Alt du skal vide om A-vitamin

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

A-vitamin spiller en vigtig rolle, når det kommer til eksempelvis dit syn, cellevækst og immunforsvar. Vitaminet fås igennem kosten, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at man får nok af det gennem konkrete fødevarer. Vi gennemgår det vigtigste, som du bør vide om A-vitaminet.

De mange funktioner
A-vitamin, også kendt som retinol eller retinsyre, er et essentielt næringsstof, som spiller en central rolle i synet, cellevækst, reproduktion og immunforsvaret. A-vitamin fungerer også som en antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skadelige frie radikaler, som potentielt kan føre til sygdomme som hjertekarsygdomme og kræft. 

Selvom A-vitamin findes i mange fødevarer som spinat, lever og mejeriprodukter, er det også vigtigt at nævne, at kroppen kan omdanne beta-karoten fra grøntsager som gulerødder til A-vitamin. Det bliver lagret i kroppen, da det er et fedtopløseligt vitamin, hvilket vil sige, at kroppen kan opbevare vitaminet i fedt og lever.

Mangel på a-vitamin
Der er flere årsager til, at man kan risikere at mangle A-vitamin. Ensidig kost, som ofte ses hos ældre og personer med underernæring, kan føre til mangel på vigtige næringsstoffer som A-vitamin. Kroniske sygdomme, især dem der påvirker lever eller tarm, kan også nedsætte kroppens evne til at optage fedt, hvilket er nødvendigt for optagelsen af A-vitamin. Desuden kan et stort alkoholforbrug og langvarige, ensidige slankekure øge risikoen for mangel, da disse tilstande påvirker kroppens optagelse og brug af vitaminerne. En høj mangel på A-vitamin kan medføre infektion, natteblindhed, blindhed og i sidste ende døden.

Overdosering
Selvom A-vitamin er nødvendigt for kroppen, kan for store mængder være skadelige. En enkelt stor dosis på over 200.000 mikrogram kan forårsage kvalme, opkastning og sløret syn. Hvis man tager over 3.000 mikrogram dagligt gennem længere tid, kan det føre til alvorlige problemer som hovedpine, leverskader og endda fødselsdefekter hos gravide kvinder. Derfor er det vigtigt at være forsigtig med kosttilskud og konsultere en læge, hvis man overvejer at tage A-vitamin i større mængder.

Læs også: Jerntilskud tilbagekaldes: For højt indhold for voksne

Artiklen er baseret på informationer fra Mayo Clinic og Netdoktor.

Læs også: Sådan kan grønne bladgrøntsager påvirke din medicin

Andre Artikler

Tidlige tegn på kræft i næse og bihuler

Vedvarende og tilsyneladende harmløse symptomer i næse og bihuler kan i sjældne tilfælde være de første signaler på en alvorlig sygdom.

Jerntilskud tilbagekaldes: For højt indhold for voksne

Et kendt kosttilskud er blevet fjernet fra hylderne, da indholdet udgør en sundhedsrisiko.

Sådan kan grønne bladgrøntsager påvirke din medicin

Mange mennesker på blodfortyndende medicin tror, at så længe de spiser “sundt”, er der ingen problemer. Det er ofte her, at overraskelsen opstår.

Forskning afslører, at nedsat hørelse kan øge risikoen for demens

Ny forskning viser, at en udbredt helbredsudfordring kan spille en langt større rolle for demens, end mange er klar over.

Tidlige tegn på kræft i næse og bihuler

Vedvarende og tilsyneladende harmløse symptomer i næse og bihuler kan i sjældne tilfælde være de første signaler på en alvorlig sygdom.

Jerntilskud tilbagekaldes: For højt indhold for voksne

Et kendt kosttilskud er blevet fjernet fra hylderne, da indholdet udgør en sundhedsrisiko.

Sådan kan grønne bladgrøntsager påvirke din medicin

Mange mennesker på blodfortyndende medicin tror, at så længe de spiser “sundt”, er der ingen problemer. Det er ofte her, at overraskelsen opstår.