Sælg mig din identitet – influencernes udnyttende millionforretning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi køber ikke kun en vare, når vi lader os friste af produkter, som vores yndlingsinfluencere og kendisser står bag. Vi køber også en del af deres identitet, så vi selv kan få et anderledes selvbillede.

Mere end bare et produkt
Ifølge Mads Mordhorst, lektor i historie og forsker i identitet og markeder på CBS, handler det ikke blot om at få bedre hud, den nyeste stil eller det bedste køkkenredskab. Han forklarer, at vi som forbrugere søger efter noget, vi kan spejle os i – noget, der kan definere, hvem vi er. Det gælder alt fra kokken Claus Holms rullepølsepresser til tv-vært Christiane Schaumburg-Müllers egen vin.

“Det er ikke bare en ansigtscreme, det er dén ansigtscreme, der gør dig til den, du er, fordi du kan overtage den unikhed, der er i varen, og den fortælling, den er blevet præsenteret med af influenceren”, forklarer han i et interview til P1. Med andre ord er det fortællingen og personen bag produktet, der giver det værdi og får os til at investere i det, uanset prisen.

Identitetens nye gatekeepere
Tidligere var det vores familier, arbejde og samfundsinstitutioner, der hjalp os med at forme vores identitet. Hvorimod i dag er disse gamle strukturer blevet skubbet i baggrunden, og i stedet ser vi til influencere og kendisser som vores nye identitetsguides. Ved at købe deres produkter, kan vi tage en bid af deres livsstil og gøre den til en del af vores egen. Men denne udvikling kommer med en pris, både for vores pengepung og for vores selvopfattelse.

Regulering
Regulering af influencernes markedsføring bliver stadig mere nødvendig, da det marked, de opererer i, ofte er uigennemsigtigt og svært at gennemskue for forbrugerne. Selvom der allerede findes regler for, hvordan reklamer og sponsorerede samarbejder skal markeres på sociale medier, er det tydeligt, at der er behov for strammere lovgivning.

Læs også: Tre nøglefaktorer afgør, om flytning til plejehjem bliver god

Erhvervsminister Morten Bødskov har for nyligt indkaldt influencere til dialog om netop dette, og der er udsigt til, at lovgivningen vil blive skærpet, især når det gælder markedsføring rettet mod børn. Ifølge Mads Mordhorst er det vigtigt, at det står klart for forbrugerne, når de eksponeres for reklame, og at de økonomiske relationer mellem influencere og de produkter, de promoverer, er gennemsigtige. Skjulte reklamer skal undgås, og influencernes økonomi bør kunne beskattes på linje med andre erhverv.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Ny forskning peger på, at tre næringsstoffer kan ændre social adfærd hos autister

Andre Artikler

Hudekspert: Sådan kan jeg se på dit ansigt, om du ryger, vaper eller drikker alkohol

Hudens tilstand bruges i stigende grad som indikator for livsstil, hvilket kan blive påvirket af mange forskellige faktorer.

Tre nøglefaktorer afgør, om flytning til plejehjem bliver god

Overgangen til et plejehjem kan blive både lettere og tryggere, hvis tre afgørende faktorer falder på plads i selve flytteprocessen.

Forbrugerrådet advarer: Populært vippeprodukt kan give alvorlige reaktioner

Et populært skønhedsprodukt, solgt i butikker som Matas og Normal, er kommet i fokus hos Forbrugerrådet Tænk, som vurderer, at det ikke bør anvendes af personer uden faglig uddannelse.

Ny mpox-variant registreret – sådan viser sygdommen sig

Et enkelt mpox-tilfælde har fået myndigheder til at genoverveje, hvordan sygdommen spores.

Hudekspert: Sådan kan jeg se på dit ansigt, om du ryger, vaper eller drikker alkohol

Hudens tilstand bruges i stigende grad som indikator for livsstil, hvilket kan blive påvirket af mange forskellige faktorer.

Tre nøglefaktorer afgør, om flytning til plejehjem bliver god

Overgangen til et plejehjem kan blive både lettere og tryggere, hvis tre afgørende faktorer falder på plads i selve flytteprocessen.

Forbrugerrådet advarer: Populært vippeprodukt kan give alvorlige reaktioner

Et populært skønhedsprodukt, solgt i butikker som Matas og Normal, er kommet i fokus hos Forbrugerrådet Tænk, som vurderer, at det ikke bør anvendes af personer uden faglig uddannelse.