Gør alkohol os lykkelige?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er alkohol virkelig en kilde til glæde, eller er det blot en illusion? Mange danskere forbinder det med sociale stunder og festligheder, men det skal måske genovervejes, om de gode stunder skyldes alkoholen.

Illusionen om alkohol
Mange af os har oplevet den følelse af, at en drink kan gøre en aften sjovere og mere mindeværdig. Men hvad nu hvis denne følelse blot er en illusion? Ifølge Alkohol & Samfund havde 402.000 danskere moderate alkoholproblemer, mens 67.000 havde svære alkoholproblemer i 2023, og for mange er det en naturlig del af sociale sammenkomster. Men ifølge kognitiv adfærdsterapi er det ikke nødvendigvis alkoholen, der gør os glade, men derimod de historier, vi fortæller os selv om dens effekt.

De fleste af de glædelige følelser, vi forbinder med alkohol, er faktisk skabt af vores egne overbevisninger, snarere end af alkoholen selv. Vi tror, at alkohol gør os glade, fordi vi har lært at forbinde alkohol med festlige og lykkelige øjeblikke, men virkeligheden er, at den glæde ofte forsvinder, når rusen aftager.

Find rusen andre steder
De fleste mennesker har oplevet, hvordan glæden hurtigt kan vende til tristhed efter en nat med alkohol. Mens de første par drinks kan føles opkvikkende, er det ofte efterfulgt af angst, fortrydelse og endda fysisk ubehag. For mange er den midlertidige eufori ofte erstattet af tunge morgener, og i værste fald kan alkohol føre til et misbrug, da vi gerne vil have rusen vare ved. Det kunne derfor være en idé at afprøve en aften uden alkohol for at se, om glæden er lige så stor, hvis ikke større, da de medfølgende dårlige bivirkninger vil overgå glæden. Der er andre varige kilder til glæde, og vores overbevisninger kan ændres ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi.

Artiklen er baseret på informationer fra Alkohol & Samfund og Psychology Today.

Læs også: Forskning afslører, hvad der ofte kendetegner storesøskende

Læs også: Regelmæssig motion kan beskytte din mentale sundhed bedre end hårde træningssessioner

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Hvad er et normalt HRV for din alder – og hvad det afslører om dit helbred

Hjerterytme-variationen falder gradvist med alderen og signalerer under et bestemt niveau forhøjet helbredsrisiko.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.