De forskellige former for faste
Der findes flere måder at praktisere faste på, afhængigt af hvad der passer bedst til den enkeltes livsstil og behov. En af de mest populære metoder er 16:8-kuren, hvor man faster i 16 timer og har et spisevindue på 8 timer. I denne periode kan man spise frit, hvor under fasten skal man holde sig til vand, te eller sort kaffe.
En anden metode er faste på skiftende dage, hvor man enten undlader at spise eller indtager meget få kalorier i 24 timer hver anden eller tredje dag. En tredje metode er kalorierestriktion, hvor man dagligt indtager 15-40 procent færre kalorier, end kroppen egentlig har brug for. Endelig findes der faste-lignende diæter, hvor man spiser meget kaloriefattigt i en kort periode, typisk fem dage om måneden, mens man resten af tiden spiser normalt.
Disse personer bør undgå at faste
Faste er dog ikke for alle. Personer med særlige helbredstilstande, som gravide, ammende eller mennesker med tidligere spiseforstyrrelser, bør undgå at faste. For de fleste raske mennesker kan faste dog være et nemt værktøj til at forbedre livsstilen, især hvis man i forvejen kæmper med at følge kostrådene. Dog skal man stadigvæk sørge for at spise sundt i de ikke-fastende timer.
Effekter af faste
Ifølge forskere som Anja Olsen, professor ved Aarhus Universitet og gruppeleder i Kræftens Bekæmpelse, kan faste være en enkel og muligvis effektiv måde at forbedre sundheden på. Eksempelvis 16:8-kuren, hvor man faster i 16 timer og spiser inden for et 8-timers vindue, bygger på biologiske mekanismer, der potentielt kan have sundhedsmæssige fordele.
Læs også: Kostmønster kobles til bedre hjertesundhed i stort studie
Niels Møller, overlæge og professor ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, er enig og påpeger, at faste kan have gavnlig effekt på alt fra type 2-diabetes til hjertekarsygdomme. “Formentlig er det flere ting, der spiller sammen og skaber de sundhedsfremmende effekter”, fortæller han. Når kroppen får en pause fra mad, begynder den at nedbryde fedt og danne ketonstoffer, som kan have positive effekter, der minder om dem, man opnår ved motion.
Forskningen tyder derfor på, at faste er godt for kroppen, men det understreges også, at det ikke nødvendigvis er den eneste vej til en sund livsstil. Det handler om at finde den metode, der passer bedst til ens eget liv, og som kan opretholdes på længere sigt.
Artiklen er baseret på informationer fra Kræftens Bekæmpelse.
Læs også: Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk