Nyt studie: Overraskende metode til højere kalorieforbrænding

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Træning kan være både energikrævende og tidsrøvende, så tanken om ekstra pauser, der måske endda øger kalorieforbrændingen, virker tiltalende. Men er det virkelig så enkelt og effektivt, som det lyder?

Øget kalorieforbrænding
Forskningen fra University of Milan afslører, at korte og hyppige pauser under fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på energiforbruget. I studiet skulle ti raske deltagere gå på både løbebånd og stairmaster i intervaller, der varierede fra 10 sekunder til 4 minutter. Forskernes målinger af deltagernes iltoptag, en indikator for energiforbrug, viste, at kalorieforbrændingen steg med 20 til 60 procent ved gentagne korte pauser, sammenlignet med en uafbrudt gåtur over samme distance. 

“Det er som at have en bil, der bruger mere benzin i løbet af de første par kilometer, end den bruger bagefter”, forklarer Francesco Luciano, hovedforfatter bag studiet, til The Guardian. Kroppens opvarmning kræver altså mere energi ved hver nye start. Denne nye viden kan give anledning til at gentænke sin træning som mere end blot uafbrudt bevægelse, hvor det måske kan betale sig at fokusere på energikrævende opstartsfaser.

Resultaterne møder kritik
Resultaterne er interessante, men de møder også skepsis. Christopher A. Schneble, adjunkt ved Yale School of Medicine og er ikke involveret i studiet, påpeger til Medical News Today, at konklusionerne bygger på en lille gruppe forsøgspersoner og relativt korte aktivitetsintervaller. 

Han mener, at den øgede iltoptagelse i de første sekunder af en træningspause kan være for kortvarig til at have reelle sundhedsmæssige fordele i en almindelig træningsrutine. “(…) jeg mener ikke, det giver mening at tilrettelægge dine træningspas ud fra dette, da det er så kortvarigt, og du kan ende med at bruge mere tid på pauser end på selve træningen”, udtaler han til Medical News Today.

Læs også: Studie viser: Børns styrketræning gør voksenmotion meget lettere

Overvej pauser strategisk
Studiet har vakt opsigt og kan ændre måden, som vi ser på træning, men det er ikke en universel anbefaling at inkorporere mange pauser i sin træning uden videre. Effekten af korte intervaller afhænger af individuelle faktorer som stofskifte og træningsvaner. Det er ikke kun, hvor længe du træner, men hvordan du strukturerer dine træningspas, der kan gøre en forskel.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk, The Guardian og Medical News Today.

Læs også: Forskere afslører: Så hurtigt bør du kunne gå op ad trapperne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.