10-20-30 træning: Ny forskning ændrer reglerne for intervaltræning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskerne håber, at resultaterne kan få flere til at kaste sig over denne motionsform.

En gruppe løbere bevæger sig rundt på parkens stier i mageligt tempo. 30 sekunder senere sætter de farten op i 20 sekunder for til slut at spurte alt, hvad de kan i ti sekunder.

Intervalløbstræningen 10-20-30 er en udbredt træningsmetode, fordi den effektivt forbedrer folks løbetider og kondition selv med langt færre træningstimer, end folk ellers ville lægge i løbeskoene.

Men forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at du ikke nødvendigvis behøver at give alt, hvad du har i de sidste ti sekunders spurt for at opnå god form og gode løbetider, som hidtil har været anbefalet.

For i et forsøg med 19 motionsløbere, som i en periode på seks uger erstattede deres normale træning med 10-20-30 træning, viste resultaterne noget højst overraskende.

Læs også: Stor ny undersøgelse: Så mange skridt om dagen skal der til for at mindske din kræftrisiko

Halvdelen af gruppen, som forskerne havde instrueret i kun at yde 80 procent på de sidste ti sekunders spurt, opnåede faktisk en lige så stor fremgang i deres løbetider og kondital som gruppen, der spurtede 100 procent.

“Resultatet af studiet har i den grad overrasket os. Men vi tror, det hænger sammen med, at træning med 80 procent af max stadig får pulsen markant højere op, end hvad løbernes normale træning gør. Høj puls giver forbedringer af deres hjertefunktion og kredsløb, som kan ses på tiderne og deres kondital”, siger professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt og Ernæring, der har stået i spidsen for studiet i en pressemeddelelse

Sprint 100 procent for fuld gevinst

På den fem kilometers distance, som forskerne testede de 19 løbere på, opnåede den ‘langsomme’ gruppe, som kun sprintede 80 procent af deres max, en gennemsnitlig forbedring af deres løbetid på 42 sekunder i forhold deres oprindelige tid, før de seks ugers intervaltræning gik i gang.

Imens skar løberne i den ‘hurtige’ gruppe 24 sekunder af deres tid. Løbernes kondital blev forbedret med syv procent, hvilket var det samme for begge grupper.

Læs også: Så lang tid tager det at lære at svømme

Så ved første øjekast ligner det, at der kun er fordele ved at holde lidt igen på den sidste sprint.

Men når forskerne går et spadestik dybere og ser nærmere på, hvordan løbernes muskler reagerer på de to belastninger, er der en vigtig forskel.

“Vi kan se, at det kun er maxgruppen, der danner flere mitokondrier, som er små kraftværker inde i vores celler. De er vigtige for vores musklers udholdenhed og evne til at udføre længerevarende arbejde. Så har man planer om at løbe maraton eller halvmaraton, skal man sprinte 100 procent for at opnå den fulde gevinst”, siger Jens Bangsbo.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

Læs også: Er dit VO2 max normalt for din alder og dit køn? Find ud af det her

Om 10-20-30

  • 10-20-30-løb er intensiv intervaltræning, hvor du løber: 30 sekunder i lavt tempo, 20 sekunder i moderat tempo og 10 sekunders spurt.
  • Hvert interval tager et minut, og det gentager du tre til fem gange. Herefter holder du et til fire minutters pause. Sådanne fem-minutters-perioder udfører du en til fire gange under en træningssession afhængigt af din form.
  • Metoden er kendetegnet ved, at man løber hurtigere og belaster sig selv mere, end man normalt ville gøre, opdelt i faste intervaller med indlagte pauser. De mange temposkift og den øgede intensitet er det fundamentale i 10-20-30-træning og spiller en afgørende rolle, hvis man vil forbedre sin form og præstationsevne.
  • Er du nybegynder, starter du med 1 x 5-minuts træning de første to træningspas. Er du vant til at løbe, kan du starte med 2 x 5-minutters træning med 3-4 minutters pause. Efterhånden som du tilvænner dig træningsformen, øger du både hastigheden under 20- og 10-sekunders-intervallerne i takt med, at du også langsomt øger antallet af 5-minutters-intervaller samt skærer ned på pausetiden.
  • For at få en effekt skal du mindst løbe to gange om ugen. Nybegyndere skal ikke løbe mere end to gange om ugen i starten. Let- og moderat øvede løbere kan godt løbe tre gange om ugen, mens erfarne løbere, som måske i forvejen er tilvænnede intervalløb, kan vælge at erstatte op til fire træningspas om ugen med 10-20-30 træning for optimal effekt.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

LÆS OGSÅ: Sådan går du sikkert fra gang til løb med 4 simple trin

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Læs også: Du går hver dag – men ved du, hvor mange kalorier du faktisk forbrænder?

Andre Artikler

De 9 bedste hunderacer for seniorer – find din nye firbenede ven

Drømmer du om en trofast følgesvend, der giver dig glæde, motion og selskab? Hvis du er senior og...

Forskere advarer: disse almindelige øjenprodukter kan skade dit syn

De fleste tror, øjendråber er harmløse – men nye fund viser, at de kan skade dine øjne mere, end de hjælper.

En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Sådan forebygger du tilstoppede blodkar i hjernen – og mindsker din risiko for slagtilfælde

En stille opbygning af plak i blodkarrene, der fører blod til hjernen, kan føre til alvorlige konsekvenser som...

De 9 bedste hunderacer for seniorer – find din nye firbenede ven

Drømmer du om en trofast følgesvend, der giver dig glæde, motion og selskab? Hvis du er senior og...

Forskere advarer: disse almindelige øjenprodukter kan skade dit syn

De fleste tror, øjendråber er harmløse – men nye fund viser, at de kan skade dine øjne mere, end de hjælper.

En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.