Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Oplever du også afstand til naturen? Forskere kalder fænomenet biofobi

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Derfor er det så svært at holde fast i sunde vaner i januar

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Sådan finder du tilbage til sunde rutiner efter jul

Andre Artikler

Mange tilfælde af kronisk nyresygdom forbliver udiagnosticerede trods høj global dødelighed

Ny forskning peger på, at en udbredt, men ofte overset sygdom er på vej til at blive en af de største årsager til dødsfald globalt.

Plantekost kan gavne børns sundhed, hvis den sammensættes rigtigt

Flere familier vælger plantebaseret kost til deres børn, men bliver barnets ernæringsbehov tilstrækkeligt dækket?

Hver fjerde dansker snorker – hvornår bør man reagere?

Snorken er udbredt og ofte ufarlig, men kan få større betydning, end mange er klar over.

Oplever du også afstand til naturen? Forskere kalder fænomenet biofobi

Flere mennesker vender sig i dag væk fra naturen, og forskere advarer om, at denne voksende modvilje kan få konsekvenser for både trivsel og samfund.

Mange tilfælde af kronisk nyresygdom forbliver udiagnosticerede trods høj global dødelighed

Ny forskning peger på, at en udbredt, men ofte overset sygdom er på vej til at blive en af de største årsager til dødsfald globalt.

Plantekost kan gavne børns sundhed, hvis den sammensættes rigtigt

Flere familier vælger plantebaseret kost til deres børn, men bliver barnets ernæringsbehov tilstrækkeligt dækket?

Hver fjerde dansker snorker – hvornår bør man reagere?

Snorken er udbredt og ofte ufarlig, men kan få større betydning, end mange er klar over.