Lønmodtagere, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har en væsentligt forhøjet risiko for ikke at kunne arbejde frem til folkepensionsalderen.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
21,4 procent af de lønmodtagere, der i 2018 var mellem 50 og 60 år og havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, var på enten førtidspension, efterløn, seniorpension eller tidlig pension i 2023.
Det er altså mere end hver femte lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø, der havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de nåede folkepensionsalderen.
Andelen er mere end dobbelt så høj end blandt lønmodtagere uden hårdt fysisk arbejdsmiljø.
9,9 procent af de lønmodtagere i samme aldersgruppe, der ikke havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø i 2018, var således på en tidlig tilbagetrækningsydelse i 2023.
LÆS OGSÅ: Er du for syg til at tage afsted på arbejde? Sådan vurderer du symptomerne
Et stramt mål for hårdt fysisk arbejdsmiljø
Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og Helbred 2018’ om arbejdsmiljøet for danske lønmodtagere.
For at leve op til prædikatet hårdt fysisk arbejdsmiljø skal den ansatte både have fysisk belastende arbejdsforhold og opleve konkrete gener.
Lønmodtagere med hårdt fysisk arbejdsmiljø oplever altså både uhensigtsmæssige belastninger på arbejdet og har symptomer på belastning i form af begrænsende smerter og udmattelse ved fyraften.
“Når vi taler om, at man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er det ikke for sjov. Det er en meget restriktiv definition. Vores analyse viser, at hårdt arbejde er forbundet med nedslidning. Derfor er der brug for gode ordninger, der kan give de lønmodtagere, som har brug for det, en værdig tilbagetrækning. Allermest er der selvfølgelig behov for at komme dårligt arbejdsmiljø til livs”, siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i pressemeddelelsen.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau og Analysen.