Derfor sætter julens hits sig fast i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når julemusikken overtager hjernen, kan det føles som en gave, du ikke bad om. Forskningen giver her et bud på, hvorfor det sker – og tips til at få fred i hovedet!

Hjernens kærlighed til det velkendte

Julen bringer lys, glæde og ørehængere. Fra det øjeblik, kalenderen siger december, fyldes supermarkeder, radioer og julefester med klassiske hits som ‘Jingle Bells’ og ‘All I Want for Christmas Is You’.

Men hvorfor bliver nogle af os nærmest jaget af tonerne? Svaret findes i en kombination af hjernens struktur og musikkens særlige opbygning.

Postdoc Karen Johanne Pallesen, der forsker i musik og hjerne på Aarhus Universitet, forklarer, at hjernen ofte gentager musik, fordi den finder trøst i det velkendte.

Og julemusikkens genkendelighed er ikke tilfældig.

Læs også: Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

Mange julesange er bygget op omkring harmonier og rytmer, der matcher vores puls og følelse af tryghed.

Hjernen søger konstant mønstre og belønner sig selv med små doser af glædeshormoner, når den genkender følgende:

  • Harmonier: Mange julesange bruger durskalaen, som har en naturlig og behagelig lyd.
  • Rytmer: Julens sange ligger ofte i et tempo, der minder om vores hjerteslag, hvilket skaber en følelse af ro og samhørighed.
  • Emotionelle minder: Musik kan aktivere minder. Julesange vækker ofte nostalgiske følelser og minder os om hyggelige stunder med familie og venner.

Disse faktorer gør, at hjernen bliver ekstra tilbøjelig til at spille sangene igen og igen – også selvom du måske allerede er lidt træt af dem.

[irp]

Er ørehængere tvangstanker?

Selvom julens musik kan skabe glæde, kan det også føles som en plage, når sangene sætter sig fast i hovedet og føles som en tvangstanke, der kører igen og igen.

Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

En sang på hjernen er dog ikke det samme som en tvangstanke, understreger Karen Johanne Pallesen.

Tvangstanker er uønskede, påtrængende tanker, der ofte skaber angst.

En ørehænger er derimod et harmløst biprodukt af hjernens forkærlighed for det, der føles trygt og kendt.

I ekstreme tilfælde kan en ørehænger dog tage overhånd. Neurolog Oliver Sacks beskriver i sin bog ‘Musicophilia: tales of Music and the Brain’, at nogle mennesker kan opleve, at en melodi gentager sig i hovedet i årevis. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde.

Læs også: Stress opdages ofte for sent – her er signalerne

Sådan slipper du af med en julesang

Hvis ‘Last Christaman’ nægter at give slip, er der et par tricks, du kan prøve:

  1. Afled hjernen: Kast dig over en aktivitet, der kræver koncentration, som at løse en sudoku eller læse en bog.
  2. Lyt til en ny sang: Sæt en melodi på, der er markant anderledes i stil og rytme, og lad den overtage.
  3. Syng eller nyn sangen færdig: Ironisk nok kan det hjælpe at synge hele sangen fra start til slut. Det giver hjernen en følelse af afslutning.
  4. Tag en pause fra musikken: Hvis intet hjælper, kan det være nødvendigt med lidt stilhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

[irp]
[irp]

Læs også: Studier peger på, at meditation kan have en virkning på migræne

Andre Artikler

Multivitamin kan spille en stille rolle for blodtrykket hos ældre

Et nyt studie tyder på, at multivitamin ikke ændrer blodtrykket for alle, men kan have betydning for ældre med en mindre optimal kost.

Anbefaling: 10.000 daglige skridt er ikke nødvendigt for folk over 60

Hvor mange skridt er egentlig nok, når man er over 60? Forskning og internationale anbefalinger har svaret.

Dansk studie finder ingen øget risiko for langvarige gener efter Covid-19-vaccine

Et omfattende dansk forskningsprojekt kaster nyt lys over forholdet mellem vaccination og oplevede gener.

Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

Forskere forklarer, hvordan subtile adfærdsmønstre kan afsløre sociopatiske træk, længe før omgivelserne opdager dem.

Multivitamin kan spille en stille rolle for blodtrykket hos ældre

Et nyt studie tyder på, at multivitamin ikke ændrer blodtrykket for alle, men kan have betydning for ældre med en mindre optimal kost.

Anbefaling: 10.000 daglige skridt er ikke nødvendigt for folk over 60

Hvor mange skridt er egentlig nok, når man er over 60? Forskning og internationale anbefalinger har svaret.

Dansk studie finder ingen øget risiko for langvarige gener efter Covid-19-vaccine

Et omfattende dansk forskningsprojekt kaster nyt lys over forholdet mellem vaccination og oplevede gener.