5 forandringer i dine modermærker, du ikke må ignorere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du bør få det tjekket flere gange om året, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Hver uge dør fem danskere af modermærkekræft. En kræftform, der starter i modermærker, men spreder sig til resten af kroppen, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Derfor bør alle tjekke deres modermærker mindst hver tredje måned og søge læge, hvis de forandrer sig.

Desværre viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at kun 35 procent af danskerne tjekker deres modermærker regelmæssigt.

Det lave tal bekymrer Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse:

Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

“Det er afgørende, at man reagerer på forandringer i modermærker, så eventuel kræft kan opdages tidligt. Derfor skal man tjekke sine modermærker regelmæssigt. Det er meget bekymrende, at så få danskere følger den opfordring”, siger han i en pressemeddelelse.

Modermærkekræft viser sig som forandringer i nye eller eksisterende modermærker.

Tjek mærkerne, mand!

Værst ser det ud hos mænd, der er dårligere til at tjekke deres modermærker end kvinder.

Mens 39 procent af kvinderne undersøger deres mærker hver tredje måned eller oftere, gælder det for 30 procent af mændene.

Læs også: AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

Det kan ifølge hudlæge Christina Haak være medvirkende årsag til, at mænd oftere dør af modermærkekræft end kvinder.

“Når der hver uge er fem danskere, der dør af modermærkekræft, så er tre af dem mænd. Det på trods af, at der faktisk er flere kvinder end mænd, der får modermærkekræft. Forklaringen er, at mænds modermærkekræft ofte opdages i et senere stadie end kvinders. Derfor opfordrer jeg alle – mænd og kvinder – til at holde øje med deres modermærker”, siger hun i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Kræftens bekæmpelse slår alarm! Næsten hver tiende er under 14 år

Husk de fem farlige forandringer

1. Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk

Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever

2. Ujævn kant: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt

3. Flere farver: Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt

4. Diameter: Hvis et modermærke er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), så skal du være særligt opmærksom på ændringer.

5. Udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, bør du reagere og søge læge.

Læs også: Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Sådan tjekker du dine modermærker

1. Brug to spejle, et stort og et mindre, så du kan undersøge den del af huden, du ikke umiddelbart kan se.

2. Husk at tjekke hårbund, negle og fodsåler. Få gerne hjælp til at tjekke områderne.

3. Tag billeder af modermærker, der er uregelmæssige. Læg gerne en lineal ved siden af, så du kan se størrelsen på mærket. Gem billedet, så du kan se, om modermærket ændrer sig.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

Læs også: Har dit barn fået fjernet polypper og mandler? Det kan hæve risikoen for luftvejsinfektioner

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse skal påvise, om der er sammenhænge mellem kræft og forurening

LÆS OGSÅ: Spot tarmkræft i tide: Kend de 5 vigtigste symptomer

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du forhøjet blodtryk? Hvert ekstra 1.000 skridt kan sænke din risiko for hjerteanfald

Nyt studie kobler flere daglige skridt til lavere risiko for hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde.

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.

Nyt studie: Målrettet motion reducerede atrieflimren med 45 procent

Et etårigt træningsforløb halverede næsten den tid patienter tilbragte med atrieflimren.

AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

En analyse af mere end 43.000 mennesker tyder på, at migræne efterlader spor i hele kroppen, ikke kun i hjernen.

Har du forhøjet blodtryk? Hvert ekstra 1.000 skridt kan sænke din risiko for hjerteanfald

Nyt studie kobler flere daglige skridt til lavere risiko for hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde.

Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Blodprøven kan tages af alle, men anbefales kun i disse tilfælde.

Nyt studie: Målrettet motion reducerede atrieflimren med 45 procent

Et etårigt træningsforløb halverede næsten den tid patienter tilbragte med atrieflimren.