Derfor er børn født i disse 3 måneder klogere end os andre – ny forskning overrasker

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at børn født i årets sidste måneder kan have et intellektuelt forspring.

Måske har du selv oplevet det i skolen: nogle klassekammerater syntes altid at være et skridt foran, hurtigere til at fange stoffet eller bedre til at huske detaljer.

Det kunne skyldes hårdt arbejde, men ifølge nyere forskning kan tidspunktet på året, hvor man bliver født, også spille en rolle.

Flere internationale undersøgelser, blandt andet fra Harvard University og Johns Hopkins University, peger på en interessant sammenhæng mellem fødselsmåned og kognitiv udvikling. Og særligt børn født i de sidste tre måneder af året skiller sig ud.

Hvad siger forskningen?

Det lyder måske som astrologi, men forskere understreger, at der er tale om biologi, miljø og uddannelsesmæssige forhold.

Læs også: Læge deler råd mod tømmermænd - og det involverer ost

Når babyer kommer til verden i oktober, november eller december, sker det i en periode, hvor moderens sidste trimester falder sammen med forhold, der giver bedre udviklingsbetingelser for hjernen.

Derudover betyder skolelovgivning og aldersgrænser i mange lande, at disse børn ofte er blandt de ældste i klassen.

Det kan give et forspring i læring og sociale færdigheder, der viser sig i bedre testresultater og højere sandsynlighed for videregående uddannelse.

Tre måneder med særlige fordele

Ifølge forskningsresultaterne er der tre måneder, der går igen:

Læs også: Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar

  • Oktober: Her viser undersøgelser, at børn ofte scorer højere på kognitive tests. Det kan blandt andet hænge sammen med moderens vitaminindtag i sommermånederne.
  • November: Studier fra Johns Hopkins har dokumenteret, at hjernens vækst under graviditet når særligt gunstige niveauer, hvilket kan styrke både intelligens og fysisk præstationsevne.
  • December: Statistikker fra UK’s Office for National Statistics peger på, at børn født i denne måned oftere end andre ender på akademiske og medicinske karriereveje.

Oxford-professor Russell Foster har tidligere forklaret, at det ikke handler om horoskoper, men om, hvordan årstidernes biologiske påvirkning former kroppen og sindet.

Mere end blot fødselsdato

Det er dog vigtigt at understrege, at intelligens ikke er fastlåst til kalenderen. Genetik, opvækst, skolemiljø og mental sundhed spiller en mindst lige så stor rolle.

Hjerneforskere sammenligner det med muskler: hjernen kan trænes og udvikles hele livet.

Så selvom fødselsdatoen kan give en lille fordel, afhænger din fremtidige succes langt mere af din egen indsats – og de muligheder, du griber på vejen.

Læs også: Derfor bør du ikke sidde på toilettet i mere end 5 minutter, ifølge lægen

Artiklen er baseret på informationer fra Kiskegyed

Læs også: Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent

Andre Artikler

Læge deler råd mod tømmermænd – og det involverer ost

Mange leder efter simple råd, der kan gøre en aften med alkohol lettere dagen efter. En læge forslår et bestemt madvalg.

Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar

Kosmetiske fillers bruges af mange, men ny viden rejser spørgsmål om sikkerhed og kontrol.

Derfor bør du ikke sidde på toilettet i mere end 5 minutter, ifølge lægen

Julen ændrer ikke kun vores kalendere, men også kroppens rutiner. Det gælder blandt andet toiletbesøg, som måske bliver længere, end de bør gøre.

Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent

Seks symptomer midt i livet kan få større betydning for demens, end man hidtil har troet.

Læge deler råd mod tømmermænd – og det involverer ost

Mange leder efter simple råd, der kan gøre en aften med alkohol lettere dagen efter. En læge forslår et bestemt madvalg.

Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar

Kosmetiske fillers bruges af mange, men ny viden rejser spørgsmål om sikkerhed og kontrol.

Derfor bør du ikke sidde på toilettet i mere end 5 minutter, ifølge lægen

Julen ændrer ikke kun vores kalendere, men også kroppens rutiner. Det gælder blandt andet toiletbesøg, som måske bliver længere, end de bør gøre.