Diagnoser tager ofte tid og kræver tunge vurderinger. Men en ny opdagelse viser, at et enkelt blik ind i øjet måske kan afsløre langt mere, end man hidtil har troet.
Når symptomer ikke altid ses med det blotte øje
Du kender det måske fra dig selv eller dit barn: uro i kroppen, tankemylder og koncentrationsbesvær.
Men hvor går grænsen mellem naturlig rastløshed og noget mere alvorligt – som ADHD?
Diagnosen er i dag ofte forbundet med lange udredningsforløb, timevis af samtaler og omfattende vurderinger. Og selv med al den tid og indsats kan det stadig være svært at nå frem til et entydigt svar.
Men nu har en gruppe sydkoreanske forskere fra Yonsei University i Seoul kastet nyt lys over en opsigtsvækkende og enkel metode, der måske kan gøre hele processen både hurtigere og mere præcis – og alt, hvad det kræver, er et kig ind i øjet.
Når hjernen spejles i synsnerven
Forskningen bygger på et forbløffende koncept: at øjets nethinde – som er direkte forbundet til hjernen – kan afspejle de biologiske forskelle, der knytter sig til ADHD.
Ved hjælp af kunstig intelligens har forskerne analyseret billeder af øjets bagvæg og fundet strukturelle mønstre, som adskiller personer med og uden diagnosen.
AI-modellerne blev trænet i at identificere detaljer såsom variationer i blodkar, forandringer i den såkaldte blinde plet og små strukturelle forskelle, som normalt ville gå ubemærket hen.
Resultatet var opsigtsvækkende: Én af modellerne kunne med næsten 97 procents nøjagtighed forudsige, om en person havde ADHD – alene ved at analysere et billede af nethinden.
Det er en metode, der både er smertefri, hurtig og gentagelig. Og i modsætning til de fleste traditionelle diagnoseredskaber bygger den på én enkelt, målbar datakilde.
Det kan betyde langt færre fejlskøn og langt hurtigere adgang til støtte og behandling.
Ikke kun et værktøj for fremtiden
Forsøgene blev udført på 646 børn og unge – halvdelen med ADHD og den anden halvdel uden. Men selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at der stadig er et stykke vej, før metoden kan tages i brug i praksis.
Læs også: Din hvilepuls afslører dit hjertes tilstand: normtallene fordelt på alder
For det første var testgruppen relativt ensartet, både i alder og køn. Og selvom modellen klarede sig imponerende godt blandt børn, kan voksne med ADHD have andre visuelle tegn, der kræver justeringer i metoden.
Fremtidige undersøgelser skal derfor dække bredere grupper og finde ud af, hvor robust teknologien er på tværs af alder, køn og eventuelle andre diagnoser.
Men potentialet er tydeligt – og med de rette justeringer kan det betyde en revolution i den måde, vi screener for ADHD.
Derfor kan metoden blive et gennembrud
Det, der gør forskningen fra Yonsei University så interessant, er, at man for første gang kombinerer høj præcision med lav kompleksitet.
Læs også: Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10
Der skal ikke indsamles tonsvis af information. Ikke stilles ti forskellige spørgsmål. Og ikke gennemføres flere lange vurderingssamtaler.
Metoden kan kort sagt give et hurtigt og klart fingerpeg – især i tilfælde, hvor tvivlen hersker, eller hvor ressourcerne til længere udredninger er knappe.
Ifølge forskerne er det netop kombinationen af enkelhed, pålidelighed og ikke-invasiv teknik, der gør metoden til en mulig gamechanger.
Og hvis teknologien lever op til sit lovende potentiale, kan tusindvis af børn og unge i fremtiden få en tidligere – og mere præcis – ADHD-diagnose.
Læs også: Låser eller klikker din finger? 6 tegn på springfinger
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.