Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Musik kan beskytte din hjerne mod kognitiv tilbagegang

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Byluften kobles til øget risiko for selvmord

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Hvert tredje hjem i Danmark er udsat for vejstøj - så hårdt er det for dit hjerte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Se otte stoffer findes i alt fra bagværk til pålæg og sodavand.

Derfor bør du ikke tage ibuprofen på tom mave

Ibuprofen er et almindeligt middel mod smerter, men det har betydning, hvordan du tager medicinen.

Tre af de mest brugte håndkøbspræparater kan gøre mere skade end gavn efter 65

Sovemedicin, hjertemagnyl og visse antibiotika giver ofte mindre gevinst og mere risiko efter 65.

Søvnmangel kan give dig hovedpine: Sådan mindsker du risikoen

For lidt søvn kan gøre kroppen mere følsom over for smerter og øge risikoen for både migræne og...

8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Se otte stoffer findes i alt fra bagværk til pålæg og sodavand.

Derfor bør du ikke tage ibuprofen på tom mave

Ibuprofen er et almindeligt middel mod smerter, men det har betydning, hvordan du tager medicinen.

Tre af de mest brugte håndkøbspræparater kan gøre mere skade end gavn efter 65

Sovemedicin, hjertemagnyl og visse antibiotika giver ofte mindre gevinst og mere risiko efter 65.