Danmark topper Nordens triste mobbestatistik – her er hvorfor

Danmark topper desværre en kedelig liste: Ifølge en ny international undersøgelse er danske skoleelever de mest mobbede i hele Norden.

Mens 51 procent af danske elever i 4. klasse rapporterer ugentlig eller månedlig mobning, er tallet markant lavere i Norge, Sverige og Finland.

Denne opsigtsvækkende statistik har sat gang i debatten om, hvorfor Danmark halter så langt bagefter, og hvad der kan gøres for at vende udviklingen.

Mere end buksevand og øgenavne

Mobning er en kompleks størrelse, som ikke kun handler om individuelle konflikter.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Ifølge mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen fra Københavns Professionshøjskole bør vi forstå mobning som en del af gruppe- og kulturmønstre.

“Vi er vant til at tænke mobning som ondskabsfulde handlinger fra én person mod en anden. Men det handler ofte om gruppekulturer, hvor normer og hierarkier skubber nogle ud i kulden”, forklarer hun til Videnskab.dk.

Denne nuance gør det svært for lærere og fagpersoner at opdage mobning. Det er nemlig ikke altid åbenlyst, når en elev føler sig udenfor eller bliver udsat for hårde ord.

Grænserne mellem drilleri og mobning kan være subtile, og hvad der starter som en hård tone, kan ende som en normalisering af eksklusion.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Ingen fælles strategi

Mens vores nordiske nabolande arbejder med nationale anti-mobbestrategier, skifter Danmark konstant fokus.

Ifølge Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og adjungeret lektor ved Ilisimatusarfik i Grønland, har vi en tendens til at springe fra dagsorden til dagsorden uden at adressere det underliggende problem.

“I stedet for at se sammenhængen mellem mobning, trivsel og fravær, springer vi videre til den næste store udfordring. Det betyder, at vi aldrig når i mål”, siger hun til Videnskab.dk.

I Norge har man derimod haft stor succes med langsigtede, nationale anti-mobbestrategier.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Her arbejder skolerne systematisk med forebyggelse, hvilket har resulteret i markant lavere mobbetal.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Sådan har internettet forandret børn og unge

Mangel på forskning og viden

Et andet stort problem i Danmark er manglen på viden og forskning om mobning og effektive interventioner.

Ifølge Stine Kaplan Jørgensen investerer vi ikke nok i at udvikle og dele viden om, hvad der virker mod mobning.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

“Mange skoler står alene med problemet. De har måske en mobbepolitik på hjemmesiden, men den er ofte utilstrækkelig, fordi lærerne ikke har den nødvendige viden til at opdage og håndtere mobning”, forklarer hun.

Selvom der findes gode intentioner, ender det ofte med hurtige løsninger, der kan gøre mere skade end gavn.

Et eksempel er øvelser som “den gode stol”, hvor eleverne skal sige noget pænt om hinanden. Her risikerer man, at eksisterende hierarkier og mønstre styrkes, fremfor at mobningen mindskes.

Hvad er løsningen?

Mobning har alvorlige konsekvenser, både psykisk og fysisk.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Forskning viser, at mobbeofre har større risiko for at udvikle depression, PTSD og endda fysiske sygdomme. Derfor er det afgørende, at vi handler nu.

Eksperterne peger på flere konkrete tiltag:

1. Langsigtede strategier: Lær af Norge og Grønland og implementér nationale strategier, der adresserer mobning systematisk.
   
2. Mere forskning: Invester i at undersøge, hvilke interventioner der virker, og sørg for, at denne viden når ud til skolerne.
   
3. Uddannelse af lærere: Giv lærerne redskaberne til at opdage og bekæmpe mobning i klasselokalet.
   
4. Helhedstænkning: Forstå mobning som en del af en større problematik, der også omfatter trivsel, fravær og psykisk sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Ny nødvendig indsats til børn og unge bliver landsdækkende

LÆS OGSÅ: Nyt tilsyn skal sikre forsvarlig behandling i børne- og ungdomspsykiatrien

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.