Godt nyt til danskere med stort medicinforbrug: Nu skal det gøres billigere og nemmere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når tilskuddet en gang om året nulstilles, kommer mange i klemme. Det skal nu ændres.

Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme.

Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.

Der er nu håb forude for borgere med et stort medicinforbrug og en skrøbelig økonomi. For nu rykker en digital abonnementsordning på medicin lidt nærmere. Der er nemlig afsat 0,5 mio. kr. til ”foranalyse af abonnementsordning for tilskudsmedicin” af den såkaldte SSA-reserve på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Pengene skal bruges til at undersøge, hvad det vil koste at IT-understøtte en mere moderne udgave af den nuværende henstandsordning, hvor man fordeler tilskuddet jævnt over året og fast betaler 380 kr. om måneden for sin medicin. Med henstandsordningen er borgeren bundet til det apoteket, der administrerer ordningen for dem. En digital abonnementsordning vil betyde, at man kan benytte et hvilket som helst apotek i landet.

Læs også: Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

”Det er en glædelig nyhed, der vil reducere uligheden i sundhed. Vi har i flere år sammen med andre aktører i sundhedsvæsenet efterlyst en sådan abonnementsordning og har da også fået sundhedsministerens tilkendegivelse af, at det er en god ide,” siger Jesper Gulev Larsen, der er formand for Danmarks Apotekerforening.

”Vores medicintilskudssystem er i dag skruet sådan sammen, at jo mere medicin, man bruger, jo højere tilskud får man. Men mange har ikke råd til deres medicin, når de starter forfra på et tilskudsår. Så lyder regningen pludselig på 1.000 kr. frem for de 30 kr., medicinen kostede sidste gang, man var på apoteket.”

Jesper Gulev Larsen henviser bl.a. til en undersøgelse blandt landets apoteker, hvor 44 procent af apotekerne en eller flere gange dagligt oplever, at patienter, der kommer på apoteket for at købe lægeordineret medicin, må gå tomhændede derfra, fordi de ikke har råd til medicinen.

Og den årlige Megafonundersøgelse fra Apotekerforeningen bekræfter dette. Her svarer 12 procent af næsten 5.000 respondenter, at de har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år. Af dem angiver 64 procent, at årsagen til den manglende betalingsevne var start af nyt tilskudsår.

Læs også: Supermarkeders indretning kan fremme sundere indkøb, viser nyt studie

Den halve mio. kr., der er afsat til en grundig foranalyse, udløses i 2025.

Læs også: Kaffedrikkere har op til 47 procent lavere risiko for leverkræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.

Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Et stort britisk befolkningsstudie tegner et markant billede efter mere end 13 års opfølgning.

Sådan kan en daglig kop grøn te påvirke dit hjerte, din hjerne og dit stofskifte

Effekten er reel, men beskeden, og koffeinen har en pris for de søvnfølsomme.

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.

Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Et stort britisk befolkningsstudie tegner et markant billede efter mere end 13 års opfølgning.