Mange går rundt med en frygt for det uundgåelige. Ikke bare for døden i sig selv, men for dét, der måske – eller måske ikke – venter bagefter.
Tanken kan være ubehagelig, især når man ikke ved, om mørket blot er en afbrydelse eller begyndelsen på noget nyt. Men hvad hvis nogen havde været der og vendt tilbage med svar?
Et liv der pludselig forsvandt
Tessa Romero, en kvinde på 50 år og mor til to, faldt om midt i en almindelig hverdag – en ganske almindelig skolemorgen.
Uden varsel stoppede hendes hjerte med at slå, og i 24 lange minutter kæmpede redningsfolk for at bringe hende tilbage til livet.
Læs også: Flere tilfælde af harepest i Danmark – sådan viser sygdommen sig
Men for Tessa føltes tiden anderledes. Hun oplevede ikke et sort tomrum, men noget helt andet – en tilstand af intens ro og en fornemmelse af at være bevidst, uden at være bundet til sin krop.
Selv siger hun, at hun mærkede en dyb lettelse. Al fysisk og psykisk smerte, hun før havde levet med, forsvandt. Det var ikke en drøm. Ikke noget opdigtet af hjernen i afmagt. Det føltes virkeligt – som at vågne et sted, hvor alt endelig gav mening.
Perspektivet ændrede sig for altid
Inden sit hjertestop havde Tessa i månedsvis været syg. Lægerne kunne ikke finde årsagen, og hun følte sig fanget i en krop, der nægtede at samarbejde.
Først efter hendes oplevelse begyndte hun at forstå sammenhængen. Flere læger og forskere har efterfølgende peget på, at hendes symptomer kunne være forbundet til langvarig følelsesmæssig belastning. Måske var det kroppen, der skreg, når sindet for længe havde tiet.
Læs også: Nyt studie kobler begyndende høretab til øget demensrisiko
Efter hendes tilbagevenden er der især én ting, der har ændret sig markant: Hendes forhold til døden. Den skræk, mange bærer rundt på, blev hos hende erstattet af noget andet – en ro.
Hun er ikke længere bange. Tværtimod oplever hun nu livet som langt mere værdifuldt og ser kærlighed og nærvær som det vigtigste, vi efterlader.
Det lærte hun af at dø
Tessas møde med døden har ikke bare ændret hendes syn på livet, men også givet hende en dybere forståelse for kroppens og sindets sammenhæng. Her er nogle af de vigtigste indsigter, hun tog med sig tilbage:
- Stilhed og fred findes et sted, vi sjældent besøger – før vi bliver tvunget dertil.
- Kroppen kan reagere fysisk på indestængte følelser – også uden vi forstår det.
- Døden er ikke nødvendigvis en afslutning, men en overgang.
- Kærlighed, ikke præstationer, er det vi huskes for.
- Livet skal leves langsomt, ikke jagtes.
Tessas oplevelse er ikke enestående. Forskere, blandt andre neurologer og sociologer, har længe interesseret sig for nærdødsoplevelser og deres psykologiske og fysiologiske mønstre.
Læs også: Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression
I studier foretaget ved f.eks. University of Virginia’s Division of Perceptual Studies har man dokumenteret utallige beretninger om lignende oplevelser – hvilket får mange til at spørge: Er der mere mellem liv og død, end vi tror?
Uanset hvad man selv tror, efterlader Tessas historie et indtryk. Den vækker refleksion. Måske endda en lille smule håb. For hvis døden ikke er slutningen, men blot en overgang – hvad betyder det så for den måde, vi vælger at leve på i dag?
Artiklen er baseret på informationer fra The Daily Mirror