Hvert efterår får vi en time “ekstra søvn”, men mange oplever det stik modsatte. Den lille justering på uret skaber kaos i kroppens rytme og kan tage flere dage at falde til ro igen. Her er, hvad der faktisk sker, når vi stiller klokken tilbage.
Kroppen mister rytmen
Når vi ændrer tiden, følger kroppen ikke automatisk med. Vores indre ur – som styrer søvn, appetit og energi – skal bruge flere dage på at finde balancen igen.
Søvnhormonet går i stå
Melatonin, hormonet der fortæller kroppen, at det er tid til at sove, begynder normalt at stige, når det bliver mørkt. Men selv almindeligt elektrisk lys kan forstyrre signalet og udskyde søvnen.
Varme som søvnsignal
Kroppens temperatur topper kort før sengetid og falder, når vi lægger os til at sove. Det fald hjælper os med at glide ind i den dybe søvn – men tidsændringen kan forstyrre det mønster.
Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen
Når kroppen vågner for tidligt
Tidligt om morgenen begynder temperaturen at stige igen, mens melatonin falder. Samtidig frigives stresshormonet kortisol, som får os til at vågne – nogle gange før vi er klar.
Den tunge morgen
Kortisol giver et energiboost, men også en følelse af uro. Når kroppens ur og vækkeuret ikke er enige, kan resultatet være træthed, rastløshed og humørsvingninger.
Hjernen som tidsdirigent
Midt i hjernen sidder den såkaldte suprachiasmatiske kerne – et lille center, der styrer kroppens mange indre ure. Den sørger for, at alt følger en rytme på cirka 24 timer.
En skrøbelig rytme
Kroppens naturlige døgnrytme varer sjældent præcis 24 timer. Den kan være lidt kortere eller længere, hvilket normalt hjælper os med at følge årstidernes skift – bare ikke pludselige ændringer.
Læs også: Ekspert udpeger fællestræk i musik, der får lyttere i bedre humør
Som et lille jetlag
At stille klokken tilbage svarer til at flyve mod vest. Kroppen tror stadig, det er senere, end uret viser, og resultatet føles som et mildt jetlag med træthed og lavt humør.
Søvnen mister kvalitet
Selvom vi “får” en time mere, bliver søvnkvaliteten ofte ringere. Den vigtige REM-søvn – som hjælper os med at bearbejde følelser – bliver nemlig forstyrret, når rytmen ændres.
Alder spiller en rolle
Teenagere og unge voksne, som naturligt falder sent i søvn, kan kortvarigt nyde godt af vintertid. Ældre, der har en tidligere døgnrytme, har derimod sværere ved at tilpasse sig.
Hormonernes kamp
Kvinder i overgangsalderen oplever ofte, at hedeture og hormonelle ændringer gør det endnu sværere at falde i søvn. Når sengetiden pludselig rykkes, forværres problemet.
Læs også: Hvorfor mange vågner klokken 4 ifølge søvneksperter
Et spørgsmål om vaner
Selvom kroppen normalt tilpasser sig efter en uges tid, rejser det spørgsmålet: hvorfor udsætte os selv for forvirringen for en smule ekstra dagslys? Forskere peger på, at stabilitet er langt sundere for vores indre ur.
Artiklen er baseret på informationer fra The Conversation
Læs også: Kroppen kan selv frembringe en naturlig rus – sådan virker det