Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.