Forældre behandler ikke deres børn ens – og mønsteret er tydeligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at forældre ubevidst behandler deres børn forskelligt. Det kan have konsekvenser for søskendes selvværd.

Behandler du dine børn ens? De fleste forældre vil nok svare ja – men ny forskning antyder noget andet.

Ifølge et omfattende metastudie har forældre en tendens til at favorisere nogle af deres børn.

Mens forskere advarer om potentielle konsekvenser for de andre søskende, mener en dansk ekspert, at man ikke skal overdramatisere problemet.

Den største fordel

Det nye metastudie er baseret på 19.000 rapporteringer fra forældre i Vesteuropa, Canada og USA.

Læs også: Den ultimative godnatsang? Forskere afslører hvilken musik, der får dig til at sove bedst

Dataene viser, at ældste børn generelt får mere frihed og ansvar, mens yngre søskende oplever flere restriktioner.

Ifølge forskerne kan denne forskelsbehandling have negative konsekvenser for de yngre børn.

Studiet peger på, at yngre søskende ofte kæmper med lavere selvværd og øgede adfærdsproblemer, både i barndommen og senere i livet.

Professor og sociolog Kristian Bernt Karlson fra Københavns Universitet anerkender, at førstefødte generelt klarer sig bedre i livet, men han mener ikke, at det udelukkende skyldes forskelsbehandling.

Læs også: Sover du dårligt? Denne nye trend lover at hjælpe – men eksperter advarer

“Måske skyldes det mere opmærksomhed fra forældrene, fordi man ikke fra start har skullet dele den med andre søskende. Eller det kan eventuelt være det ansvar, man får ved at være den ældste. Man bliver en rollemodel”, forklarer han til Videnskab.dk.

Dog peger han på, at forskning ikke er entydig.

Nogle studier viser, at yngre søskende ofte udvikler stærke sociale færdigheder og kan være mere udadvendte end deres ældre søskende.

Dette køn får mere positiv opmærksomhed

En anden tendens, studiet afslører, er, at piger oftere bliver favoriseret over drenge.

Læs også: Den videnskabelige forklaring på, hvorfor du bekymrer dig mere om natten

De modtager mere positiv opmærksomhed fra forældrene, selvom forskellen ifølge eksperterne er minimal.

Kristian Bernt Karlson ser dette som en bemærkelsesværdig udvikling i et historisk perspektiv.

“I gamle dage og indtil for relativt få år siden blev drenge favoriseret over piger. Det handlede om, at drenge igennem historien har været set som ekstra vigtige i forhold til at kunne sikre familiens overlevelse”, siger han.

Forskning viser, at kvinder i Europa i gennemsnit får bedre karakterer end mænd og i højere grad tager lange videregående uddannelser.

Læs også: Spiser du usundt under graviditeten? Det kan øge risikoen for ADHD og autisme

De “pæne” børn får mere opmærksomhed

Endnu en faktor, forskerne har fundet, er, at børn, der er mere pligtopfyldende og samvittighedsfulde, ofte bliver behandlet bedre end dem, der er mere rebelske.

“Hvis du opfører dig godt og gør det, du bliver bedt om, bliver du sandsynligvis også rost og anerkendt for det”, siger Kristian Bernt Karlson.

Skal forældre bekymre sig?

Selvom forskningen peger på, at forskelsbehandling mellem søskende kan have konsekvenser, mener Karlson ikke, at forældre skal gå i panik.

“Alle gør deres bedste, og de færreste ønsker at behandle deres børn forskelligt”, afslutter han.

Læs også: Chokerende tal: Kvinder har et hårdere psykisk arbejdsmiljø end mænd

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Sådan håndterer du slidgigt – hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne

Slidgigt rammer mange af os på et tidspunkt i livet, men heldigvis er der måder at håndtere sygdommen...

Miljøstyrelsen advarer: Din babys hudplejeprodukter kan give fødevareallergi!

Hvad nu hvis de cremer og olier, du troede var milde og plejende, i virkeligheden kan gøre dit barn allergisk over for visse fødevarer?

Din biologiske alder afslører mere, end du tror

Selvom dit pas siger én alder, kan din krop fortælle en helt anden historie. Din biologiske alder afhænger...

Pollensæsonen er i gang – og det kan blive en lang kamp for allergikere

Nysen, kløende øjne og evigt rendende næse – lyder det bekendt?

Sådan håndterer du slidgigt – hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne

Slidgigt rammer mange af os på et tidspunkt i livet, men heldigvis er der måder at håndtere sygdommen...

Miljøstyrelsen advarer: Din babys hudplejeprodukter kan give fødevareallergi!

Hvad nu hvis de cremer og olier, du troede var milde og plejende, i virkeligheden kan gøre dit barn allergisk over for visse fødevarer?

Din biologiske alder afslører mere, end du tror

Selvom dit pas siger én alder, kan din krop fortælle en helt anden historie. Din biologiske alder afhænger...