Forskningsprojektet, ledet af Marcela Mendoza-Suarez og Turgut Akyol fra Stig Uggerhøj Andersens forskningsgruppe, brugte et stort datasæt til at undersøge, hvordan forskellige stammer af symbiotiske jordbakterier kaldet rhizobium påvirker plantevækst.
Det skriver Aarhus Universitet: Science and Technology i en pressemeddelelse.
De symbiotiske bakterier hjælper bælgplanter med at fiksere kvælstof fra luften til en form, som planterne kan bruge som næringsstof, hvilket reducerer behovet for kunstgødning i landbruget.
Ved at analysere, hvilke bakteriestammer der findes i planternes rodknolde, fandt forskerne frem til de mest gavnlige stammer.
Læs også: Disse 5 fødevarer hjælper dig med at bekæmpe hverdagens stress
Derudover identificerede de forskellige grupper af rhizobium-bakterier og koblede deres sammensætning til planternes genetik.
Deres arbejde giver nye muligheder for at designe bedre biostimulanter og forædle planter, så de optimerer deres samarbejde med gavnlige bakterier.
Forskningen viser, at øget diversitet af rhizobium-stammer kan forbedre hestebønners vækst og kvælstoffiksering markant.
Dette er særligt relevant for bæredygtigt landbrug, da det giver et naturligt og miljøvenligt alternativ til kunstgødning.
Læs også: 10 udbredte myter om vegetarisk kost
Ved at udnytte kvælstoffiksering gennem biologiske processer kan biostimulanter forbedre jordens sundhed og øge udbyttet af afgrøder med reduceret brug af kunstgødning.
LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!
Fra laboratoriet til marken
Med afsæt i denne banebrydende forskning har forskere fra Aarhus Universitet etableret spin-out-virksomheden SymbioMatch, som arbejder på at kommercialisere biostimulanter.
Virksomheden vil bringe de videnskabelige fremskridt fra laboratoriet ud til landmændene og tilbyde effektive og bæredygtige løsninger til at forbedre afgrødeproduktion.
Læs også: Her er de 5 største projekter, som skal sikre fremtidens drikkevand
“Jord er et meget komplekst miljø med en stor mangfoldighed af mikroorganismer, og hver jordtype er unik”, forklarer professor Stig Uggerhøj Andersen i pressemeddelelsen.
“Det er en vigtig udfordring af forstå, hvordan denne kompleksitet påvirker designet af biostimulanter, og vore nye resultater bringer os et skridt videre”, afslutter han.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau og Nature Communication.
LÆS OGSÅ: I fremtiden skal vi måske spise græs
Læs også: 10 fantastiske fordele ved græsk yoghurt, du bør kende
LÆS OGSÅ: Mangel på fosfor kan true verdens fødevareproduktion
Læs også: Lær at spotte ultraforarbejdede fødevarer på et øjeblik