Helt basalt handler FOMO om angsten for at gå glip af noget vigtigt – om det er en social begivenhed, et godt tilbud eller simpelthen det at være en del af noget større. Denne angst kan føre til, at man konstant tjekker sociale medier eller overbooker sig selv i forsøget på at være alle steder på én gang.
Behovet for at høre til
FOMO opstod som begreb i begyndelsen af 2000’erne, hvor sociale medier som Facebook begyndte at dominere vores hverdag. Ifølge Natalie Christine Dattilo, grundlægger af Priority Wellness Group og underviser i psykologi ved Harvard, er FOMO både en oplevelse af at gå glip af noget, som skaber angst, og en tvangshandling som eksempelvis konstant at tjekke sociale medier for at holde sig opdateret. “Det er nært beslægtet med frygten for social udelukkelse og udstødelse, som har eksisteret længe før internettet,” forklarer hun til Forbes.
Forskning viser, at stærke sociale bånd kan reducere stress, og dermed støtte både nervesystemet og immunsystemet. Derfor kan FOMO påvirke hjernen på samme måde som andre angsttilstande, da det sociale behov ikke bliver opfyldt. “Hjernen opfatter en trussel, i dette tilfælde en social trussel, og sætter os i høj beredskab. Vores nervesystem bliver oprørt, og vi bliver ubehageligt til mode og motiveret til at finde lindring”, forklarer Natalie Christine Dattilo.
FOMO handler dybest set om vores behov for at høre til. Vi har som mennesker en grundlæggende trang til at være en del af et fællesskab, og når vi føler os udelukket, kan det påvirke vores selvværd. Dette er især udbredt blandt unge, som tilbringer meget tid online, og derfor er mere udsatte for FOMO.
Læs også: Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge
Vær til stede i livet
Selvom FOMO kan føles overvældende, er det vigtigt at huske, at sociale medier ofte kun viser det bedste af andres liv. Ved at blive mere bevidst om dette kan du mindske følelsen af at gå glip af noget. At være til stede i øjeblikket og værdsætte dine egne oplevelser kan også hjælpe med at reducere FOMO.
Artiklen er baseret på informationer fra Forbes og Psychology Today.
Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.