Bør du få influenzavaccinen?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinteren nærmer sig og risikoen for at blive ramt af influenza stiger dag for dag. Men hvem bør egentlig overveje at blive vaccineret, og hvad indebærer influenzavaccinen egentlig? Der er flere faktorer, der kan spille ind, når det gælder om at vælge eller fravælge vaccinen.

Hvad er influenza?
Influenza er en infektion i luftvejene, der som regel skyldes influenza A eller B virus. Den viser sig ofte som høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og en generel følelse af utilpashed. Sygdommen kan vare 3-5 dage og kan følges af op til to uger med træthed og nedsat energi. 

For nogle kan influenza udvikle sig til mere alvorlige komplikationer, såsom lungebetændelse, hvilket især rammer mennesker med i forvejen svækket helbred, eksempelvis ældre eller personer med kroniske sygdomme.

Influenzavaccination
Influenzavaccinen består af inaktive dele af influenzavirussen, som får kroppen til at danne antistoffer, der hurtigt kan bekæmpe sygdommen, hvis man bliver udsat for smitte. Vaccinen ændres hvert år for at matche de influenzatyper, der forventes at sprede sig. Bivirkningerne er som regel milde og kan inkludere hævelse ved stikstedet, let feber og hovedpine, som typisk forsvinder indenfor 1-2 dage.

Ifølge Lægehåndbogen og pro.medicin.dk har vaccinen en beskyttelsesgrad på 50-70% hos yngre og 30-40% hos ældre, så selvom man bliver vaccineret, kan man stadig blive ramt af influenza, men ofte i en mildere form. 

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Vaccinen kan tages fra oktober til januar for optimal beskyttelse gennem vinteren og starten af foråret, og dens effekt varer omkring seks måneder. I år tilbydes vaccinen frem til og med d. 20. December 2024.

Hvem bør vaccineres?
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til personer over 65 år, gravide i andet og tredje trimester samt personer, der er i risiko for alvorlige komplikationer under en influenzaepidemi. 

Risikogrupper, såsom personer med kroniske sygdomme i lungerne, hjerteproblemer, diabetes og immundefekter, bør også overveje at blive vaccineret. Svært overvægtige samt personer, der bor sammen med særligt udsatte, er også blandt dem, som vaccinationen anbefales til. 

For raske personer under 65 år anbefales vaccination derimod sjældent, da influenza normalt kun giver milde symptomer hos dem.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Afvejning af behovet
Det kan være en god idé at tage influenzavaccinen, hvis du tilhører en risikogruppe, eller hvis du ønsker ekstra beskyttelse i influenzasæsonen. Mange har glæde af vaccinen, som skaber ro omkring risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør overveje at få vaccinen.

Artiklen er baseret på informationer fra Apotek.dk, Sundhedsstyrelsen, Lægehåndbogen og pro.medicin.dk.

Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.