Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Paracetamol under graviditet kobles ikke til ADHD eller autisme

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Forskning viser, at læsning kan være med til at forlænge livet

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Forventninger kan påvirke en vaccines effekt, viser nyt studie

Andre Artikler

Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

Et dagligt multivitamin kan virke som en nem sundhedsløsning, men eksperter peger på flere nuancer, som mange overser.

Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd

Små ændringer i økonomiske vaner kan ifølge ny forskning være blandt de tidligste tegn på demens, længe før sygdommen bliver opdaget.

Naturlige måder at sænke dit kolesteroltal på

Forhøjet kolesterol mærkes sjældent i hverdagen, men spiller en vigtig rolle for helbredet og kan i mange tilfælde sænkes.

Ny forskning ser på overlap mellem diabetes og kræft

Ny forskning peger på, at det udbredte diabetesmiddel metformin kan være forbundet med lavere kræftrisiko, uden at det dermed er en behandling mod kræft.

Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

Et dagligt multivitamin kan virke som en nem sundhedsløsning, men eksperter peger på flere nuancer, som mange overser.

Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd

Små ændringer i økonomiske vaner kan ifølge ny forskning være blandt de tidligste tegn på demens, længe før sygdommen bliver opdaget.

Naturlige måder at sænke dit kolesteroltal på

Forhøjet kolesterol mærkes sjældent i hverdagen, men spiller en vigtig rolle for helbredet og kan i mange tilfælde sænkes.