Øget kalorieforbrænding
Forskningen fra University of Milan afslører, at korte og hyppige pauser under fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på energiforbruget. I studiet skulle ti raske deltagere gå på både løbebånd og stairmaster i intervaller, der varierede fra 10 sekunder til 4 minutter. Forskernes målinger af deltagernes iltoptag, en indikator for energiforbrug, viste, at kalorieforbrændingen steg med 20 til 60 procent ved gentagne korte pauser, sammenlignet med en uafbrudt gåtur over samme distance.
“Det er som at have en bil, der bruger mere benzin i løbet af de første par kilometer, end den bruger bagefter”, forklarer Francesco Luciano, hovedforfatter bag studiet, til The Guardian. Kroppens opvarmning kræver altså mere energi ved hver nye start. Denne nye viden kan give anledning til at gentænke sin træning som mere end blot uafbrudt bevægelse, hvor det måske kan betale sig at fokusere på energikrævende opstartsfaser.
Resultaterne møder kritik
Resultaterne er interessante, men de møder også skepsis. Christopher A. Schneble, adjunkt ved Yale School of Medicine og er ikke involveret i studiet, påpeger til Medical News Today, at konklusionerne bygger på en lille gruppe forsøgspersoner og relativt korte aktivitetsintervaller.
Han mener, at den øgede iltoptagelse i de første sekunder af en træningspause kan være for kortvarig til at have reelle sundhedsmæssige fordele i en almindelig træningsrutine. “(…) jeg mener ikke, det giver mening at tilrettelægge dine træningspas ud fra dette, da det er så kortvarigt, og du kan ende med at bruge mere tid på pauser end på selve træningen”, udtaler han til Medical News Today.
Læs også: 5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død
Overvej pauser strategisk
Studiet har vakt opsigt og kan ændre måden, som vi ser på træning, men det er ikke en universel anbefaling at inkorporere mange pauser i sin træning uden videre. Effekten af korte intervaller afhænger af individuelle faktorer som stofskifte og træningsvaner. Det er ikke kun, hvor længe du træner, men hvordan du strukturerer dine træningspas, der kan gøre en forskel.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk, The Guardian og Medical News Today.
Læs også: Så mange squats bør raske voksne kunne lave i hver aldersgruppe