Ny undersøgelse: Over hver tiende opkald til Lægevagten er unødvendige

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye undersøgelser har kortlagt, hvorfor borgerne ringer til Lægevagten.

Det er ofte relevant og nødvendigt, når de midtjyske borgere ringer til Lægevagten. I nogle tilfælde kan problemerne dog med fordel håndteres på en anden måde.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Resultaterne skal nu danne grundlag for det videre arbejde med at hjælpe syge og tilskadekomne borgerne til rette hjælp til rette tid og samtidig friholde Lægevagten til de mest hastende opgaver.

“Undersøgelserne giver os et værdifuldt indblik i borgernes behov og bekymringer, når de kontakter Lægevagten. Det er vigtigt, at vi gør det let for borgerne at finde vej til den rette hjælp – både for deres egen skyld og for at sikre den bedste brug af sundhedsvæsenets ressourcer”, siger Susanne Buch (F), formand for Udvalg for Nære Sundhedstilbud.

Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Fakta om undersøgelserne

Undersøgelserne blev gennemført som to separate studier.

Det første studie var spørgeskemaer i Lægevagtens telefonvisitation. Her fik de 2.749 besvarelser fra lægerne i Lægevagten om patienters symptomer, opkaldets alvorlighed og relevans fra borgerens perspektiv.  

Det andet studie bestod af spørgeskemaer og interviews. Her udvalgte de et repræsentativt udsnit af borgere fra Region Midtjylland, som blev spurgt om hyppighed og årsager til kontakt med Lægevagten.

LÆS OGSÅ: Sundhedsreformen: Vigtige ændringer træder i kraft denne uge

Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen

Hvem ringer til Lægevagten?

Undersøgelserne viser, at 39% af borgerne i Region Midtjylland er i kontakt med Lægevagten mindst en gang om året.

Det understreger, at det ikke er en mindre gruppe, men et bredt udsnit af befolkningen, der gør brug af Lægevagten.

En betydelig del af opkaldene handler om børn og unge under 14 år. Her drejer det sig ofte om feber, mens andre aldersgrupper ofte ringer om smerter og skader. 

Langt de fleste opkald til Lægevagten er relevante og nødvendige, men i 13% af tilfældene er vurderingen, at problemerne kunne håndteres på en anden måde end i Lægevagten.

Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide

Det drejer sig bl.a. om tilfælde af smerter og ubehag, der kan vente til egen læge åbner den efterfølgende hverdag.

Nye løsninger på tegnebrættet

Resultaterne fra undersøgelserne bliver udgangspunkt for en række fremtidige tiltag, der skal gøre det lettere for borgerne at vurdere, hvornår de skal kontakte Lægevagten, og hvornår andre løsninger kan være mere relevante.

“Lægevagten er til for dem, der ikke kan vente til egen læge åbner, men vi skal også sikre, at ingen føler sig ladt i stikken. Med undersøgelsen i baghånden har vi nu et bedre grundlag for at udvikle vores tilbud”, siger Jakob Ravn, formand for Lægevagtsudvalget i PLO Midtjylland.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

LÆS OGSÅ: Læger om ny sundhedsreform: Flere ting skal forbedres!

LÆS OGSÅ: Sundhedsbombe truer Danmark: 800.000 danskere rammes snart

Læs også: Ny pille taget dagligt gav 12 procent vægttab

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.

Hvad kreatin gør ved din hukommelse – og hvem der profiterer mest af tilskuddet

Ny systematisk gennemgang finder klarest gavn hos voksne i 60'erne og 70'erne.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.