Is skal give patienter på landets hospitaler kræfterne tilbage

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Snart kan danskere med behov for ekstra næring få serveret is på landets hospitaler. Et hold af danske universitetsforskere har nemlig fundet en løsning på, hvordan man kan lave ekstra næringsrige fødevarer.

Forestil dig en afdeling på et af landets hospitaler. Her ligger nogle af de svageste patienter indlagt. Forestil dig så, at det blev muligt for patienterne at få serveret en lækker is, der smager dejligt. Og som ovenikøbet er fyldt med proteiner, der hjælper dem til at bibeholde deres styrke – og får dem til at komme hurtigere ovenpå igen. Oveni hatten kommer proteinerne fra en ressource, som indtil nu kun har været forbeholdt køernes foder; nemlig kløvergræs.

Proteinrig is
Scenariet kan snart blive til virkelighed, hvis det står til projektet HQProtein med lektor Vibeke Orlien fra Københavns Universitet i spidsen, skriver Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

I 2022 fik projektet tilskud på 6,7 mio. kroner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens ’Grønt udviklings- og demonstrationsprogram’ (GUDP) til at finde ud af, hvordan vi kan bruge græs til at lave ekstra proteinrige fødevarer. Siden da har de arbejdet på en teknologi, der skulle muliggøre netop dette. Og nu står de altså med et færdigt produkt, nemlig en is.

“Isen er plantebaseret og består blandt andet af græsproteiner. Det viser sig nemlig, at græs er fuld af proteiner. Faktisk er sammensætningen af de såkaldte aminosyrer lige så god som den er i animalske fødevarer. Hvilket i princippet betyder, at vi ville kunne overleve et helt liv med kun at spise græs”, siger Vibeke Orlien.

LÆS OGSÅ: I fremtiden skal vi måske spise græs

Udfordringerne
Udfordringen med at bruge græs i fødevarer har indtil nu været, at vi mennesker har haft svært ved at fordøje græsset. Og derudover at det smager af, ja, græs.

Den første udfordring er allerede løst. Man er nemlig i stand til at forarbejde græsset på en sådan måde, at vi, trods vores kun ene mave, faktisk kan fordøje det.

Den anden udfordring er mere kringlet. Og det er især denne udfordring, som projektet har arbejdet på at løse. 

Nu ser det dog ud til, at en løsning er fundet; en teknologi, der kan fjerne både smagen af græs og den lidt kedelige farve, som græsset får med tiden.

Den proteinrige planteis skal bl.a. serveres for borgere med behov for mad med ekstra høj næringsværdi – fx patienter, der er indlagt på landets hospitaler.

Sådan laves isen

  1. Først udvindes græsproteinet.
  2. Dernæst blandes græsproteinet med de andre ingredienser og modnes i køleskabet.
  3. Massen fryses herefter i en ismaskine.
  4. Tilbage er den plantebaserede is.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Undgå stress: Spis antioxidanter

LÆS OGSÅ: 12 lækre snacks, der holder dig mæt

Andre Artikler

Den sociale isolation bliver ikke løst af et høreapparat – ny rapport viser vejen

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på behovet for at styrke de uformelle fællesskaber blandt mennesker med høretab.

Sund risalamande på 5 minutter

Elsker du risalamande, men vil gerne undgå den tunge fløde? Her får du en hurtig og sund udgave af den klassiske julefavorit – perfekt som dessert eller morgenmad!

5 øvelser ved køkkenøen til at slippe af med julens ekstra kilo

Julen er sæsonen for hygge, god mad og lidt for mange småkager. Hvis du føler, at nytårsbukserne strammer en smule, er der ingen grund til panik. Din køkkenø – det mest centrale sted i dit hjem – kan faktisk være din bedste ven, når det gælder om at komme af med de ekstra kilo.

Sjælden lidelse forbundet med cannabis: Patienter skriger af smerte og mister tænder

Cannabis bliver stadig mere populært og lovligt mange steder, men med den øgede brug dukker også uventede sundhedsproblemer op. En sjælden lidelse kaldet cannabinoid hyperemesis syndrom (CHS) rammer nogle langvarige brugere af cannabis.