Derfor sætter julens hits sig fast i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når julemusikken overtager hjernen, kan det føles som en gave, du ikke bad om. Forskningen giver her et bud på, hvorfor det sker – og tips til at få fred i hovedet!

Hjernens kærlighed til det velkendte

Julen bringer lys, glæde og ørehængere. Fra det øjeblik, kalenderen siger december, fyldes supermarkeder, radioer og julefester med klassiske hits som ‘Jingle Bells’ og ‘All I Want for Christmas Is You’.

Men hvorfor bliver nogle af os nærmest jaget af tonerne? Svaret findes i en kombination af hjernens struktur og musikkens særlige opbygning.

Postdoc Karen Johanne Pallesen, der forsker i musik og hjerne på Aarhus Universitet, forklarer, at hjernen ofte gentager musik, fordi den finder trøst i det velkendte.

Og julemusikkens genkendelighed er ikke tilfældig.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Mange julesange er bygget op omkring harmonier og rytmer, der matcher vores puls og følelse af tryghed.

Hjernen søger konstant mønstre og belønner sig selv med små doser af glædeshormoner, når den genkender følgende:

  • Harmonier: Mange julesange bruger durskalaen, som har en naturlig og behagelig lyd.
  • Rytmer: Julens sange ligger ofte i et tempo, der minder om vores hjerteslag, hvilket skaber en følelse af ro og samhørighed.
  • Emotionelle minder: Musik kan aktivere minder. Julesange vækker ofte nostalgiske følelser og minder os om hyggelige stunder med familie og venner.

Disse faktorer gør, at hjernen bliver ekstra tilbøjelig til at spille sangene igen og igen – også selvom du måske allerede er lidt træt af dem.

[irp]

Er ørehængere tvangstanker?

Selvom julens musik kan skabe glæde, kan det også føles som en plage, når sangene sætter sig fast i hovedet og føles som en tvangstanke, der kører igen og igen.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

En sang på hjernen er dog ikke det samme som en tvangstanke, understreger Karen Johanne Pallesen.

Tvangstanker er uønskede, påtrængende tanker, der ofte skaber angst.

En ørehænger er derimod et harmløst biprodukt af hjernens forkærlighed for det, der føles trygt og kendt.

I ekstreme tilfælde kan en ørehænger dog tage overhånd. Neurolog Oliver Sacks beskriver i sin bog ‘Musicophilia: tales of Music and the Brain’, at nogle mennesker kan opleve, at en melodi gentager sig i hovedet i årevis. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Sådan slipper du af med en julesang

Hvis ‘Last Christaman’ nægter at give slip, er der et par tricks, du kan prøve:

  1. Afled hjernen: Kast dig over en aktivitet, der kræver koncentration, som at løse en sudoku eller læse en bog.
  2. Lyt til en ny sang: Sæt en melodi på, der er markant anderledes i stil og rytme, og lad den overtage.
  3. Syng eller nyn sangen færdig: Ironisk nok kan det hjælpe at synge hele sangen fra start til slut. Det giver hjernen en følelse af afslutning.
  4. Tag en pause fra musikken: Hvis intet hjælper, kan det være nødvendigt med lidt stilhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

[irp]
[irp]

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.

Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Et amerikansk universitetshospital har taget et kondenseret stimulationsprogram i brug, og de første kliniske forsøg peger på en effekt, der kommer markant hurtigere end i standardbehandlingen.

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.