Det her sker i hjernen, når du har mareridt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever mareridt, men få ved, hvad der faktisk sker i hjernen, når drømmene tager en uhyggelig drejning.

Du vågner op badet i sved, dit hjerte hamrer, og i et splitsekund føles det som om, du stadig er midt i mareridtet. Måske var det en jagt gennem mørke gyder, et fald fra højder eller en ubehagelig konfrontation med nogen, du troede, du havde glemt.

Ikke bare “bare en drøm”

Mareridt opstår typisk i den sidste del af søvnens cyklus – REM-fasen – hvor hjernen er særligt aktiv. I denne fase er det følelsescentret i hjernen, det limbiske system, der kører i højeste gear.

Det gør os ekstra modtagelige over for intense følelser som frygt og angst. Netop derfor kan mareridt føles langt mere voldsomme og virkelige end almindelige drømme.

Der findes dog flere former for ubehagelige drømme. Nogle vækker os, andre gør ikke. Og nogle – som ved søvnforstyrrelsen Night Terrors – giver voldsomme fysiske reaktioner som skrig, slag og spark, fordi de opstår uden for REM-fasen, hvor kroppen ellers er midlertidigt lammet.

Læs også: Vil du være gladere? Kopiér disse vaner fra mennesker over 60

Ifølge forskere som søvnekspert Poul Jennum og psykologiprofessor Erik Harald Schultz, spiller både følelser og livserfaringer en stor rolle i, hvilke drømme vi har – også de skræmmende.

Hvad mareridt egentlig handler om

De fleste af os forbinder mareridt med noget vi har set i film eller læst i bøger. Men virkelighedens mareridt er langt mere personlige – og ofte et spejl af noget, vi har oplevet tidligere i livet, enten bevidst eller ubevidst.

Mareridt opstår ikke uden grund. Hjernen bruger søvnen til at bearbejde oplevelser, og det kan føre til foruroligende drømmescenarier, når følelsesmæssige emner skal ryddes op.

Tre typer drømme, du bør kende forskel på

  1. Angstdrømme – ubehagelige, men ikke så voldsomme, at du vågner
  2. Mareridt – drømme der er så intense, at du vågner af dem
  3. Night Terrors – ekstreme reaktioner, hvor kroppen handler fysisk, mens du stadig sover

Der er altså flere nuancer i natlige forstyrrelser, og de siger alle noget om din mentale og følelsesmæssige tilstand.

Læs også: Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen

Uanset om dine drømme er fyldt med uhygge eller kaos, er de sjældent tilfældige. De har rod i dig – og det gør dem værd at lytte til.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Derfor får du lyst til mad – selv om du er mæt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Mange tager fiskeolie i håbet om et lavere blodtryk – forskningen er ikke enig

Ny forskning viser, at fiskeolie langt fra har samme effekt på blodtrykket hos alle.

Almindelig blodtryksmedicin kobles til større risiko for nyreskader

Ny forskning peger på, at en udbredt blodtryksmedicin kan være forbundet med en øget risiko for nyreskader hos personer med type 2-diabetes.

Disse symptomer kan afsløre problemer med dine nerver

Nerveskader udvikler sig ofte gradvist og kan give symptomer, som mange overser i hverdagen.Her er nogle af...

Hvornår er det bedst at drikke din morgenkaffe? Forskningen giver svaret

Mange tager dagens første kop kaffe med det samme om morgenen. Forskning tyder på, at det kan være en mindre god vane.

Mange tager fiskeolie i håbet om et lavere blodtryk – forskningen er ikke enig

Ny forskning viser, at fiskeolie langt fra har samme effekt på blodtrykket hos alle.

Almindelig blodtryksmedicin kobles til større risiko for nyreskader

Ny forskning peger på, at en udbredt blodtryksmedicin kan være forbundet med en øget risiko for nyreskader hos personer med type 2-diabetes.

Disse symptomer kan afsløre problemer med dine nerver

Nerveskader udvikler sig ofte gradvist og kan give symptomer, som mange overser i hverdagen.Her er nogle af...