Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.

Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

En vaccine, der har stået i børnevaccinationskort siden midten af forrige århundrede, viser nu uventede spor et helt andet sted i kroppen.

Et protein i dine muskler forklarer, hvorfor motion virker mod type 2-diabetes

Et bestemt protein hober sig op, når musklerne mister evnen til at reagere på insulin, og den rette træning ser ud til at kunne skrubbe det væk.

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.

Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

En vaccine, der har stået i børnevaccinationskort siden midten af forrige århundrede, viser nu uventede spor et helt andet sted i kroppen.