Hjerteforeningen: Sundhedsreformen skal skabe mere fokus på mental sundhed

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjerteforeningen er positivt stemt overfor den nye aftale om sundhedsreformen, men minder om, at også det mentale område er vigtigt for at vende godt tilbage til livet efter endt sygdom.

Der er glæde i Hjerteforeningen over den nye aftale om en sundhedsreform, som landede i fredags, skriver de i en pressemeddelelse.

“I Hjerteforeningen er vi rigtig glade for aftalen. Da regeringens udspil blev præsenteret i september, var der mange gode elementer, og de er heldigvis blevet bibeholdt i den endelige aftale. Først og fremmest er det positivt, at der nu kommer flere læger i de områder, hvor der er flest syge, så alle danskere sikres behandling af høj kvalitet, og der således bliver gjort op med ulighed i sundhed”, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

“Sammenhængen og overgangene i sundhedsvæsenet styrkes også markant med oprettelsen af de 17 sundhedsråd, der skal sikre et godt samspil mellem almen praksis, hospitaler og patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Det er meget positivt, for alt for mange patienter er hidtil faldet ned mellem to eller flere stole”, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Ny reform skal revolutionere sundhedsvæsenet

Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen

Psyken i fokus
Hjerteforeningen præsenterede for nylig i samarbejde med Dansk Psykolog Forening et udspil, der skal være med til også at bringe det mentale aspekt i behandlingen mere i fokus.

Ønsket fra de to organisationer er, at det bliver obligatorisk at tilbyde psykologbehandling til patienterne på alle landets hjerteafdelinger efter den model, man indførte i Region Syddanmark i 2022.

“På hjerteområdet håber vi, at der i de nye kronikerpakker vil komme mere fokus på det mentale område, så vi sikrer, at patienterne efter endt sygdom ikke alene vender fysisk, men også psykisk godt tilbage til livet”, siger Anne Kaltoft.

Folkesundhedslov
Hjerteforeningen er ydermere stadig en stor fortaler for, at der bliver udarbejdet og implementeret en folkesundhedslov og vil i den forbindelse gerne rose aftalen for at have fokus på at styrke forebyggelse i kommunerne med inspiration fra relevante organisationer og eksperter.

Læs også: Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

“I Hjerteforeningen har vi slået til lyd for en folkesundhedslov i lang tid. En sådan lov vil kunne modvirke social, økonomisk og geografisk ulighed i sundhed og skabe forudsætningerne for en styrket forebyggelsesindsats i hele Danmark, men det kræver, at folkesundhedsloven også får tiltag på nationalt plan og samtidig adresserer årsagerne til sygdom. Fra Hjerteforeningens side byder vi gerne ind med viden og forslag”, afslutter Anne Kaltoft.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Nyt sundhedsprojekt skal hjælpe udsatte borgere

LÆS OGSÅ: Så mange penge får din bedstemor på plejehjemmet

Læs også: Hvornår gør din daglige kaffe dig mere ængstelig? Den grænse forskning peger på

Læs også: Udiagnosticeret ADHD hos voksne: 8 tegn der forveksles med stress og træthed

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Usædvanlig graviditet: Tvillinger havde forskellige fædre

En graviditet i Australien udviklede sig helt usædvanligt og førte senere til en sag om forældreskab.

Ozempic og Wegovy kobles til markant lavere risiko for farlig infektionssygdom

Et stort kohortestudie med data fra 143 sundhedsorganisationer peger på en beskyttende sammenhæng med tuberkulose.

Lever, sild og øl: Det er de værste madfælder ved urinsyregigt, og fem ting du kan spise mere af

Kosten er det mest håndgribelige greb mod urinsyregigt, og både patientorganisationer og et nyt storstudie peger på ret konkrete madvalg.

Sådan kan daglige hørfrø påvirke dit kolesterol, blodtryk og hormoner

Cirka 30 gram formalede hørfrø om dagen har i studier sænket både kolesterol og blodtryk.

Usædvanlig graviditet: Tvillinger havde forskellige fædre

En graviditet i Australien udviklede sig helt usædvanligt og førte senere til en sag om forældreskab.

Ozempic og Wegovy kobles til markant lavere risiko for farlig infektionssygdom

Et stort kohortestudie med data fra 143 sundhedsorganisationer peger på en beskyttende sammenhæng med tuberkulose.

Lever, sild og øl: Det er de værste madfælder ved urinsyregigt, og fem ting du kan spise mere af

Kosten er det mest håndgribelige greb mod urinsyregigt, og både patientorganisationer og et nyt storstudie peger på ret konkrete madvalg.