Denne nye danske metode vil revolutionere epilepsibehandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Metoden kortlægger hjernens anfaldsområder og genetiske mønstre, der kan føre til bedre diagnoser og behandlinger.

Forskere fra professor Vijay Tiwaris forskningsgruppe ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, har udviklet en ny metode kaldet MoPEDE, der kan forbedre behandlingen af epilepsi, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Metoden kombinerer hjernemålinger med genetiske analyser og giver dybere indblik i oprindelsen og mekanismerne bag epileptiske anfald.

Genetik møder hjernemålinger

Epilepsi er en tilstand, hvor hjernen pludselig sender uregelmæssige signaler, som udløser anfald. For effektiv behandling er det afgørende at lokalisere de præcise områder i hjernen, hvor anfaldene stammer fra.

MoPEDE-metoden bruger SEEG-elektroder, som ikke kun registrerer hjernens elektriske aktivitet, men også indsamler biologisk materiale som RNA og DNA fra de berørte områder.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

“Vi kan nu udtrække værdifuld genetisk information fra meget små mængder materiale”, forklarer Dr. Arun Mahesh Mariappan, adjungeret professor, Institut for Molekylær Medicin.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Håb om skræddersyet behandling til hver patient

MoPEDE blev udviklet i tæt samarbejde med professor David Henshalls team ved RCSI i Dublin. Ved at kombinere genetiske data med detaljerede hjernemålinger tilbyder metoden læger en mere præcis kortlægning af epileptiske områder.

Dette er især gavnligt for patienter, der ikke reagerer på medicin eller har behov for kirurgisk indgreb.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Resultaterne kan bane vejen for personligt tilpassede behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patient.

Fremtidig udvikling

På lang sigt har metoden potentialet til ikke kun at forbedre diagnosen, men også bidrage til udviklingen af nye behandlingsmetoder tilpasset forskellige typer epilepsi. For mange patienter og deres familier betyder dette bedre hverdagsliv med færre usikkerheder og mere effektive behandlinger.

Forskerne håber, at MoPEDE snart vil blive en del af klinisk praksis og hjælpe flere mennesker med at opnå bedre kontrol over deres epilepsi.

Metoden er stadig under udvikling og bygger indtil videre på data fra kun tre patienter. Forskningen viser dog lovende resultater, der peger på store fremtidige muligheder. Placeringen af elektroder kan dog påvirke de genetiske data, og yderligere tests er nødvendige, før metoden kan tages i brug klinisk.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Disse 5 almindelige madvarer kan skade din hjerne

LÆS OGSÅ: Få en ung og sund hjerne med disse 10 fødevarer

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.