Derfor sætter julens hits sig fast i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når julemusikken overtager hjernen, kan det føles som en gave, du ikke bad om. Forskningen giver her et bud på, hvorfor det sker – og tips til at få fred i hovedet!

Hjernens kærlighed til det velkendte

Julen bringer lys, glæde og ørehængere. Fra det øjeblik, kalenderen siger december, fyldes supermarkeder, radioer og julefester med klassiske hits som ‘Jingle Bells’ og ‘All I Want for Christmas Is You’.

Men hvorfor bliver nogle af os nærmest jaget af tonerne? Svaret findes i en kombination af hjernens struktur og musikkens særlige opbygning.

Postdoc Karen Johanne Pallesen, der forsker i musik og hjerne på Aarhus Universitet, forklarer, at hjernen ofte gentager musik, fordi den finder trøst i det velkendte.

Og julemusikkens genkendelighed er ikke tilfældig.

Læs også: Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange julesange er bygget op omkring harmonier og rytmer, der matcher vores puls og følelse af tryghed.

Hjernen søger konstant mønstre og belønner sig selv med små doser af glædeshormoner, når den genkender følgende:

  • Harmonier: Mange julesange bruger durskalaen, som har en naturlig og behagelig lyd.
  • Rytmer: Julens sange ligger ofte i et tempo, der minder om vores hjerteslag, hvilket skaber en følelse af ro og samhørighed.
  • Emotionelle minder: Musik kan aktivere minder. Julesange vækker ofte nostalgiske følelser og minder os om hyggelige stunder med familie og venner.

Disse faktorer gør, at hjernen bliver ekstra tilbøjelig til at spille sangene igen og igen – også selvom du måske allerede er lidt træt af dem.

[irp]

Er ørehængere tvangstanker?

Selvom julens musik kan skabe glæde, kan det også føles som en plage, når sangene sætter sig fast i hovedet og føles som en tvangstanke, der kører igen og igen.

Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

En sang på hjernen er dog ikke det samme som en tvangstanke, understreger Karen Johanne Pallesen.

Tvangstanker er uønskede, påtrængende tanker, der ofte skaber angst.

En ørehænger er derimod et harmløst biprodukt af hjernens forkærlighed for det, der føles trygt og kendt.

I ekstreme tilfælde kan en ørehænger dog tage overhånd. Neurolog Oliver Sacks beskriver i sin bog ‘Musicophilia: tales of Music and the Brain’, at nogle mennesker kan opleve, at en melodi gentager sig i hovedet i årevis. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde.

Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Sådan slipper du af med en julesang

Hvis ‘Last Christaman’ nægter at give slip, er der et par tricks, du kan prøve:

  1. Afled hjernen: Kast dig over en aktivitet, der kræver koncentration, som at løse en sudoku eller læse en bog.
  2. Lyt til en ny sang: Sæt en melodi på, der er markant anderledes i stil og rytme, og lad den overtage.
  3. Syng eller nyn sangen færdig: Ironisk nok kan det hjælpe at synge hele sangen fra start til slut. Det giver hjernen en følelse af afslutning.
  4. Tag en pause fra musikken: Hvis intet hjælper, kan det være nødvendigt med lidt stilhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

[irp]
[irp]

Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dit spisetidspunkt kan påvirke, hvor meget næring kroppen trækker ud af maden

Kroppen optager ikke den samme mængde næring fra morgenmad og aftensmad, og forklaringen sidder dybt i tarmen.

Eksperter afslører: Sådan sammensætter du din aftensmad for bedre søvn

Det, du spiser til aftensmad, kan have betydning for, hvor godt du sover om natten.Men hjælper det...

Hvert ottende kræfttilfælde starter med en infektion, og vaccinerne findes allerede

Et nyt globalt overblik viser, at mange kræfttilfælde starter et helt andet sted, end man umiddelbart skulle tro.

Novo med nye resultater: Slankemedicin kan hjælpe børn helt ned til seks år

Det er første gang, medicinen er testet på så små børn, og effekten overrasker, men Sundhedsstyrelsen har allerede taget stilling.

Dit spisetidspunkt kan påvirke, hvor meget næring kroppen trækker ud af maden

Kroppen optager ikke den samme mængde næring fra morgenmad og aftensmad, og forklaringen sidder dybt i tarmen.

Eksperter afslører: Sådan sammensætter du din aftensmad for bedre søvn

Det, du spiser til aftensmad, kan have betydning for, hvor godt du sover om natten.Men hjælper det...

Hvert ottende kræfttilfælde starter med en infektion, og vaccinerne findes allerede

Et nyt globalt overblik viser, at mange kræfttilfælde starter et helt andet sted, end man umiddelbart skulle tro.