Forskere chokerer: Denne livstruende allergi kan muligvis behandles

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny behandling giver håb til peanutallergikere – én lille dosis ad gangen.

For dem, der lever med svær fødevareallergi, er maden ikke bare næring – det er også fare. En hurtig frokost, en uopmærksom tjener eller en uskyldig snack kan føre til ambulancer og adrenalinsprøjter.

Når allergien er alvorlig, lever man med konstant overvågenhed. Det kræver planlægning, kontrol og nogle gange isolation.

Men et nyt studie udført af forskere fra King’s College London har sat gang i en revolutionerende tanke: Hvad nu, hvis man gradvist kunne lære kroppen at acceptere det, den frygter allermest?

Små bidder, stor effekt

I studiet deltog voksne i alderen 18 til 40 år, som alle havde alvorlig peanutallergi. Under ekstremt nøje kontrol blev de eksponeret for bittesmå mængder peanutmel blandet i almindelig mad.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Første dosis svarede til under en tusindedel af en nød. Hvis kroppen accepterede det, blev dosen øget langsomt over flere uger.

Målet var ikke bare at tåle et enkelt fnug af en peanut, men at kunne spise en håndfuld uden at reagere. Og det lykkedes for størstedelen af deltagerne.

Metoden, kaldet oral immunterapi, er ikke ny – men det er første gang, den testes systematisk på voksne med svær allergi. Tidligere har behandlingen hovedsageligt været rettet mod børn og unge.

Resultaterne peger på muligheden for, at kroppen kan aflæres sin voldsomme reaktion – hvis den får ro og tid til det.

Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

Her er, hvordan behandlingsforløbet så ud:

  • Start med under 1 mg peanutmel blandet i mad
  • Øges gradvist over 14-dages intervaller
  • Opnår dosis på 50 mg–1 g (2–4 peanuts)
  • Skift til rigtige peanuts og peanutprodukter
  • Vedligeholdelse sker med dagligt indtag

Mere end bare mad

Studiets deltagere beskrev, hvordan deres forhold til mad ændrede sig markant. Hvor de før havde forbundet duften af peanuts med panik og hospitalsindlæggelse, kunne de nu sidde til morgenmad og spise dem med ro i kroppen.

Ikke som et mål i sig selv – men som et tegn på frihed.

Professor Stephen Till, som stod i spidsen for undersøgelsen, kalder resultaterne “meget lovende” og understreger, at metoden naturligvis kun må bruges under stram lægelig overvågning. Det er ikke noget, man eksperimenterer med derhjemme.

Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen

En fremtid uden frygt?

Selvom der stadig er lang vej igen, rejser studiet håb for tusindvis af voksne, der hver dag lever med frygten for en fejl i kantinen, en krydskontamineret snack eller et uopmærksomt restaurantbesøg.

Hvis kroppen kan lære at acceptere det, den engang bekæmpede, ændres ikke bare, hvad du kan spise – men hvordan du lever.

Artiklen er baseret på informationer fra BBC

Læs også: Fødevareeksperter advarer mod sølvpapir til bestemte julemadrester

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.