Sådan booster ferieplanlægning dit mentale helbred!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Planlægger du en rejse, kan du allerede nu begynde at høste de mentale fordele. Faktisk kan selve planlægningen af rejsen være næsten lige så gavnlig som selve turen.

At rejse er at leve
Det kan gøre underværker for dit sind at tage ud i verden og opleve nye kulturer, landskaber og mennesker. En undersøgelse foretaget på Widener University i USA i 2013 med 485 forsøgspersoner viste, at rejser kan forbedre vores empati, fokus og energi. Derudover viste en anden undersøgelse fra Northwestern University fra 2010, at mødet med fremmede kulturer kan øge vores kreativitet. 

Glæden ved at rejse starter dog længe inden afrejsen. Ifølge en undersøgelse fra Cornell University fra 2014 kan forventningen om en kommende oplevelse, som en rejse, øge en persons lykke betragteligt. Det er altså ikke kun selve rejsen, men også det at se frem til den, som har positiv indvirkning på vores humør og mentale balance.

Planlægning som terapi
Vi ser frem mod noget positivt, når vi planlægger en rejse, og det kan i sig selv skabe optimisme. Matthew Killingsworth, senior fellow ved Wharton School på University of Pennsylvania og forsker i lykke, forklarer, at det at tænke på fremtidige glæder kan give os et mentalt løft. ”Som mennesker bruger vi en stor del af vores mentale energi på at leve i fremtiden. Vores fremtidsorientering kan være en kilde til glæde, hvis vi ved, at der venter gode ting, og rejser er noget særligt at kunne se frem til”, fortæller han til National Geographic. 

Ifølge Matthew Killingsworth skyldes dette, at en rejse er midlertidig og derfor noget, som vi naturligt værdsætter højt. Han tilføjer, at den glæde, vi føler ved planlægning, er drevet af både forventning og nysgerrighed, da vi på forhånd ved noget om turen, men samtidig lader os fascinere af de ukendte detaljer.

Læs også: Mobning ændrer hjernen: Disse følger kan vare hele livet

Den mentale rejse
Vi begynder allerede mentalt at forestille os oplevelserne, når vi planlægger en rejse. Vi kan se os selv sidde i Italien med en gelato i hånden eller tage på vandski med venner, som vi ikke ser så ofte. Dette mentale billede af glædelige oplevelser fungerer som en form for dagdrøm, der kan øge vores mentale velvære længe før afgang.

Rejseplanlægning er altså ikke blot praktisk, men også en kilde til mentalt velvære. Det giver os en pause fra hverdagen, hvor vi kan drømme om kommende oplevelser og skabe en optimistisk fremtid. Så næste gang du drømmer om ferie, så tag kalenderen frem og begynd at planlægge – dit sind vil takke dig.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Undersøgelse afslører: Sådan opdager du, at forholdet er i farezonen

Andre Artikler

Forskeren afslører: Det gør verdens ældste mennesker anderledes end os andre

Hvordan bliver man 100 år – og stadig lever et godt liv? Efter 15 års forskning har aldringsforsker...

Kvinde var død i 24 minutter: Nu afslører hun, hvad der sker efter døden

Hun blev erklæret død – men det, hun oplevede på den anden side, ændrede alt

Mobning ændrer hjernen: Disse følger kan vare hele livet

Mobning er mere end sårende ord og udelukkelse – det kan sætte dybe spor i hjernen og påvirke...

Opskrift: Sundae med kokos, jordbær og skyr – uden tilsat sukker

Denne sunde sommerdessert smager som ferie – og kræver ingen sukker

Forskeren afslører: Det gør verdens ældste mennesker anderledes end os andre

Hvordan bliver man 100 år – og stadig lever et godt liv? Efter 15 års forskning har aldringsforsker...

Kvinde var død i 24 minutter: Nu afslører hun, hvad der sker efter døden

Hun blev erklæret død – men det, hun oplevede på den anden side, ændrede alt

Mobning ændrer hjernen: Disse følger kan vare hele livet

Mobning er mere end sårende ord og udelukkelse – det kan sætte dybe spor i hjernen og påvirke...