Du kender måske følelsen af at ligge vågen om natten med tankerne i fuld fart. For mange hænger søvnbesvær og uro sammen, og det ene gør ofte det andet værre. Men hvorfor er det så svært at bryde den cirkel?
Et nyt studie offentliggjort 14. oktober 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift PLOS Mental Health peger på en biologisk forklaring. Hjernen hos mennesker med søvnløshed har sværere ved at lære, at en tidligere farlig oplevelse ikke længere er farlig.
Bag studiet står forskere fra NYU Tandon School of Engineering og Harvard Medical School. De fulgte 48 voksne, 24 med søvnløshed og 24 raske sovere, gennem en forsøgsopstilling, der tester, hvor godt hjernen kan afprogrammere frygt.
Sådan foregik forsøget
Deltagerne blev vist et visuelt signal, der blev parret med et mildt elektrisk stød. Da hjernen havde lært at frygte signalet, fik de signalet igen uden stød.
Læs også: En håndfuld pistacienødder om aftenen kan understøtte din søvn: Her er de tre grunde
Hensigten var, at hjernen skulle lære, at signalet ikke længere var farligt. Forskerne målte deltagernes stressreaktion gennem hudens svedaktivitet, en veletableret målemetode for, hvor meget kroppen er på vagt.
Hos de søvnløse steg stressen i stedet for at falde
Hos de raske sovere faldt stressreaktionen gradvist, i takt med at hjernen opdagede, at signalet var ufarligt. Hos deltagerne med søvnløshed skete det stik modsatte, og deres stress steg, selv efter at truslen var væk.
“Vores studie viser, at søvnløshed ikke kun handler om dårlig søvn. Det hænger direkte sammen med kroppens evne til at lære og huske, at en trussel er drevet over,” siger studiets førsteforfatter, Tianyu Hwang.
Forskellen var tydeligst, da forskerne tog højde for det løbende stressniveau i baggrunden, altså den tilstand, hvor kroppen er lidt på vagt hele tiden. Det passer med en langvarig teori om, at mennesker med søvnløshed går rundt i et konstant forhøjet alarmberedskab.
Læs også: Står du tidligt op for at træne? Det bør du måske lade være med
Det kan forklare en ond cirkel med angst
Fundet kan være en del af forklaringen på, hvorfor angstlidelser ofte er sværere at behandle hos mennesker med søvnproblemer. Behandling som kognitiv adfærdsterapi bygger netop på, at hjernen gradvist lærer, at det frygtede ikke er farligt.
Når søvnløsheden svækker den indlæring, risikerer behandlingen at bide sig selv i halen. Sammenhængen mellem søvn og mental sundhed er dokumenteret andre steder, blandt andet i vores dækning af, at søvnproblemer kan være starten på en depression.
Søvnbesvær rammer hver sjette dansker
Problemet rammer en bred del af befolkningen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 16,3 procent af de voksne danskere var meget generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage i 2025.
Det svarer til omkring hver sjette voksne og er en markant stigning fra 10,2 procent i 2010. Søvnproblemerne er desuden mere udbredte blandt kvinder (19,6 procent) end blandt mænd (12,9 procent).
Læs også: Nyt studie afslører: Sådan renser hjernen sig selv for Alzheimers-proteiner, mens du sover
Et lille studie med en mekanistisk pointe
Studiet er lille. Kun 48 personer deltog, og fundene skal bekræftes i større forsøg, før vi ved, hvor stor effekten er i praksis.
Pointen peger alligevel på en konkret mekanisme bag en sammenhæng, mange patienter kender fra deres egen hverdag.
Oplever du vedvarende søvnbesvær eller tilbagevendende angst, kan du tale med din egen læge om udredning og behandling, da begge dele kan behandles og ofte med fordel tages fat på samtidig.
Læs også: Nyt studie vækker bekymring: Naturligt søvnmiddel kan føre til afhængighed
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.