Et dansk forskningsprojekt har undersøgt udviklingen i psykiske diagnoser blandt 15-årige i perioden 2002 til 2022.
Studiet bygger på omfattende nationale data, der kobler unges mentale helbred med deres forældres uddannelsesniveau.
Resultaterne viser en generel stigning i antallet af unge, der får en psykiatrisk diagnose, men også markante forskelle i, hvilke diagnoser der optræder hyppigst i forskellige grupper.
Uddannelsen spiller en rolle
Mange ville forvente, at forældre med lange uddannelser kunne give deres børn en form for beskyttelse mod psykiske problemer. Men studiet peger på en anden tendens.
Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop
Netop børn af højtuddannede forældre har i dag større sandsynlighed for at få diagnoser knyttet til humørforstyrrelser.
Det gælder blandt andet depression, mani og bipolar lidelse, som nu rammer oftere i denne gruppe.
For to årtier siden var risikoen nogenlunde ens uanset forældrenes uddannelsesbaggrund.
Forklaringen på forskellen
En mulig forklaring ligger ikke nødvendigvis i forskelle på symptomer, men i forskelle på adgangen til sundhedsvæsenet.
Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen
Forældre med mange ressourcer er ofte bedre til at navigere i systemet og sikre, at deres børn bliver udredt og får en diagnose.
Dermed bliver udfordringer synliggjort i højere grad i denne gruppe.
Til gengæld er unge fra familier med kort uddannelsesbaggrund mere udsatte for diagnoser som misbrug, angst og udviklingsforstyrrelser, men her er risikoen for at forblive ubehandlet større.
Studiet understreger derfor, at ulighed i diagnosticering spiller en central rolle.
Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: 22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.