FOMO: Derfor føler du konstant, at du går glip af noget

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

FOMO, eller "Fear of Missing Out", er et fænomen, som mange mennesker oplever i dag, især i den digitale tidsalder. Selvom FOMO ikke er en officiel psykologisk diagnose, påvirker det mange menneskers mentale og fysiske sundhed. 

Helt basalt handler FOMO om angsten for at gå glip af noget vigtigt – om det er en social begivenhed, et godt tilbud eller simpelthen det at være en del af noget større. Denne angst kan føre til, at man konstant tjekker sociale medier eller overbooker sig selv i forsøget på at være alle steder på én gang.

Behovet for at høre til
FOMO opstod som begreb i begyndelsen af 2000’erne, hvor sociale medier som Facebook begyndte at dominere vores hverdag. Ifølge Natalie Christine Dattilo, grundlægger af Priority Wellness Group og underviser i psykologi ved Harvard, er FOMO både en oplevelse af at gå glip af noget, som skaber angst, og en tvangshandling som eksempelvis konstant at tjekke sociale medier for at holde sig opdateret. “Det er nært beslægtet med frygten for social udelukkelse og udstødelse, som har eksisteret længe før internettet,” forklarer hun til Forbes.

Forskning viser, at stærke sociale bånd kan reducere stress, og dermed støtte både nervesystemet og immunsystemet. Derfor kan FOMO påvirke hjernen på samme måde som andre angsttilstande, da det sociale behov ikke bliver opfyldt. “Hjernen opfatter en trussel, i dette tilfælde en social trussel, og sætter os i høj beredskab. Vores nervesystem bliver oprørt, og vi bliver ubehageligt til mode og motiveret til at finde lindring”, forklarer Natalie Christine Dattilo.

FOMO handler dybest set om vores behov for at høre til. Vi har som mennesker en grundlæggende trang til at være en del af et fællesskab, og når vi føler os udelukket, kan det påvirke vores selvværd. Dette er især udbredt blandt unge, som tilbringer meget tid online, og derfor er mere udsatte for FOMO.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Vær til stede i livet
Selvom FOMO kan føles overvældende, er det vigtigt at huske, at sociale medier ofte kun viser det bedste af andres liv. Ved at blive mere bevidst om dette kan du mindske følelsen af at gå glip af noget. At være til stede i øjeblikket og værdsætte dine egne oplevelser kan også hjælpe med at reducere FOMO.

Artiklen er baseret på informationer fra Forbes og Psychology Today.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.