Bør du få influenzavaccinen?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinteren nærmer sig og risikoen for at blive ramt af influenza stiger dag for dag. Men hvem bør egentlig overveje at blive vaccineret, og hvad indebærer influenzavaccinen egentlig? Der er flere faktorer, der kan spille ind, når det gælder om at vælge eller fravælge vaccinen.

Hvad er influenza?
Influenza er en infektion i luftvejene, der som regel skyldes influenza A eller B virus. Den viser sig ofte som høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og en generel følelse af utilpashed. Sygdommen kan vare 3-5 dage og kan følges af op til to uger med træthed og nedsat energi. 

For nogle kan influenza udvikle sig til mere alvorlige komplikationer, såsom lungebetændelse, hvilket især rammer mennesker med i forvejen svækket helbred, eksempelvis ældre eller personer med kroniske sygdomme.

Influenzavaccination
Influenzavaccinen består af inaktive dele af influenzavirussen, som får kroppen til at danne antistoffer, der hurtigt kan bekæmpe sygdommen, hvis man bliver udsat for smitte. Vaccinen ændres hvert år for at matche de influenzatyper, der forventes at sprede sig. Bivirkningerne er som regel milde og kan inkludere hævelse ved stikstedet, let feber og hovedpine, som typisk forsvinder indenfor 1-2 dage.

Ifølge Lægehåndbogen og pro.medicin.dk har vaccinen en beskyttelsesgrad på 50-70% hos yngre og 30-40% hos ældre, så selvom man bliver vaccineret, kan man stadig blive ramt af influenza, men ofte i en mildere form. 

Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet

Vaccinen kan tages fra oktober til januar for optimal beskyttelse gennem vinteren og starten af foråret, og dens effekt varer omkring seks måneder. I år tilbydes vaccinen frem til og med d. 20. December 2024.

Hvem bør vaccineres?
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til personer over 65 år, gravide i andet og tredje trimester samt personer, der er i risiko for alvorlige komplikationer under en influenzaepidemi. 

Risikogrupper, såsom personer med kroniske sygdomme i lungerne, hjerteproblemer, diabetes og immundefekter, bør også overveje at blive vaccineret. Svært overvægtige samt personer, der bor sammen med særligt udsatte, er også blandt dem, som vaccinationen anbefales til. 

For raske personer under 65 år anbefales vaccination derimod sjældent, da influenza normalt kun giver milde symptomer hos dem.

Læs også: Derfor kan tarmen ikke hele sig selv ved Crohns og colitis: Betændelsen tapper cellernes energi

Afvejning af behovet
Det kan være en god idé at tage influenzavaccinen, hvis du tilhører en risikogruppe, eller hvis du ønsker ekstra beskyttelse i influenzasæsonen. Mange har glæde af vaccinen, som skaber ro omkring risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør overveje at få vaccinen.

Artiklen er baseret på informationer fra Apotek.dk, Sundhedsstyrelsen, Lægehåndbogen og pro.medicin.dk.

Læs også: Harvard-studie: Denne jobgruppe har den største risiko for strålingsrelateret kræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan kan en håndfuld blåbær om dagen påvirke dit hjerte og din hjerne

Et halvt års forsøg viste målbare gevinster for blodkarrenes elasticitet.

Eksperter peger på den morgenmad, der kan gøre vægttab lettere

Små ændringer i din morgenrutine kan gøre en stor forskel resten af dagen.

Kort og ofte slår hårdt og sjældent: Så meget motion skal der til for at sænke unges risiko for angst og depression

Det er, hvor OFTE du bevæger dig, der ser ud til at beskytte det mentale helbred - ikke hvor hårdt.

Mange gør det forkert: Sådan kan vandmelon blive en bakteriefælde

En simpel vane kan gøre en stor forskel, når du skærer vandmelon.

Sådan kan en håndfuld blåbær om dagen påvirke dit hjerte og din hjerne

Et halvt års forsøg viste målbare gevinster for blodkarrenes elasticitet.

Eksperter peger på den morgenmad, der kan gøre vægttab lettere

Små ændringer i din morgenrutine kan gøre en stor forskel resten af dagen.

Kort og ofte slår hårdt og sjældent: Så meget motion skal der til for at sænke unges risiko for angst og depression

Det er, hvor OFTE du bevæger dig, der ser ud til at beskytte det mentale helbred - ikke hvor hårdt.