Bør du få influenzavaccinen?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinteren nærmer sig og risikoen for at blive ramt af influenza stiger dag for dag. Men hvem bør egentlig overveje at blive vaccineret, og hvad indebærer influenzavaccinen egentlig? Der er flere faktorer, der kan spille ind, når det gælder om at vælge eller fravælge vaccinen.

Hvad er influenza?
Influenza er en infektion i luftvejene, der som regel skyldes influenza A eller B virus. Den viser sig ofte som høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og en generel følelse af utilpashed. Sygdommen kan vare 3-5 dage og kan følges af op til to uger med træthed og nedsat energi. 

For nogle kan influenza udvikle sig til mere alvorlige komplikationer, såsom lungebetændelse, hvilket især rammer mennesker med i forvejen svækket helbred, eksempelvis ældre eller personer med kroniske sygdomme.

Influenzavaccination
Influenzavaccinen består af inaktive dele af influenzavirussen, som får kroppen til at danne antistoffer, der hurtigt kan bekæmpe sygdommen, hvis man bliver udsat for smitte. Vaccinen ændres hvert år for at matche de influenzatyper, der forventes at sprede sig. Bivirkningerne er som regel milde og kan inkludere hævelse ved stikstedet, let feber og hovedpine, som typisk forsvinder indenfor 1-2 dage.

Ifølge Lægehåndbogen og pro.medicin.dk har vaccinen en beskyttelsesgrad på 50-70% hos yngre og 30-40% hos ældre, så selvom man bliver vaccineret, kan man stadig blive ramt af influenza, men ofte i en mildere form. 

Læs også: Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Vaccinen kan tages fra oktober til januar for optimal beskyttelse gennem vinteren og starten af foråret, og dens effekt varer omkring seks måneder. I år tilbydes vaccinen frem til og med d. 20. December 2024.

Hvem bør vaccineres?
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til personer over 65 år, gravide i andet og tredje trimester samt personer, der er i risiko for alvorlige komplikationer under en influenzaepidemi. 

Risikogrupper, såsom personer med kroniske sygdomme i lungerne, hjerteproblemer, diabetes og immundefekter, bør også overveje at blive vaccineret. Svært overvægtige samt personer, der bor sammen med særligt udsatte, er også blandt dem, som vaccinationen anbefales til. 

For raske personer under 65 år anbefales vaccination derimod sjældent, da influenza normalt kun giver milde symptomer hos dem.

Læs også: Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Afvejning af behovet
Det kan være en god idé at tage influenzavaccinen, hvis du tilhører en risikogruppe, eller hvis du ønsker ekstra beskyttelse i influenzasæsonen. Mange har glæde af vaccinen, som skaber ro omkring risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør overveje at få vaccinen.

Artiklen er baseret på informationer fra Apotek.dk, Sundhedsstyrelsen, Lægehåndbogen og pro.medicin.dk.

Læs også: Hvad er et normalt HRV for din alder - og hvad det afslører om dit helbred

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.