Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Sylvester Stallone pressede kroppen til det yderste: Nu fortæller han om konsekvenserne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

Rødmen og kløen melder sig ikke altid samme aften, og hudlægerne peger på nogle ganske bestemte ingredienser, som du bør tjekke, før du maler.

Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af

Hvad spiser mennesker, der bliver 100 år eller ældre? Forskere har undersøgt kostvanerne i områder, hvor mange lever...

Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten

Svaret på en roligere nattesøvn kan sidde i den håndfuld kerner, de fleste danskere kender fra Halloween.

D-vitaminmangel starter nu: Dette anbefaler myndighederne danskere at gøre fra oktober

Fra denne måned kan solen i Danmark ikke længere give din krop det, som den har brug for, og særlige grupper har ekstra behov hele året.

Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

Rødmen og kløen melder sig ikke altid samme aften, og hudlægerne peger på nogle ganske bestemte ingredienser, som du bør tjekke, før du maler.

Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af

Hvad spiser mennesker, der bliver 100 år eller ældre? Forskere har undersøgt kostvanerne i områder, hvor mange lever...

Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten

Svaret på en roligere nattesøvn kan sidde i den håndfuld kerner, de fleste danskere kender fra Halloween.