Nyt studie: Overraskende metode til højere kalorieforbrænding

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Træning kan være både energikrævende og tidsrøvende, så tanken om ekstra pauser, der måske endda øger kalorieforbrændingen, virker tiltalende. Men er det virkelig så enkelt og effektivt, som det lyder?

Øget kalorieforbrænding
Forskningen fra University of Milan afslører, at korte og hyppige pauser under fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på energiforbruget. I studiet skulle ti raske deltagere gå på både løbebånd og stairmaster i intervaller, der varierede fra 10 sekunder til 4 minutter. Forskernes målinger af deltagernes iltoptag, en indikator for energiforbrug, viste, at kalorieforbrændingen steg med 20 til 60 procent ved gentagne korte pauser, sammenlignet med en uafbrudt gåtur over samme distance. 

“Det er som at have en bil, der bruger mere benzin i løbet af de første par kilometer, end den bruger bagefter”, forklarer Francesco Luciano, hovedforfatter bag studiet, til The Guardian. Kroppens opvarmning kræver altså mere energi ved hver nye start. Denne nye viden kan give anledning til at gentænke sin træning som mere end blot uafbrudt bevægelse, hvor det måske kan betale sig at fokusere på energikrævende opstartsfaser.

Resultaterne møder kritik
Resultaterne er interessante, men de møder også skepsis. Christopher A. Schneble, adjunkt ved Yale School of Medicine og er ikke involveret i studiet, påpeger til Medical News Today, at konklusionerne bygger på en lille gruppe forsøgspersoner og relativt korte aktivitetsintervaller. 

Han mener, at den øgede iltoptagelse i de første sekunder af en træningspause kan være for kortvarig til at have reelle sundhedsmæssige fordele i en almindelig træningsrutine. “(…) jeg mener ikke, det giver mening at tilrettelægge dine træningspas ud fra dette, da det er så kortvarigt, og du kan ende med at bruge mere tid på pauser end på selve træningen”, udtaler han til Medical News Today.

Læs også: Diætister: Sådan bevarer du sunde vaner gennem julen

Overvej pauser strategisk
Studiet har vakt opsigt og kan ændre måden, som vi ser på træning, men det er ikke en universel anbefaling at inkorporere mange pauser i sin træning uden videre. Effekten af korte intervaller afhænger af individuelle faktorer som stofskifte og træningsvaner. Det er ikke kun, hvor længe du træner, men hvordan du strukturerer dine træningspas, der kan gøre en forskel.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk, The Guardian og Medical News Today.

Læs også: Læger forklarer, hvorfor styrketræning er særligt vigtigt for kvinder

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.