Fup eller fakta? Vi skal gå 10.000 skridt om dagen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De fleste af os har hørt, at vi skal gå 10.000 skridt om dagen for at holde os sunde. Men er det virkelig nødvendigt at ramme det magiske tal hver eneste dag? Ny forskning kaster lys over denne udbredte anbefaling.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at over halvdelen af danskerne bevæger sig mindre end 13 minutter om dagen, hvilket kan have store konsekvenser for helbredet. Derfor kan det være en fordel at have retningslinjer, da de giver et konkret mål og gør det lettere at komme i gang med fysisk aktivitet, som for eksempel at gå.

Hvor stammer de 10.000 skridt om dagen fra?
Konceptet om at tage 10.000 skridt om dagen har sin oprindelse i Japan omkring OL i Tokyo i 1964, og det blev ikke skabt af sundhedseksperter, men som en branding-teknik for at opmuntre japanerne til at være mere aktive. Ideen hed ‘Manpo-Kei’, som betyder ‘10.000-skridt-meter’, og var en simpel skridttæller, der startede en sundhedstrend, som i nyere tid er blevet en fast del af de moderne anbefalinger for daglig bevægelse.

4000 skridt om dagen
En nylig undersøgelse, foretaget af en række forskere fra blandt andet the University of Sydney i Australien, der omfatter over 72.000 deltagere, viser, at 4000 daglige skridt kan være nok til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme og for tidlig død. Ifølge Matthew Ahmadi, epidemiolog ved University of Sydney og en af undersøgelsens forfattere, er enhver form for fysisk aktivitet gavnlig: “Jo flere skridt du går om dagen, desto lavere er din risiko for dødelighed og hjertekarsygdomme”, siger han til National Geographic.

Bevæg dig mere
Selvom vi ofte hører, at vi skal bevæge os mere for at modvirke de sundhedsrisici, der er forbundet med stillesiddende adfærd, viser studiet, at der faktisk er betydelige sundhedsfordele ved at tage langt færre skridt. Forskerne fandt, at personer, der gik omkring 4.300 skridt om dagen, allerede reducerede deres risiko for hjertesygdomme med 10 procent. Hvis de fordoblede dette antal til omkring 9.700 skridt, kunne de næsten fordoble fordelene. “Det er virkelig godt, fordi det understreger, at blot at gå lidt mere end du plejer, vil give nogle sundhedsfordele, uanset hvilket udgangspunkt du har”, siger Ashley Goodwin, træningsforsker ved Feinstein Institutes for Medical Research i New York.

Er 10.000 skridt nødvendigt?
Ifølge denne forskning er svaret nej. Mens 10.000 skridt bestemt giver flere sundhedsfordele, viser studiet, at selv mindre daglige skridt kan gøre en betydelig forskel, især for dem med stillesiddende arbejde.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic, TrygFonden og Videnskab.dk.

author avatar
Ida-Marie Palm Varbæk

Andre Artikler

Ny app gør hverdagen nemmere for sukkersygepatienter

Diabetesforeningen lancerer et nyt redskab, der nemt og hurtigt tæller kulhydrater i dagens måltider og dermed bl.a. hjælper mennesker med type 1-diabetes. Appen ”Kulhydrattælleren” indeholder 500+ mad- og drikkevarer med billeder af mad- og drikkevarerne i afmålte portioner.

Kan man blive syg af æg, der ikke har været på køl?

Æg spiller en vigtig rolle i de fleste danske hjem og bruges i alt fra morgenmaden til bagværket. Alligevel er nogle forbrugere usikre på, hvordan æg bør opbevares for at undgå risikoen for sygdom.

8 hjemmelavede julekalendere – få en sundere nedtælling til jul

December er ofte fyldt med fristelser og stress, men det behøver ikke at være sådan. Med sunde julekalendere kan du skabe en hyggelig og nærende nedtælling til jul, der gavner både krop og sind. Her er inspiration til, hvordan du kan gøre årets julekalender til en sund og meningsfuld oplevelse.

Forstå de 4 sexstadier og opnå større nydelse!

Nydelse i soveværelset er mere end bare fysisk kontakt. Det involverer komplekse processer i både krop og sind, som kan gøre sex til en dyb og givende oplevelse. Men vidste du, at seksuelle oplevelser består af fire stadier?