Nyt projekt får 8,5 millioner kroner til plantebaseret vækst

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske små og mellem virksomheders produktion af levedygtige plantebaserede fødevarer.

30 små- og mellemstore producenter af plantebaserede produkter vil over de kommende tre år kunne modtage skræddersyede udviklingsforløb mod mere succes på det danske marked.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Det sker i form af Teknologisk Instituts projekt, ‘planteVÆKST’, der netop har modtaget en bevilling på 8,5 mio. kr. fra Plantefonden.

“I forløbet vil vi arbejde tæt sammen med foodservice- og detailsektoren for at sikre markedsegnethed og prissætning for de produkter, vores deltagere arbejder med.  Der vil desuden blive lagt stor vægt på brugen af økologiske råvarer, da vi ser et parallelt potentiale for at styrke den økologiske sektor i Danmark. Endelig vil vi sigte mod at skabe et netværk, hvor virksomhederne kan udveksle erfaringer og støtte hinanden i processen og i fremtiden”, siger Gry Carl Terrell, der er projektleder hos Teknologisk Institut.

Læs også: Studie viser moderat kolesterolfald efter to dages diæt med havregryn

LÆS OGSÅ: Sandheden om plantedrikke – er de sunde?

Læs mere: Nyt projekt får 8,5 millioner kroner til plantebaseret vækst

Efterspørgsel på faglig ekspertise

En rundspørge hos en række små og mellemstore virksomheder har vist, at de særligt efterspørger test- og opskaleringsfaciliteter med tilhørende faglig ekspertise indenfor blandt andet procesoptimering, smagsoptimering, vurdering af fødevaresikkerhed samt fastsættelse af holdbarhed.

Derfor vil de op mod 30 deltagende virksomheder blive tilbudt skræddersyede udviklingsforløb indenfor eksempelvis procesudvikling og opskalering, mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, smagsoptimering, holdbarhed og emballering. 

Fremmer grøn omstilling

Præcis hvilke SMV’er, der kommer på deltagerlisten afgøres af projektets styregruppe, der består af repræsentanter fra Plantebranchen, Planteværket, Planteindustrien, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO og Dagrofa.

Læs også: Livslangt alkoholforbrug øger risikoen for tarmkræft

“Sammen med virksomhederne fremmer vi den grønne omstilling ved at understøtte en øget produktion af plantebaserede fødevarer. Vores fokus i projektet er at støtte virksomhederne i at skabe og producere velsmagende kvalitetsprodukter, der lever op til detailhandlens forventninger, men endnu vigtigere – produkter, som forbrugerne nyder at spise”, siger Gry Carl Terrell. 

Projektet løber over tre år og har officiel opstart 1. april 2025.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Boost din sundhed med 30 forskellige planter ugentligt

Læs også: Sådan finder du de sundeste frosne færdigretter

LÆS OGSÅ: Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Læs også: Syreskader på tænderne skyldes ikke brusen - her er synderen

Andre Artikler

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem blodsukker og demens.

Studie viser moderat kolesterolfald efter to dages diæt med havregryn

Et lille klinisk studie viser, at et meget kortvarigt indtag af store mængder havregryn kan påvirke kolesteroltallet i flere uger.

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem blodsukker og demens.