Godt nyt til danskere med stort medicinforbrug: Nu skal det gøres billigere og nemmere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når tilskuddet en gang om året nulstilles, kommer mange i klemme. Det skal nu ændres.

Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme.

Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.

Der er nu håb forude for borgere med et stort medicinforbrug og en skrøbelig økonomi. For nu rykker en digital abonnementsordning på medicin lidt nærmere. Der er nemlig afsat 0,5 mio. kr. til ”foranalyse af abonnementsordning for tilskudsmedicin” af den såkaldte SSA-reserve på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Pengene skal bruges til at undersøge, hvad det vil koste at IT-understøtte en mere moderne udgave af den nuværende henstandsordning, hvor man fordeler tilskuddet jævnt over året og fast betaler 380 kr. om måneden for sin medicin. Med henstandsordningen er borgeren bundet til det apoteket, der administrerer ordningen for dem. En digital abonnementsordning vil betyde, at man kan benytte et hvilket som helst apotek i landet.

Læs også: Høje temperaturer under graviditet kan påvirke barnets hjerne, viser studie

”Det er en glædelig nyhed, der vil reducere uligheden i sundhed. Vi har i flere år sammen med andre aktører i sundhedsvæsenet efterlyst en sådan abonnementsordning og har da også fået sundhedsministerens tilkendegivelse af, at det er en god ide,” siger Jesper Gulev Larsen, der er formand for Danmarks Apotekerforening.

”Vores medicintilskudssystem er i dag skruet sådan sammen, at jo mere medicin, man bruger, jo højere tilskud får man. Men mange har ikke råd til deres medicin, når de starter forfra på et tilskudsår. Så lyder regningen pludselig på 1.000 kr. frem for de 30 kr., medicinen kostede sidste gang, man var på apoteket.”

Jesper Gulev Larsen henviser bl.a. til en undersøgelse blandt landets apoteker, hvor 44 procent af apotekerne en eller flere gange dagligt oplever, at patienter, der kommer på apoteket for at købe lægeordineret medicin, må gå tomhændede derfra, fordi de ikke har råd til medicinen.

Og den årlige Megafonundersøgelse fra Apotekerforeningen bekræfter dette. Her svarer 12 procent af næsten 5.000 respondenter, at de har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år. Af dem angiver 64 procent, at årsagen til den manglende betalingsevne var start af nyt tilskudsår.

Læs også: Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

Den halve mio. kr., der er afsat til en grundig foranalyse, udløses i 2025.

Læs også: Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Andre Artikler

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.

Kendt lægemiddel viser lovende effekt mod nyresygdom

Et internationalt studie giver nyt håb til mennesker med kronisk nyresygdom.

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.