Bør du få influenzavaccinen?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinteren nærmer sig og risikoen for at blive ramt af influenza stiger dag for dag. Men hvem bør egentlig overveje at blive vaccineret, og hvad indebærer influenzavaccinen egentlig? Der er flere faktorer, der kan spille ind, når det gælder om at vælge eller fravælge vaccinen.

Hvad er influenza?
Influenza er en infektion i luftvejene, der som regel skyldes influenza A eller B virus. Den viser sig ofte som høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og en generel følelse af utilpashed. Sygdommen kan vare 3-5 dage og kan følges af op til to uger med træthed og nedsat energi. 

For nogle kan influenza udvikle sig til mere alvorlige komplikationer, såsom lungebetændelse, hvilket især rammer mennesker med i forvejen svækket helbred, eksempelvis ældre eller personer med kroniske sygdomme.

Influenzavaccination
Influenzavaccinen består af inaktive dele af influenzavirussen, som får kroppen til at danne antistoffer, der hurtigt kan bekæmpe sygdommen, hvis man bliver udsat for smitte. Vaccinen ændres hvert år for at matche de influenzatyper, der forventes at sprede sig. Bivirkningerne er som regel milde og kan inkludere hævelse ved stikstedet, let feber og hovedpine, som typisk forsvinder indenfor 1-2 dage.

Ifølge Lægehåndbogen og pro.medicin.dk har vaccinen en beskyttelsesgrad på 50-70% hos yngre og 30-40% hos ældre, så selvom man bliver vaccineret, kan man stadig blive ramt af influenza, men ofte i en mildere form. 

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Vaccinen kan tages fra oktober til januar for optimal beskyttelse gennem vinteren og starten af foråret, og dens effekt varer omkring seks måneder. I år tilbydes vaccinen frem til og med d. 20. December 2024.

Hvem bør vaccineres?
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til personer over 65 år, gravide i andet og tredje trimester samt personer, der er i risiko for alvorlige komplikationer under en influenzaepidemi. 

Risikogrupper, såsom personer med kroniske sygdomme i lungerne, hjerteproblemer, diabetes og immundefekter, bør også overveje at blive vaccineret. Svært overvægtige samt personer, der bor sammen med særligt udsatte, er også blandt dem, som vaccinationen anbefales til. 

For raske personer under 65 år anbefales vaccination derimod sjældent, da influenza normalt kun giver milde symptomer hos dem.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Afvejning af behovet
Det kan være en god idé at tage influenzavaccinen, hvis du tilhører en risikogruppe, eller hvis du ønsker ekstra beskyttelse i influenzasæsonen. Mange har glæde af vaccinen, som skaber ro omkring risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du bør overveje at få vaccinen.

Artiklen er baseret på informationer fra Apotek.dk, Sundhedsstyrelsen, Lægehåndbogen og pro.medicin.dk.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.