Derfor sætter julens hits sig fast i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når julemusikken overtager hjernen, kan det føles som en gave, du ikke bad om. Forskningen giver her et bud på, hvorfor det sker – og tips til at få fred i hovedet!

Hjernens kærlighed til det velkendte

Julen bringer lys, glæde og ørehængere. Fra det øjeblik, kalenderen siger december, fyldes supermarkeder, radioer og julefester med klassiske hits som ‘Jingle Bells’ og ‘All I Want for Christmas Is You’.

Men hvorfor bliver nogle af os nærmest jaget af tonerne? Svaret findes i en kombination af hjernens struktur og musikkens særlige opbygning.

Postdoc Karen Johanne Pallesen, der forsker i musik og hjerne på Aarhus Universitet, forklarer, at hjernen ofte gentager musik, fordi den finder trøst i det velkendte.

Og julemusikkens genkendelighed er ikke tilfældig.

Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Mange julesange er bygget op omkring harmonier og rytmer, der matcher vores puls og følelse af tryghed.

Hjernen søger konstant mønstre og belønner sig selv med små doser af glædeshormoner, når den genkender følgende:

  • Harmonier: Mange julesange bruger durskalaen, som har en naturlig og behagelig lyd.
  • Rytmer: Julens sange ligger ofte i et tempo, der minder om vores hjerteslag, hvilket skaber en følelse af ro og samhørighed.
  • Emotionelle minder: Musik kan aktivere minder. Julesange vækker ofte nostalgiske følelser og minder os om hyggelige stunder med familie og venner.

Disse faktorer gør, at hjernen bliver ekstra tilbøjelig til at spille sangene igen og igen – også selvom du måske allerede er lidt træt af dem.

[irp]

Er ørehængere tvangstanker?

Selvom julens musik kan skabe glæde, kan det også føles som en plage, når sangene sætter sig fast i hovedet og føles som en tvangstanke, der kører igen og igen.

Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten

En sang på hjernen er dog ikke det samme som en tvangstanke, understreger Karen Johanne Pallesen.

Tvangstanker er uønskede, påtrængende tanker, der ofte skaber angst.

En ørehænger er derimod et harmløst biprodukt af hjernens forkærlighed for det, der føles trygt og kendt.

I ekstreme tilfælde kan en ørehænger dog tage overhånd. Neurolog Oliver Sacks beskriver i sin bog ‘Musicophilia: tales of Music and the Brain’, at nogle mennesker kan opleve, at en melodi gentager sig i hovedet i årevis. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Sådan slipper du af med en julesang

Hvis ‘Last Christaman’ nægter at give slip, er der et par tricks, du kan prøve:

  1. Afled hjernen: Kast dig over en aktivitet, der kræver koncentration, som at løse en sudoku eller læse en bog.
  2. Lyt til en ny sang: Sæt en melodi på, der er markant anderledes i stil og rytme, og lad den overtage.
  3. Syng eller nyn sangen færdig: Ironisk nok kan det hjælpe at synge hele sangen fra start til slut. Det giver hjernen en følelse af afslutning.
  4. Tag en pause fra musikken: Hvis intet hjælper, kan det være nødvendigt med lidt stilhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

[irp]
[irp]

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.