5 forandringer i dine modermærker, du ikke må ignorere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du bør få det tjekket flere gange om året, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Hver uge dør fem danskere af modermærkekræft. En kræftform, der starter i modermærker, men spreder sig til resten af kroppen, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Derfor bør alle tjekke deres modermærker mindst hver tredje måned og søge læge, hvis de forandrer sig.

Desværre viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at kun 35 procent af danskerne tjekker deres modermærker regelmæssigt.

Det lave tal bekymrer Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse:

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

“Det er afgørende, at man reagerer på forandringer i modermærker, så eventuel kræft kan opdages tidligt. Derfor skal man tjekke sine modermærker regelmæssigt. Det er meget bekymrende, at så få danskere følger den opfordring”, siger han i en pressemeddelelse.

Modermærkekræft viser sig som forandringer i nye eller eksisterende modermærker.

Tjek mærkerne, mand!

Værst ser det ud hos mænd, der er dårligere til at tjekke deres modermærker end kvinder.

Mens 39 procent af kvinderne undersøger deres mærker hver tredje måned eller oftere, gælder det for 30 procent af mændene.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Det kan ifølge hudlæge Christina Haak være medvirkende årsag til, at mænd oftere dør af modermærkekræft end kvinder.

“Når der hver uge er fem danskere, der dør af modermærkekræft, så er tre af dem mænd. Det på trods af, at der faktisk er flere kvinder end mænd, der får modermærkekræft. Forklaringen er, at mænds modermærkekræft ofte opdages i et senere stadie end kvinders. Derfor opfordrer jeg alle – mænd og kvinder – til at holde øje med deres modermærker”, siger hun i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Kræftens bekæmpelse slår alarm! Næsten hver tiende er under 14 år

Husk de fem farlige forandringer

1. Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

2. Ujævn kant: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt

3. Flere farver: Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt

4. Diameter: Hvis et modermærke er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), så skal du være særligt opmærksom på ændringer.

5. Udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, bør du reagere og søge læge.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Sådan tjekker du dine modermærker

1. Brug to spejle, et stort og et mindre, så du kan undersøge den del af huden, du ikke umiddelbart kan se.

2. Husk at tjekke hårbund, negle og fodsåler. Få gerne hjælp til at tjekke områderne.

3. Tag billeder af modermærker, der er uregelmæssige. Læg gerne en lineal ved siden af, så du kan se størrelsen på mærket. Gem billedet, så du kan se, om modermærket ændrer sig.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse skal påvise, om der er sammenhænge mellem kræft og forurening

LÆS OGSÅ: Spot tarmkræft i tide: Kend de 5 vigtigste symptomer

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.