Vi bruger ikke kun hånden. når vi skriver. Hjernen arbejder også med at forstå information, huske ord og styre bevægelserne.
Derfor kan ændringer i måden, som vi skriver på, fortælle noget om hjernens tilstand, skriver SciTechDaily.
Det har forskere fra University of Évora i Portugal undersøgt i et nyt studie offentliggjort i Frontiers in Human Neuroscience.
Test af ældre
Undersøgelsen omfattede 58 personer mellem 62 og 92 år, som boede på plejehjem. Af dem havde 38 allerede fået konstateret en form for kognitiv svækkelse.
Læs også: To forskere stoppet i lufthavnen – nu venter retssag
Deltagerne udførte forskellige skriveopgaver på en digital tavle med en pen. Nogle skulle tegne linjer og prikker, mens andre skulle skrive sætninger.
Forskerne fandt dog ingen tydelige forskelle mellem grupperne, når opgaverne kun krævede simple bevægelser eller afskrivning af tekst.
Diktat
De største forskelle viste sig først i de opgaver, hvor deltagerne skulle skrive efter diktat.
Denne type opgave kræver, at hjernen både lytter, forstår sproget, husker information og styrer håndens bevægelser samtidig.
Læs også: Trumps kognitive test får stor opmærksomhed – her er, hvad den måler
Her brugte personer med kognitiv svækkelse længere tid på at komme i gang og skrev generelt langsommere.
Forskerne vurderer derfor, at digitale diktatopgaver kan blive et enkelt og billigt redskab til at opdage eller følge udviklingen af kognitiv tilbagegang.
De understreger dog, at der er behov for større undersøgelser, før metoden kan bruges i almindelig sundhedspleje.
Kilder: SciTechDaily og Frontiers in Human Neuroscience.
Læs også: Flere får GLP-1-medicin online – eksperter advarer om fejlmedicinering
Læs også: Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza