Forskere fra Boston University har undersøgt, hvorfor tilsyneladende ubetydelige øjeblikke kan blive siddende i hukommelsen, når de kobles til noget følelsesladet eller uventet. Resultaterne giver et nyt indblik i, hvordan hjernen vælger, hvilke minder der får lov at leve videre – og hvilke der forsvinder.
Hukommelsen er selektiv
Vores hjerner fungerer ikke som videokameraer, men vurderer konstant, hvilke oplevelser der er værd at gemme.
Følelser giver ekstra kraft
En intens oplevelse – glæde, chok eller belønning – kan fungere som et anker, der også trækker mindre bemærkelsesværdige hændelser med sig ind i langtidshukommelsen.
Retroaktive minder styrkes
Hændelser lige inden et stort øjeblik kan blive husket bedre, hvis de deler en visuel eller tematisk lighed med det følelsesladede event.
Læs også: Derfor er hobbyer vigtige for vores mentale sundhed
Proaktive minder får mere plads
Oplevelser, der følger efter en vigtig begivenhed, kan også blive forstærket – jo stærkere følelser, desto større chance for, at efterfølgende øjeblikke huskes.
Hjernen arbejder med en glidende skala
Det er ikke alt-eller-intet: minder forstærkes i grader afhængigt af, hvor tæt de er knyttet til den følelsesmæssige oplevelse.
Overlap er nøglen
Hvis et minde ligner det store øjeblik i farve, form eller tema, har det større chance for at overleve i hukommelsen.
Når for mange følelser forstyrrer
Hvis både hovedbegivenheden og side-minderne er følelsesmættede, kan hjernen faktisk nedtone de sekundære minder.
Læs også: Trumps offentlige kalender udvides efter helbredskritik
Eksperimenter med 650 deltagere
Forskerholdet testede effekten ved at præsentere billeder knyttet til forskellige belønninger – og derefter overraske med hukommelsestests.
Betydning for læring
Indsigten kan bruges i undervisning: parring af svære begreber med engagerende indhold kan styrke fastholdelsen hos elever og studerende.
Kliniske muligheder
Metoden kan måske anvendes til at “redde” minder, der svækkes af alderdom – eller til det modsatte, hvor traumatiske minder ikke bør fastholdes.
Fremtidens hukommelsestræning
Forskerne ser resultaterne som et første skridt mod at udvikle præcise teknikker, der kan forme, hvilke minder vi ønsker at bevare.
Læs også: Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDaily
Læs også: Diætist spiste ét æble dagligt i en uge – sådan reagerede kroppen