Det er ofte relevant og nødvendigt, når de midtjyske borgere ringer til Lægevagten. I nogle tilfælde kan problemerne dog med fordel håndteres på en anden måde.
Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Resultaterne skal nu danne grundlag for det videre arbejde med at hjælpe syge og tilskadekomne borgerne til rette hjælp til rette tid og samtidig friholde Lægevagten til de mest hastende opgaver.
“Undersøgelserne giver os et værdifuldt indblik i borgernes behov og bekymringer, når de kontakter Lægevagten. Det er vigtigt, at vi gør det let for borgerne at finde vej til den rette hjælp – både for deres egen skyld og for at sikre den bedste brug af sundhedsvæsenets ressourcer”, siger Susanne Buch (F), formand for Udvalg for Nære Sundhedstilbud.
Læs også: Kvinders hud heler hurtigere end mænds i de første dage, og nu ved forskerne hvorfor
Fakta om undersøgelserne
Undersøgelserne blev gennemført som to separate studier.
Det første studie var spørgeskemaer i Lægevagtens telefonvisitation. Her fik de 2.749 besvarelser fra lægerne i Lægevagten om patienters symptomer, opkaldets alvorlighed og relevans fra borgerens perspektiv.
Det andet studie bestod af spørgeskemaer og interviews. Her udvalgte de et repræsentativt udsnit af borgere fra Region Midtjylland, som blev spurgt om hyppighed og årsager til kontakt med Lægevagten.
LÆS OGSÅ: Sundhedsreformen: Vigtige ændringer træder i kraft denne uge
Læs også: Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter
Hvem ringer til Lægevagten?
Undersøgelserne viser, at 39% af borgerne i Region Midtjylland er i kontakt med Lægevagten mindst en gang om året.
Det understreger, at det ikke er en mindre gruppe, men et bredt udsnit af befolkningen, der gør brug af Lægevagten.
En betydelig del af opkaldene handler om børn og unge under 14 år. Her drejer det sig ofte om feber, mens andre aldersgrupper ofte ringer om smerter og skader.
Langt de fleste opkald til Lægevagten er relevante og nødvendige, men i 13% af tilfældene er vurderingen, at problemerne kunne håndteres på en anden måde end i Lægevagten.
Læs også: Alzheimers kan vise sig 15 år før diagnosen: Hold øje med disse symptomer
Det drejer sig bl.a. om tilfælde af smerter og ubehag, der kan vente til egen læge åbner den efterfølgende hverdag.
Nye løsninger på tegnebrættet
Resultaterne fra undersøgelserne bliver udgangspunkt for en række fremtidige tiltag, der skal gøre det lettere for borgerne at vurdere, hvornår de skal kontakte Lægevagten, og hvornår andre løsninger kan være mere relevante.
“Lægevagten er til for dem, der ikke kan vente til egen læge åbner, men vi skal også sikre, at ingen føler sig ladt i stikken. Med undersøgelsen i baghånden har vi nu et bedre grundlag for at udvikle vores tilbud”, siger Jakob Ravn, formand for Lægevagtsudvalget i PLO Midtjylland.
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
Læs også: Føles dagene grå i overgangsalderen? Nyt studie viser en vej ud af mørket
LÆS OGSÅ: Læger om ny sundhedsreform: Flere ting skal forbedres!
LÆS OGSÅ: Sundhedsbombe truer Danmark: 800.000 danskere rammes snart
Læs også: 1 ud af 4 kvinder kan udvikle uregelmæssig puls efter overgangsalderen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.