Hvem var familiens kloge barn? Det spørgsmål dukker ofte op, når søskende samles. Den ældste mener måske, at ansvaret gjorde dem skarpere, mens den yngste hævder, at de lærte af de andres fejl. Men hvad siger forskningen egentlig?
Flere store undersøgelser tyder på, at rækkefølgen, man bliver født i, kan have en mindre betydning for både intelligens og personlighed. Blandt andet har forskere fra Universitetet i Oslo analyseret data fra omkring 240.000 norske mænd for at undersøge sammenhængen. Det skriver Elmundo.
Den ældste trækker fra
Studiet viste, at førstefødte i gennemsnit opnåede lidt højere resultater i intelligenstests end deres yngre søskende. Forskellen var ikke stor, men tydelig nok til at vække forskernes interesse.
Forklaringen ser dog ikke ud til at være biologisk. I stedet peger forskerne på familiemønstre. Den ældste får ofte forældrenes fulde opmærksomhed i de første leveår og får senere mere ansvar i hjemmet.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Mere end bare IQ
Et andet omfattende studie fra University of Illinois, som omfattede mere end 377.000 amerikanske elever, undersøgte personlighed frem for intelligens.
Forskerne fandt, at søskenderoller ofte udvikler sig forskelligt:
- Ældste børn tager oftere ansvar.
- Mellemste børn bliver ofte mere selvstændige.
- Yngste børn beskrives ofte som mere spontane og eventyrlystne.
Mange ting spiller ind
Eksperter understreger, at fødselsrækkefølgen kun er én blandt mange faktorer. Opdragelse, familiens situation, aldersforskelle mellem søskende og sociale forhold kan alle påvirke både personlighed og kognitive evner.
Derfor er der heller ingen garanti for, at den ældste bliver familiens geni eller den yngste familiens rebel. Forskningen peger blot på, at vores plads i søskendeflokken kan sætte små spor, som følger os gennem livet.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Kilder: Elmundo
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.