Så meget er 60 gram protein

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Proteiner er livsnødvendige for kroppen og fås igennem kosten. En person på 70 kg har brug for omkring 60 gram protein om dagen, men hvordan får man dækket behovet? Her får du en liste over, hvor meget du skal spise af forskellige fødevarer for at nå den anbefalede daglige mængde.

Kroppens byggesten
Protein er et næringsstof, der er essentielt for kroppen og bidrager med energi og byggesten til muskler, celler og væv. Proteiner er vigtige for både muskelopbygning og vedligeholdelse af kroppen, og de spiller en nøglerolle i produktionen af hormoner og enzymer, samt vedligeholdelse af immunforsvaret. 

Hvor meget protein skal vi have?
Ifølge Sundhed.dk har kroppen brug for 0,83 gram protein per kilo kropsvægt dagligt til vedligehold og opbygning, hvilket svarer til 58,1 gram for en person på 70 kg. Ifølge anbefalingerne kan ældre over 65 år dog have gavn af en højere dosis på 1,2-1,5 gram per kilo kropsvægt, da deres behov er større.

Gennemsnitligt får vi danskere omkring 1,1 gram protein per kilo kropsvægt, hvilket betyder, at vi i mange tilfælde indtager mere, end kroppen behøver. Denne overskydende protein bruger vi til energi.

Proteiner i maden
Proteiner findes i mange forskellige fødevarer, og flere madvarer i en typisk dansk kost indeholder rige mængder af dette næringsstof. Gode proteinkilder inkluderer kød, kylling, fisk, æg og mejeriprodukter, såsom skyr og ost. Derudover er bælgfrugter, nødder og sojaprodukter gode proteinkilder. Der findes mindre mængder protein i brød, kornprodukter og grøntsager, såsom broccoli. Fedtstoffer, sukker og alkohol indeholder derimod meget lidt eller ingen protein.

Læs også: Spiser du for hurtigt? Det kan hænge sammen med markant højere risiko for fedme og diabetes

Her er en liste over, hvad 60 gram protein kan svare til, hvis du vælger en enkelt madvare til at dække proteinbehovet. Man skal dog huske at spise varieret, da en enkelt kilde kan være usund på andre måder.

  • 155 gram parmesan
  • 168 gram sojabønner
  • 200 gram fast ost
  • 222 gram røde linser
  • 240 gram hørfrø
  • 244 gram peanuts
  • 241 gram tun
  • 280 gram laks
  • 258 gram rå torskerogn
  • 437 gram torskerogn på dåse
  • 291 gram kylling
  • 295 gram tyndstegsbøf
  • 307 gram hakket oksekød
  • 487 gram æg
  • 545 gram skyr
  • 1,132 kg broccoli
  • 1,333 kg rosenkål
  • 1,875 kg rosiner

Overraskende mængder
Selvom der findes mange fødevarer med højt proteinindhold, viser denne liste, at det faktisk kan være overraskende krævende at opnå 60 gram protein fra visse fødevarer, især grøntsager. En varieret kost, der kombinerer forskellige proteinkilder, er derfor ofte den nemmeste måde at dække behovet på.

Artiklen er baseret på informationer fra Sundhed.dk og Samvirke.

Læs også: Den skandinaviske kost der kan sænke din risiko for tidlig død med 23 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.