Fakta eller myte? 6 påstande om fertilitet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fertilitet er et emne, der ofte er omgivet af myter og misforståelser. Når drømmen om børn trækker ud, kan det være svært at skelne mellem fakta og myter.

Peter Humaidan, professor i fertilitet ved Skive Regionshospital, afliver seks udbredte myter om fertilitet. Med sin ekspertviden gør han os klogere på, hvad der er sandt og falsk i jagten på graviditet.

1. Elektroniske genstande giver dårlig sædkvalitet
Mange mænd tænker ikke over, hvor de opbevarer deres mobiltelefon eller computer, men ifølge professor Peter Humaidan kan det påvirke sædkvaliteten. Mobilen i lommen eller computeren på skødet kan udsætte testiklerne for elektromagnetisk stråling, hvilket nyere forskning peger på kan have en negativ effekt på sædcellerne. Selvom strålingen er lille, lyder hans klare anbefaling at undgå elektroniske genstande tæt på skridtet for at være på den sikre side.

2. Stå på hovedet efter sex giver dig en større chance for at blive gravid
Selvom det lyder som et sjovt råd, er der faktisk en smule sandhed i det. I visse anatomiske situationer kan tyngdekraften hjælpe sæden tættere på ægget, forklarer Peter Humaidan. Men det er dog ikke en mirakelkur eller videnskabeligt bevist.

3. Kvinden skal have en orgasme for at blive hurtigere gravid
Mange tror, at en orgasme hos kvinden hjælper sæden på vej, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det øger chancen for befrugtning. Det er kroppens naturlige rytmiske sammentrækninger ved ægløsning, der hjælper sædcellerne på vej.

4. Valnødder øger fertilitet
Det er rigtigt, at valnødder er rige på antioxidanter, som kan hjælpe med at beskytte sædcellerne mod oxidativ stress. Men ifølge Peter Humaidan er det ikke sikkert, at valnødder hjælper alle, da virkningen afhænger af, om manden reelt har problemer med oxidativ stress.

5. Overtræning forringer fertiliteten
Overtræning kan påvirke både mænd og kvinder. “Overtræning – eller på anden måde stress af kroppen – kan sætte den kvindelige cyklus ud af kurs. Det gør kroppen, fordi din ur-hjerne fortæller, at du er i fare. Derfor frigiver hypofysen ikke de hormoner, der giver æggestokkene besked om at sende et æg ud i livmoderen”, forklarer Peter Humaidan til DR. Hos mænd kan overtræning påvirke sædkvaliteten negativt. Det er især den fysiske stress på kroppen, der kan være skadelig. Dog understreger han, at der skal meget træning til.

6. Undgå helt at drikke koffein
Store mængder kaffe kan påvirke mænds sædceller negativt, men et mindre forbrug har ingen betydning. Peter Humaidan anbefaler et forbrug på 1-2 kopper dagligt, da det ikke har nogen målbar effekt på sædkvaliteten. Det er dog vigtigt at være opmærksom på andre kilder til koffein, som energidrikke, cola og visse typer medicin. Koffein påvirker dog ikke kun mænd – også kvinder anbefales at reducere indtaget under graviditeten for at undgå mulige risici som spontan abort eller lav fødselsvægt.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

author avatar
Ida-Marie Palm Varbæk

Andre Artikler

Denne Buddha Bowl kan være med til at lindre dine menstruationssmerter

Denne Buddha Bowl er fyldt med grøntsager, sunde fedtsyrer og magnesium, som kan lindre kramper og mindske inflammation. Perfekt til en dag med selvomsorg og til at lindre menstruationssmerter.

Håndter din PMS med dette simple trick

PMS (præmenstruelt syndrom) kan opleves vidt forskelligt fra kvinde til kvinde. Symptomer som humørsvingninger, oppustethed og træthed skyldes hormonelle ændringer, der sker i dagene op til menstruationen. Men hvad hvis du kunne tage bedre kontrol over disse gener?

5 husmorråd du med garanti ikke kender

Man kan spare sig selv for meget besvær og smerte ved at kende til gamle husråd. Hvad enten om du døjer med ondt i halsen, hårtab eller vorter. Og for det meste kan du finde ingredienserne i dit køkken eller i dit værksted og blive dine skavanker kvit - i stedet for at storme ud og købe alverdens medicin. 

Kend de 6 skjulte tegn på et hjerteanfald

Årligt dør omkring 3500 danskere af hjertestop, men flere hjertestop kan forebygges med den rette hjælp. Det er dog vigtigt, at du altid søger læge, hvis du har mistanke om, at der er noget galt med dig hjerte.