Ny analyse: Så mange må forlade arbejdsmarkedet før tid

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Der er en klar sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lønmodtagere, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har en væsentligt forhøjet risiko for ikke at kunne arbejde frem til folkepensionsalderen.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

21,4 procent af de lønmodtagere, der i 2018 var mellem 50 og 60 år og havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, var på enten førtidspension, efterløn, seniorpension eller tidlig pension i 2023.

Læs også: Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Det er altså mere end hver femte lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø, der havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de nåede folkepensionsalderen.

Andelen er mere end dobbelt så høj end blandt lønmodtagere uden hårdt fysisk arbejdsmiljø.

9,9 procent af de lønmodtagere i samme aldersgruppe, der ikke havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø i 2018, var således på en tidlig tilbagetrækningsydelse i 2023.

LÆS OGSÅ: Er du for syg til at tage afsted på arbejde? Sådan vurderer du symptomerne

Læs også: Har du lidt for meget på sidebenene? Ny dansk analyse finder hjerte-risiko

Et stramt mål for hårdt fysisk arbejdsmiljø

Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og Helbred 2018’ om arbejdsmiljøet for danske lønmodtagere.

For at leve op til prædikatet hårdt fysisk arbejdsmiljø skal den ansatte både have fysisk belastende arbejdsforhold og opleve konkrete gener.

Lønmodtagere med hårdt fysisk arbejdsmiljø oplever altså både uhensigtsmæssige belastninger på arbejdet og har symptomer på belastning i form af begrænsende smerter og udmattelse ved fyraften.

“Når vi taler om, at man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er det ikke for sjov. Det er en meget restriktiv definition. Vores analyse viser, at hårdt arbejde er forbundet med nedslidning. Derfor er der brug for gode ordninger, der kan give de lønmodtagere, som har brug for det, en værdig tilbagetrækning. Allermest er der selvfølgelig behov for at komme dårligt arbejdsmiljø til livs”, siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i pressemeddelelsen.

Læs også: Fire ud af fem med forhøjet blodtryk har det stadig ikke under kontrol

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau og Analysen.

LÆS OGSÅ: Er hjemmearbejde sundt for medarbejderen?

LÆS OGSÅ: Undgå smerter: Sådan står du korrekt og arbejder

Læs også: Stærke sociale bånd kan øge dine chancer for et langt liv

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.

Sådan kan en håndfuld pistacienødder om dagen påvirke dit hjerte og blodsukker

Kliniske forsøg har undersøgt, hvad daglig pistacieindtagelse gør ved blodtryk, kolesterol og blodsukker.

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.