Drop søvnunderskud, lørdagsslik og en afslappet hverdag. Den 47-årige techmilliardær Bryan Johnson lever et liv, som får almindelige sundhedsnørder til at ligne sofakartofler.
Men det handler om mere end vitaminer og grøntsager. Han tror, han kan snyde døden – og skabe en ny religion i samme ombæring.
Livet på autopilot er ikke godt nok
De fleste af os har nok haft den dér tanke en søndag morgen: “Jeg burde spise sundere. Jeg burde sove mere. Jeg burde tage mig sammen.” Måske dukker den op efter tre kopper kaffe og en halvtømmermand.
Men så er der mennesker som Bryan Johnson. En mand, der har drejet selvoptimering op. Ikke bare lidt sundere kost og lidt mere motion – men en komplet reprogrammering af krop, sind og livsformål. Hans mål? At leve længe nok til, at kunstig intelligens overtager verden – og måske endda redder ham fra døden.
Læs også: Kan én mand være far til 500 børn? Det spørger 4 etiske råd om
Når sundhed bliver en livsmission
Bryan Johnson er ikke en hvem som helst wellness-guru fra TikTok. Han solgte sit første firma for milliarder og har siden brugt formuen på ét projekt: sin egen krop. Han kalder det Blueprint, og det dækker over en omfattende og ekstremt kontrolleret livsstil:
- 8,5 timers søvn hver nat – konsekvent
- Vegansk kost uden undtagelser
- Træning og fysiologisk overvågning hver dag
- Over 50 piller og kosttilskud dagligt
- Faste fra kl. 11 til næste morgen
- Minimal brug af mobil og skærme
Alt dette dokumenteres minutiøst på hans egen hjemmeside, hvor han selv lægger sine testresultater op. Ifølge ham selv er han den mest testede person i verden, og hans biologiske alder er cirka fem år yngre end hans faktiske alder.
Men selvom det hele lyder imponerende (og måske en smule manisk), er det langt fra sikkert, at det virker. Forskere som Nicklas Brendborg – kendt for bogen Gopler ældes baglæns og podcasten Jagten på det evige liv – er skeptiske.
Han mener, Johnsons tilgang mangler videnskabelig stringens, og at det mere minder om performancekunst end egentlig forskning. Når man tester, indtil man får det ønskede resultat, og kun viser de flotteste data, bliver det svært at tage alvorligt som objektiv metode.
Læs også: Dansk studie afslører: Babyers hjerter påvirket af mors diabetes
Når AI bliver det nye paradis
Men sundhed er kun halvdelen af historien. Det, der virkelig adskiller Bryan Johnson fra resten af selvoptimeringsverdenen, er hans filosofi – eller måske snarere: hans nye tro.
Han har nemlig startet en slags religion med navnet Don’t Die. Ifølge ham handler det ikke bare om at leve længe, men om at holde sig i live længe nok til at nå det, han kalder “den anden side” – et punkt i fremtiden, hvor kunstig intelligens vil have overtaget vores evne til at tænke, forstå og måske endda styre verden.
Johnson mener, at vi står foran et teknologisk gennembrud, som vi ikke kan forestille os konsekvenserne af. Og i det scenarie håber han at være blandt de få mennesker, der er fysisk og mentalt klar til at blive en del af en ny æra – en hvor AI fungerer som en slags guddommelig kraft.
For ham er det ikke science fiction, men en reel mulighed.
Læs også: Her er den sundeste fisk - og den fisk, du bør undgå!
Religionen Don’t Die er stadig i sin spæde form, men allerede nu bliver hans filosofi diskuteret bredt i techkredse, og store navne som Kim Kardashian har været forbi for at lade sig inspirere.
Og selvom mange ruller med øjnene, er fascinationen ikke til at tage fejl af. For hvem ville ikke gerne leve længere, være sundere og måske endda snyde døden?
Hvor går grænsen?
Bryan Johnson er blevet et symbol på det ekstreme menneske – en slags sundheds-messias med en teknologisk mission. Men han rejser også et vigtigt spørgsmål: Hvor langt er vi villige til at gå for at leve lidt længere? Og hvor går grænsen mellem innovation og illusion?
Uanset hvad, har han formået at sætte livsforlængelse og kunstig intelligens på dagsordenen i en ny og bizar kontekst. Og mens nogle ser ham som en charlatan, ser andre en pioner. Det eneste, der er sikkert, er, at han ikke har tænkt sig at dø lige foreløbig.
Læs også: Her er den optimale varighed for din træning
Artiklen er baseret på informationer fra DR
Læs også: Studie afslører: Hårdt fysisk arbejde kan ikke erstatte motion