Bør du få influenzavaccinen?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinteren nærmer sig og risikoen for at blive ramt af influenza stiger dag for dag. Men hvem bør egentlig overveje at blive vaccineret, og hvad indebærer influenzavaccinen egentlig? Der er flere faktorer, der kan spille ind, når det gælder om at vælge eller fravælge vaccinen.

Hvad er influenza?
Influenza er en infektion i luftvejene, der som regel skyldes influenza A eller B virus. Den viser sig ofte som høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og en generel følelse af utilpashed. Sygdommen kan vare 3-5 dage og kan følges af op til to uger med træthed og nedsat energi. 

For nogle kan influenza udvikle sig til mere alvorlige komplikationer, såsom lungebetændelse, hvilket især rammer mennesker med i forvejen svækket helbred, eksempelvis ældre eller personer med kroniske sygdomme.

Influenzavaccination
Influenzavaccinen består af inaktive dele af influenzavirussen, som får kroppen til at danne antistoffer, der hurtigt kan bekæmpe sygdommen, hvis man bliver udsat for smitte. Vaccinen ændres hvert år for at matche de influenzatyper, der forventes at sprede sig. Bivirkningerne er som regel milde og kan inkludere hævelse ved stikstedet, let feber og hovedpine, som typisk forsvinder indenfor 1-2 dage.

Ifølge Lægehåndbogen og pro.medicin.dk har vaccinen en beskyttelsesgrad på 50-70% hos yngre og 30-40% hos ældre, så selvom man bliver vaccineret, kan man stadig blive ramt af influenza, men ofte i en mildere form. 

Læs også: Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent

Vaccinen kan tages fra oktober til januar for optimal beskyttelse gennem vinteren og starten af foråret, og dens effekt varer omkring seks måneder. I år tilbydes vaccinen frem til og med d. 20. December 2024.

Hvem bør vaccineres?
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til personer over 65 år, gravide i andet og tredje trimester samt personer, der er i risiko for alvorlige komplikationer under en influenzaepidemi. 

Risikogrupper, såsom personer med kroniske sygdomme i lungerne, hjerteproblemer, diabetes og immundefekter, bør også overveje at blive vaccineret. Svært overvægtige samt personer, der bor sammen med særligt udsatte, er også blandt dem, som vaccinationen anbefales til. 

For raske personer under 65 år anbefales vaccination derimod sjældent, da influenza normalt kun giver milde symptomer hos dem.

Læs også: Problematisk hud kan have rod i din tarm: her er hvad der sker i din mikrobiom

Afvejning af behovet
Det kan være en god idé at tage influenzavaccinen, hvis du tilhører en risikogruppe, eller hvis du ønsker ekstra beskyttelse i influenzasæsonen. Mange har glæde af vaccinen, som skaber ro omkring risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør overveje at få vaccinen.

Artiklen er baseret på informationer fra Apotek.dk, Sundhedsstyrelsen, Lægehåndbogen og pro.medicin.dk.

Læs også: Søvnapnø er en af de mest oversete årsager til hjertesygdom: kend de 6 tegn

Andre Artikler

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.

Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind – hvad er det så?

Nyt studie vender op og ned på "hangry"-forklaringen: Det er den bevidste sultfornemmelse, ikke blodsukkeret, der trækker humøret ned.

Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent

Den første orale PCSK9-hæmmer er nu godkendt i USA og giver et alternativ til injektioner.

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.

Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind – hvad er det så?

Nyt studie vender op og ned på "hangry"-forklaringen: Det er den bevidste sultfornemmelse, ikke blodsukkeret, der trækker humøret ned.