Danskernes valg af julemad afspejler nye tendenser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti danskere forventer at bruge omtrent det samme på julemiddagen som sidste år.

Samtidig har mere end hver sjette faktisk sat budgettet til julemenuen op sammenlignet med sidste år.

Det skriver De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.

Dette afspejler en fortsat prioritering af kvalitet og hygge i de danske hjem, selv i tider med økonomisk usikkerhed.

Til nytår er billedet temmelig meget det samme, selvom vi her er en smule mere tilbageholdende med budgettet end ved julens festlige bord.

Læs også: Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

“For mange danskere handler julen om at samle familie og venner om et måltid, der både er traditionsrigt og hyggeligt. Derfor er det ikke overraskende, at mange vælger at investere lidt ekstra i gode råvarer, hvilket især ses i det stigende fokus på lokalproducerede varer og specialiteter”, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør hos De Samvirkende Købmænd, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Kalenderlys forurener dit hjem – Sådan skaber du julehygge uden risiko

Klimaovervejelser

Klimaet spiller en rolle for en betydelig del af befolkningen, når det gælder valget af julemenu og leverandører.

Lidt mere end 40 procent af danskerne gør sig i varierende grad klimaovervejelser i forbindelse med julens indkøb, mens omkring halvdelen ikke tillægger dette nogen særlig betydning.

Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt

Disse overvejelser kan blandt andet handle om at vælge økologiske produkter, mindske madspild eller støtte leverandører med bæredygtige værdier.

Til nytår falder tallet til cirka hver tredje, der inddrager klimaet i deres overvejelser.

Nytårsaften er ofte mere festpræget og uformel, hvilket kan være en del af forklaringen på den lavere opmærksomhed på bæredygtighed.

Alligevel ser vi en positiv udvikling i, at flere og flere danskere inkluderer klimaaspektet i deres indkøb.

Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

Det er i øvrigt entydigt, at klimaovervejelser klart fylder mest hos folk i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til en sund og bæredygtig jul

LÆS OGSÅ: Disse juleklassikere indeholder mange pesticidrester

Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen

Læs også: Viral sundhedstrend: Hvad siger evidensen om at drikke et skud olivenolie inden måltider?

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.