Danmark topper desværre en kedelig liste: Ifølge en ny international undersøgelse er danske skoleelever de mest mobbede i hele Norden.
Mens 51 procent af danske elever i 4. klasse rapporterer ugentlig eller månedlig mobning, er tallet markant lavere i Norge, Sverige og Finland.
Denne opsigtsvækkende statistik har sat gang i debatten om, hvorfor Danmark halter så langt bagefter, og hvad der kan gøres for at vende udviklingen.
Mere end buksevand og øgenavne
Mobning er en kompleks størrelse, som ikke kun handler om individuelle konflikter.
Læs også: En guide til at blive et mere venligt menneske
Ifølge mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen fra Københavns Professionshøjskole bør vi forstå mobning som en del af gruppe- og kulturmønstre.
“Vi er vant til at tænke mobning som ondskabsfulde handlinger fra én person mod en anden. Men det handler ofte om gruppekulturer, hvor normer og hierarkier skubber nogle ud i kulden”, forklarer hun til Videnskab.dk.
Denne nuance gør det svært for lærere og fagpersoner at opdage mobning. Det er nemlig ikke altid åbenlyst, når en elev føler sig udenfor eller bliver udsat for hårde ord.
Grænserne mellem drilleri og mobning kan være subtile, og hvad der starter som en hård tone, kan ende som en normalisering af eksklusion.
Læs også: De bedste træningsformer mod stress, ifølge forskningen
Ingen fælles strategi
Mens vores nordiske nabolande arbejder med nationale anti-mobbestrategier, skifter Danmark konstant fokus.
Ifølge Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og adjungeret lektor ved Ilisimatusarfik i Grønland, har vi en tendens til at springe fra dagsorden til dagsorden uden at adressere det underliggende problem.
“I stedet for at se sammenhængen mellem mobning, trivsel og fravær, springer vi videre til den næste store udfordring. Det betyder, at vi aldrig når i mål”, siger hun til Videnskab.dk.
I Norge har man derimod haft stor succes med langsigtede, nationale anti-mobbestrategier.
Læs også: Forskere forklarer: Derfor påvirker vintertid din søvn
Her arbejder skolerne systematisk med forebyggelse, hvilket har resulteret i markant lavere mobbetal.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Sådan har internettet forandret børn og unge
Mangel på forskning og viden
Et andet stort problem i Danmark er manglen på viden og forskning om mobning og effektive interventioner.
Ifølge Stine Kaplan Jørgensen investerer vi ikke nok i at udvikle og dele viden om, hvad der virker mod mobning.
Læs også: Sådan styrker du din selvtillid i hverdagen
“Mange skoler står alene med problemet. De har måske en mobbepolitik på hjemmesiden, men den er ofte utilstrækkelig, fordi lærerne ikke har den nødvendige viden til at opdage og håndtere mobning”, forklarer hun.
Selvom der findes gode intentioner, ender det ofte med hurtige løsninger, der kan gøre mere skade end gavn.
Et eksempel er øvelser som “den gode stol”, hvor eleverne skal sige noget pænt om hinanden. Her risikerer man, at eksisterende hierarkier og mønstre styrkes, fremfor at mobningen mindskes.
Hvad er løsningen?
Mobning har alvorlige konsekvenser, både psykisk og fysisk.
Læs også: Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag
Forskning viser, at mobbeofre har større risiko for at udvikle depression, PTSD og endda fysiske sygdomme. Derfor er det afgørende, at vi handler nu.
Eksperterne peger på flere konkrete tiltag:
- Langsigtede strategier: Lær af Norge og Grønland og implementér nationale strategier, der adresserer mobning systematisk.
- Mere forskning: Invester i at undersøge, hvilke interventioner der virker, og sørg for, at denne viden når ud til skolerne.
- Uddannelse af lærere: Giv lærerne redskaberne til at opdage og bekæmpe mobning i klasselokalet.
- Helhedstænkning: Forstå mobning som en del af en større problematik, der også omfatter trivsel, fravær og psykisk sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Ny nødvendig indsats til børn og unge bliver landsdækkende
LÆS OGSÅ: Nyt tilsyn skal sikre forsvarlig behandling i børne- og ungdomspsykiatrien