De fleste har prøvet det. Du ligger i sengen, vender og drejer dig, stirrer op i loftet eller scroller hvileløst på telefonen, mens du håber, at søvnen snart kommer.
Det er netop denne frustration, der har skabt en ny trend: sleepmaxxing. Overalt på sociale medier deler folk deres bedste søvn-hacks, fra melatonin-drikke og blå lys-briller til mundtape og beroligende dufte.
Men hvad siger forskningen? Kan du virkelig hacke dig til bedre søvn, eller er det bare en ny bølge af placeboeffekter og unødvendige gadgets?
Sleepmaxxing: Et desperat forsøg på bedre søvn eller en reel løsning?
Sleepmaxxing er blevet en samlebetegnelse for alle tænkelige metoder, der hævder at kunne forbedre søvnkvaliteten.
Læs også: Tre nøglefaktorer afgør, om flytning til plejehjem bliver god
Konceptet minder om ‘looksmaxxing’, hvor man optimerer sit udseende, men her handler det om at optimere sin hvile.
En af grundene til, at trenden har taget fart, er de mange digitale søvntrackere, der afslører, hvor dårligt vi egentlig sover. Når folk ser, at deres REM-søvn er for kort, eller at de vågner for mange gange om natten, leder de efter hurtige løsninger.
Men ifølge eksperter er ikke alle hacks lige gode. Nogle har videnskabeligt belæg – andre kan i værste fald gøre mere skade end gavn.
Hvilke søvn-hacks virker, og hvilke skal du holde dig fra?
Nogle af de populære teknikker har solid forskning bag sig, mens andre stadig mangler beviser. Her er et overblik over, hvad der virker, og hvad du bør være skeptisk overfor:
Læs også: Ny forskning peger på, at tre næringsstoffer kan ændre social adfærd hos autister
- Dokumenterede metoder:
- At spise kiwi før sengetid har vist sig at øge serotonin og melatonin, hvilket kan forbedre søvnkvaliteten.
- Blå lys-briller kan hjælpe med at regulere døgnrytmen, især hvis du bruger skærme sent om aftenen.
- Mindfulness og dyb vejrtrækning har vist sig at reducere stress og fremme afslapning før sengetid.
- Mindre veldokumenterede metoder:
- Magnesium-tilskud nævnes ofte som en søvn-booster, men forskningen er stadig begrænset.
- Hvide støj-masker kan hjælpe nogle med at falde i søvn, men de virker ikke for alle.
- Metoder med potentielle risici:
- Mundtape for at tvinge nasal vejrtrækning kan være farligt, især for dem med vejrtrækningsproblemer.
- Uregulerede kosttilskud og søvndrikke kan indeholde ingredienser, der ikke er testet for sikkerhed.
Når jagten på den perfekte søvn gør det sværere at sove
En af de store fælder ved sleepmaxxing er, at det kan føre til en besættelse af at optimere søvnen – en tilstand kaldet orthosomnia.
Paradoksalt nok kan det at fokusere for meget på søvn gøre det sværere at falde i søvn.
Forskere understreger, at de mest effektive søvnråd ikke er nye eller revolutionerende. De handler om god søvnhygiejne: en fast døgnrytme, et køligt soveværelse og begrænset skærmtid før sengetid.
Så før du investerer i dyre gadgets eller eksperimenterer med ekstreme metoder, kan det være værd at prøve de simple, dokumenterede løsninger først.
Læs også: Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression
For i sidste ende er den bedste søvn ofte den, du bekymrer dig mindst om.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Psykologer beskriver ny personlighedstype: otroverten