De fleste kender følelsen af at bruge lidt ekstra tid på en opgave for at få den helt rigtig. Det kan være på arbejdet, i hjemmet eller i hverdagen generelt. Men ifølge psykologisk forskning kan ønsket om at gøre alting perfekt have en bagside, som mange overser.
Forskere har i årevis undersøgt perfektionisme og dens betydning for vores mentale trivsel. Ifølge forskning omtalt af blandt andre Super Rádio Tupi har personer med stærke perfektionistiske træk ofte sværere ved at håndtere forandringer og uforudsete situationer. Det skriver Tupi.
Når planer ændrer sig
Perfektionisme handler ikke kun om høje standarder. Det hænger også ofte sammen med et behov for kontrol og forudsigelighed. Derfor kan selv mindre ændringer skabe uro, hvis tingene ikke udvikler sig som forventet.
Psykologer peger på, at mange perfektionister ser fejl som et tegn på utilstrækkelighed frem for en naturlig del af læring. Det kan føre til øget stress, bekymring og tøven, når der skal træffes beslutninger.
Læs også: Kan du forestille dig et æble i dit hoved? Det er der millioner, som ikke kan
Samtidig kan frygten for at begå fejl gøre det sværere at prøve nye ting eller acceptere løsninger, der ikke lever op til et idealiseret resultat.
Fanget i tankemønstre
Et af de mest almindelige kendetegn er såkaldt sort-hvid tænkning. Her vurderes resultater ofte som enten perfekte eller mislykkede, uden plads til nuancer.
Det kan blandt andet føre til:
- Overdreven selvkritik
- Beslutningsvanskeligheder
- Prokrastinering
- Stress ved uventede ændringer
Mere fleksibilitet
Eksperter understreger, at perfektionisme ikke nødvendigvis er negativt. Høje ambitioner kan være en styrke, så længe de kombineres med fleksibilitet.
Læs også: Seth Rogen afslører hemmeligheden bag sit 15 år lange ægteskab
Mange psykologer anbefaler derfor at arbejde med mere realistiske forventninger og acceptere, at fejl og justeringer er en naturlig del af livet. Netop evnen til at tilpasse sig nye situationer bliver af mange forskere set som en vigtig faktor for både trivsel og modstandsdygtighed.
Læs også: Forskere: Derfor kan stress øge risikoen for demens