Spiseforstyrrelser: Tarmene kan være nøglen til behandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er ofte blevet betragtet som psykologiske lidelser, men ny forskning tyder på, at der er mere på spil.

Forskere begynder nu at kigge nærmere på kroppens biologi – særligt tarmbakteriernes rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser. Det viser sig, at ubalancer i tarmfloraen måske kan påvirke, hvordan vi kan behandle sygdommene.

De tre mest almindelige spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser kan ramme mennesker i alle aldre, køn og baggrunde, men de er mest udbredt blandt unge kvinder. Især aldersgruppen 16-24 år er udsat, hvor forekomsten af spiseforstyrrelser er steget markant de seneste 15 år. I 2007 blev 3053 unge diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, mens tallet i 2022 var steget til 6132.

De tre mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, også kendt som BED. Anoreksi kendetegnes ved ekstremt vægttab og et forvrænget kropsbillede, mens bulimi involverer perioder med overspisning efterfulgt af metoder som opkast eller vanddrivende midler for at kompensere. BED indebærer også overspisning, men uden kompenserende adfærd, hvilket ofte fører til overvægt. Hver spiseforstyrrelse kræver specifik behandling, og for mange er det en lang og kompliceret rejse mod bedring.

Tarmbakteriernes indflydelse
Studier peger på, at tarmbakterierne kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af eksempelvis anoreksi. “Blandt andet viser forsøg med mus, som har fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, at musene taber sig mere og har sværere ved at tage på end mus, der har fået fæcestransplantationer fra raske kontrolpersoner. Og da man undersøgte hjernerne på de mus, som havde fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, kunne man også se, at der var ændringer i de dele af hjernen, som bl.a. styrer appetitregulering og serotonin-receptorer”, forklarer Loa Clausen til Magasinet Helse, psykolog og forsker i spiseforstyrrelser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Det tyder på, at tarmbakterier kan have indflydelse på eftervirkningerne og helbredelsen af spiseforstyrrelser. Denne viden åbner op for nye behandlingsmuligheder, der går ud over det rent psykologiske.

Læs også: Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Behandlingsmuligheder under udvikling
Selvom behandlingen af spiseforstyrrelser primært har været fokuseret på psykologiske tiltag, viser denne forskning, at biologi også kan være en vigtig faktor. Der er stadig meget, vi ikke ved, men en større forståelse af tarmbakteriernes rolle kan føre til nye behandlingsformer, der både retter sig mod kroppens fysiske og psykiske helbred.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse.

Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen

Andre Artikler

Mange danskere måler blodtrykket forkert — sådan gør du det rigtigt

Selv små fejl i måden du måler dit blodtryk på, kan få tallene til at se farligere ud, end de egentlig er.

Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Mange med ADHD oplever, at medicinsk behandling ikke løser alle udfordringer - her er nogle gode råd til selv at lette hverdagen.

Forskere tester herpesvirus som ny mulig behandling mod aggressiv kræft i hjernen

Herpesvirus giver forskere et overraskende håb i kampen mod en af hjernens mest aggressive kræftformer.

Spotify Wrapped viser dit musikforbrug – eksperter påpeger risiko for skader

Unge deler deres Spotify Wrapped på sociale medier i disse dage. Samtidig advarer eksperter om, at langvarig eksponering for musik kan skade dig unødvendigt.

Mange danskere måler blodtrykket forkert — sådan gør du det rigtigt

Selv små fejl i måden du måler dit blodtryk på, kan få tallene til at se farligere ud, end de egentlig er.

Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Mange med ADHD oplever, at medicinsk behandling ikke løser alle udfordringer - her er nogle gode råd til selv at lette hverdagen.

Forskere tester herpesvirus som ny mulig behandling mod aggressiv kræft i hjernen

Herpesvirus giver forskere et overraskende håb i kampen mod en af hjernens mest aggressive kræftformer.