europa.

Dine nattevagter kan sætte spor helt ned i generne: Nyt studie finder markant forskel efter mange års skiftehold

Du kan sove dig til at føle dig udhvilet oven på en nattevagt, men i blodet kan noget andet have ændret sig.