Så mange kalorier forbrænder du om natten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udregningen er kompleks, men vi guider dig igennem, så du nemt kan finde ud af, hvor mange kalorier, som du forbrænder om natten.

Myten om, at vi stort set ikke forbrænder noget, når vi ligger under dynen, lever i bedste velgående.

Du har måske hørt nogen sige, at du for guds skyld ikke må spise noget, inden du lægger dig til at sove.

Det er sådan set et meget godt råd, da det kan betyde, kvaliteten af din søvn bliver forringet, men hvis nogen prøver at fortælle dig, det er fordi, din forbrænding går i stå, så er det ikke sandt.

Sådan udregner man det

Først kræver det lidt forklaring. I videnskaben bruger man såkaldte MET-værdier (Metabolic Equivalents), og de bruges til at udregne, hvor meget du forbrænder under en given aktivitet i forhold til, hvis du ikke foretager dig noget.

Læs også: Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Man udregner sin forbrænding ved at tage MET-værdien for den aktivitet, du foretager dig, og gange den med dit basalstofskifte (BMR, Basic Metabolic Rate).

Basalstofskiftet angiver, hvor meget din krop forbrænder på overhovedet at holde sig i gang i løbet af et døgn.

Det er altså den mængde energi, du bruger på at trække vejret, tænke, holde gang i organerne og så videre.

Der findes lidt forskellige svar på, hvad MET-værdien for søvn er, men de fleste anerkendte kilder sætter den til 0,9. For at tage højde for eventuelle faldgruber, sætter vi værdien i denne artikel til 0,8.

Læs også: Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

[irp]

Hvad er BMR?

Nu har vi så den værdi, men vi skal stadig kende vores BMR.

Den er langt mere vanskelig at beregne præcist, og det er vigtigt at understrege, at eksemplet i denne artikel udelukkende fungerer som en tommelfingerregel.

Hvis du vil have din helt præcise BMR, skal der en større videnskabelig undersøgelse til.

Men som udgangspunkt kan du finde din BMR ved at bruge nedenstående regnestykker:

Læs også: Din tarmflora kan afsløre, hvilken IBS-behandling der virker bedst for dig

  • Mænd: BMR i kilokalorier= 88,362 + (13,397 x vægt kg) + (4,799 x højde i cm) – (5,677 x alder i år)
  • Kvinder: BMR i kilokalorier = 447,593 + (9,247 x vægt i kg) + (3,098 x højde i cm) – (4,330 x alder i år)

Selve regnestykket

Et eksempel på en tilfældig person kunne være en 33 år gammel mand, der vejer omkring 90 kilo og er 182 cm høj.

Så hvis vi sætter det ind i formlen ovenfor, ser det sådan ud: 88.362 + (13.397 x 90) + (4.799 x 182) – (5.677 x 32) = 2.349 kilokalorier.

For at finde ud af, hvad jeg så forbrænder på en time, dividerer jeg det tal med 24 (antal timer i døgnet): 2.349/24 = cirka 98 kilokalorier.

Jeg får typisk omkring otte timers søvn, og MET-værdien for søvn har vi sat til 0,8. Regnestykket ser derfor sådan ud: 8 x 0,8 x 98 = 627,2 kilokalorier.

Læs også: 2 minutters åndedrætsøvelse om dagen kan sænke dit blodtryk med op til 9 mmHg

Så jeg forbrænder altså lidt mindre end 630 kilokalorier i løbet af otte timers søvn.

Til sammenligning er MET-værdien, når vi er vågne og ligger på sofaen, 1. Så hvis vi skal udregne mit energiforbrug for otte timers tv-kigning på sofaen: 8 x 1 x 98 = 784 kilokalorier.

Det er altså ikke en stor forskel i forhold til, når jeg sover!

Denne her måde at udregne forbrændingen er, som nævnt, ret upræcis, men det beviser stadig, at vores forbrænding altså ikke går i stå, når vi tager en tur i drømmeland!

Læs også: Forskere har testet ny metode mod hjerneskader efter blodprop - og den virker

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

[irp]
[irp]

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Et nyt Oslo-studie peger på et syv år langt vindue, hvor hjernen ændrer sig, før plaques bliver synlige.

Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

Et nyt forsøg viser, at flere skridt i hverdagen gav samme sygdomskontrol som træning.

Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen

Et stort britisk studie kobler et rask gangtempo til markant lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser.

Tilsætter du sukker til din kaffe? Det kan nulstille dens hjertebeskyttelse

Et stort britisk studie kobler daglig kaffe til lavere risiko for hjertesygdom, men kun uden sukker.

Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Et nyt Oslo-studie peger på et syv år langt vindue, hvor hjernen ændrer sig, før plaques bliver synlige.

Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

Et nyt forsøg viser, at flere skridt i hverdagen gav samme sygdomskontrol som træning.

Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen

Et stort britisk studie kobler et rask gangtempo til markant lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser.