Psykiske lidelser kan koste dig dine tænder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det kan komme som en overraskelse for mange, at der er en forbindelse mellem psykiske lidelser og tandproblemer. Men det er desværre en risiko, mange mennesker står overfor, uden at være klar over det.

Ifølge Psykiatrifonden vil omkring 82% af danskerne igennem deres liv få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller bliver behandlet i psykiatrien. Når du er i behandling for psykiske lidelser og tager antipsykotisk medicin, er en af de mest almindelige bivirkninger mundtørhed. Dette skyldes, at medicinen reducerer din spytproduktion, hvilket gør det svært for munden at opretholde et sundt miljø. Ifølge Danmarks Apotekerforening kan mundtørhed føre til en række problemer som dårlig ånde, huller i tænderne, syreskader og endda tandkødsbetændelse.

Hvis spyttet ikke flyder normalt, kan det føre til tørre læber, sår i munden og en brændende fornemmelse i svælget. Det kan også blive besværligt at tygge og tale, og mange oplever et hyppigere behov for at drikke vand, især om natten.

Sådan beskytter du dine tænder
Det er vigtigt at tage ekstra godt vare på din mundhygiejne, hvis du tager medicin for dine psykiske lidelser. Tandlæger anbefaler at børste tænderne grundigt med fluortandpasta to gange dagligt og bruge tandtråd for at undgå plak og huller. Derudover er det en god idé at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sutte på sukkerfrie pastiller for at stimulere spytproduktionen og undgå sukker- og syreholdige fødevarer.

Et besøg på apoteket kan også hjælpe dig med at finde produkter som sugetabletter og midler, der kan erstatte spyt. Det kan være en god idé at tale med din tandlæge om at få hyppigere tandlægekontrol eller ekstra fluorbehandlinger.

Læs også: Søvnen kan være med til at dæmpe angst hos ældre, viser nyt studie

Artiklen er baseret på informationer fra Danmarks Apotekerforening og Psykiatrifonden.

Læs også: Uventet mulig effekt: Vægttabsmedicin kobles til lavere risiko for afhængighed

Andre Artikler

Ny undersøgelse kobler GLP-1 medicin og disse otte sunde vaner til bedre hjertesundhed

En ny undersøgelse publiceret i The Lancet Diabetes & Endocrinology tyder på, at personer med type 2-diabetes kan...

Søvnen kan være med til at dæmpe angst hos ældre, viser nyt studie

Forskere undersøger, hvad der sker i hjernen under søvn hos ældre mennesker. Resultaterne peger på en mulig sammenhæng mellem søvnkvalitet og angst.

Ny medicin viser effekt: Op til 91 procent færre epileptiske anfald hos børn

Et internationalt forskningsprojekt har testet en ny behandling til børn med en alvorlig form for epilepsi.

GLP-1-medicin kan muligvis reducere skader efter hjerteanfald

Ny forskning tyder på, at vægttabsmedicin også kan hjælpe hjertet med at komme sig efter et hjerteanfald.