Ny opfindelse skal få flere danskere til at spise fibre

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi spiser alle sammen for få fibre, og hvis vi skal lave om på det, kræver det at vi rent faktisk kan lide at spise dem. Fødevareforskere fra Københavns Universitet har opfundet en ’forklædning’, der løser problemet med den tørre og grynede følelse i munden, som kostfibre giver.

Tænk på hvordan det ville være at drikke et glas juice med hvedeklid i – du kan sikkert forestille dig en ubehagelig grynet følelse, som ville dæmpe lysten til at drikke videre.  

Den følelse kendetegner desværre ofte uopløselige kostfibre. Det er den slags fibre, som bl.a. findes i hvedeklid, fuldkorn og grove grøntsager. Og den uheldige følelse er et problem, da størstedelen af verdens befolkning ikke indtager tilstrækkeligt med fibre, som er så vigtige for vores kroppe.

Fødevarestyrelsens anbefaler i De officielle Kostråd, at man spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen. I 2019 levede 56% af den danske befolkning om til denne anbefaling.

Det vil Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet lave om på, skriver de i en pressemeddelelse.

Læs også: Svensk forgiftningssag vækker debat om koffeinens virkning

Det går ud over vores sundhed på flere måder – fx forebygger kostfibre hjertekarsygdomme, diabetes og tarmkræft. Og faktisk fører manglende fibre til omkring en million dødsfald årligt.

“Hvis vi ikke kan lide det, spiser vi det ikke. Så simpelt er det. Og ingen ville kunne lide at spise groft mel – men det er cirka den følelse i munden, som uopløselige kostfibre ofte giver, når de er tilstede i mere flydende fødevarer som yoghurt, juice og andre drikkevarer”, siger professor Lilia Ahrné fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Så mange fibre skal du spise for at mindske risikoen for kræft

Fra grynet til fløjlsblød
Lilia Ahrné og et hold af forskerkolleger fra ind- og udland har udviklet en måde at ’forklæde’ fibrene på, sådan at de – i bogstaveligste forstand – bliver mere spiselige. 

Læs også: Er rå eller kogte havregryn sundest? Eksperter forklarer forskellen

Med inspiration fra fødevarer som fx chiafrø, som fra naturens side er svøbt i et blødt geléagtigt lag, har forskerne indkapslet fibre fra ærtecellevægge i en gel, som danner et blødt lag om fiberpartiklerne.

“Gel-indkapslingen får fibrene til at føles fløjlsbløde som fløde på tungen, hvor du ikke kan mærke de enkelte partikler, da gelen forhindrer kontakt mellem partiklerne og tungen. Fordi gelen er mindst lige så blød som tungevævet, trigger det ikke de sensoriske receptorer, og vi registrerer dermed ikke indtrykket”, forklarer Gabriele D’Oria, tidligere ph.d.-studerende på Institut for Fødevarevidenskab, nu forsker på INRAE – Université Paris-Saclay og førsteforfatter til den videnskabelige artikel om studiet.

De gelomsvøbte partikler blev testet på et trænet smagspanel, hvor resultaterne var, at testpersonerne registrerede op til 52% færre fibre, samtidig med at gelen reducerede oplevelsen af grynethed med 42% og af mundtørhed med 36%.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Eksperter peger på salt som en ofte overset årsag til forhøjet blodtryk

LÆS OGSÅ: Blender du dine vitaminer og fibre væk?

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere af de sunde fibre ind i din hverdag

Læs også: Studie: Samme kost kan virke forskelligt fra person til person

Andre Artikler

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.

Ny tilgang: Ultralyd kan være med til at ødelægge kræftvæv

Ultralyd har længe været et kendt værktøj i sundhedsvæsenet. Nu får teknologien en ny og mere aktiv rolle i behandlingen af kræft.

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.