Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Derfor holder de gode træningsvaner sjældent hele året

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Forskning: Dårlige ægteskaber kan belaste hjertet

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Træt og uoplagt? Disse fødevarer kan hjælpe dig

Andre Artikler

Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol

Havre er kendt for at være sundt. Nu undersøger forskere en del af kornet, som hidtil har fået langt mindre opmærksomhed.

30 minutter mindre på stolen kan forlænge livet, viser ny forskning

Ny forskning peger på, at meget små ændringer i hverdagen kan have større betydning, end mange tror.

Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet

Forskning peger på, at beslutninger truffet tidligt i voksenlivet har betydning for helbredet senere i livet.

Elon Musk: Mennesket er programmeret til at dø – men det kan ændres

Elon Musk er mest kendt for rumraketter, elbiler og kunstig intelligens. I et nyere interview har han også sat ord på sine tanker om menneskets levetid.

Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol

Havre er kendt for at være sundt. Nu undersøger forskere en del af kornet, som hidtil har fået langt mindre opmærksomhed.

30 minutter mindre på stolen kan forlænge livet, viser ny forskning

Ny forskning peger på, at meget små ændringer i hverdagen kan have større betydning, end mange tror.

Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet

Forskning peger på, at beslutninger truffet tidligt i voksenlivet har betydning for helbredet senere i livet.