Chokoladekugler med bønnefyld – overraskende nemt og lækkert

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvide bønner er ikke bare gode i baked beans, men de kan også bruges til lækre og sunde snacks. Med deres høje indhold af proteiner og kostfibre, er de et perfekt valg, når du vil forkæle dig selv og dine gæster med noget sødt – uden at gå på kompromis med sundheden.

En lille sundhedsbombe
Bønner, især hvide bønner, er propfyldte med proteiner, som er essentielle for dine muskler, celler og hormoner. Samtidig er bønner rige på kostfibre, som styrker din fordøjelse og giver en langvarig mæthedsfornemmelse. Og hvis det ikke var nok, så bidrager de med vigtige næringsstoffer som jern, zink og magnesium, der alle hjælper din krop med at holde sig sund og rask. Så det er bare med at komme i gang med at bruge dem!

Opskriften giver cirka 25 kugler.

Ingredienser

  • 150 g friske dadler
  • 240 g kogte hvide bønner
  • 1 tsk vaniljepulver eller 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk ahornsirup
  • 50 g havregryn
  • 200 g mørk chokolade, gerne over 70%
  • Lidt flagesalt eller rødbedepulver

Fremgangsmåde

Læs også: Sund chokoladekage med banan og havregryn

  1. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i en foodprocessor sammen med de kogte hvide bønner, vanilje, ahornsirup og havregryn.
  2. Blend det hele, indtil du får en ensartet masse.
  3. Tril massen til små kugler. Hvis massen er for blød, kan den stilles på køl i 1-2 timer.
  4. Smelt chokoladen over vandbad, og dyp kuglerne i den smeltede chokolade.
  5. Læg dem på bagepapir og drys med lidt flagesalt eller rødbedepulver.
  6. Stil kuglerne på køl, indtil chokoladen er stivnet.

De skal opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse, iForm og bogen ‘Grøn mad – grøn energi’ af Johanne Mosgaard

Læs også: 5 overraskende lækre måder at bruge kikærter på

Andre Artikler

Lavt D-vitamin handler ikke kun om sollys

Du får sol nok – så hvorfor er dit D-vitamin stadig for lavt?

Disse grøntsager bør du købe på frost, ifølge diætister

Mange går efter friske råvarer i supermarkedet, men det er ikke altid det sundeste valg.

Sådan påvirkes dit blodsukker af at spise mango hver dag

Forskning peger på, at mango kan have en positiv effekt på blodsukker og stofskifte.Frugten kan indgå som et...

Usynligt kemikalie kan give fem gange højere risiko for Parkinson

Et udbredt kemikalie, trichlorethylen, kan have en skjult rolle i udviklingen af Parkinsons sygdom.

Lavt D-vitamin handler ikke kun om sollys

Du får sol nok – så hvorfor er dit D-vitamin stadig for lavt?

Disse grøntsager bør du købe på frost, ifølge diætister

Mange går efter friske råvarer i supermarkedet, men det er ikke altid det sundeste valg.

Sådan påvirkes dit blodsukker af at spise mango hver dag

Forskning peger på, at mango kan have en positiv effekt på blodsukker og stofskifte.Frugten kan indgå som et...