Sådan skal en ny millionbevilling gøre skolerne mere aktive

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Seks organisationer vil bringe mere idræt og bevægelse ind i de danske skoler.

Danske skolebørn bevæger sig for lidt, og det går ud over deres trivsel, læring og sundhed.

Kun 27 % af de danske skolebørn lever op til anbefalingen om 60 minutters daglig fysisk aktivitet, og desuden er der mange børn, der mistrives og har et højt skolefravær.

For at vende denne udvikling er seks centrale organisationer gået sammen om partnerskabet Idræt og bevægelse i en skolekontekst, der skal fremme bevægelse og skabe en mere alsidig skoledag.

Det skriver Center for Sundt Liv og Trivsel i en pressemeddelelse.

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Flere studier viser nemlig, at øget fysisk aktivitet og bevægelse i skoletiden forbedrer koncentrationen, læringen, trivslen og den mentale sundhed blandt børn og unge.

Det er dog ofte svært at få denne viden omsat til praksis i børnenes hverdag. Det vil partnerskabet ændre på.

En naturlig del af undervisningen

Partnerskabet er kommet i stand på et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Center for Sundt Liv og Trivsel.

Det er Center for Sundt Liv og Trivsel, der finansierer det indledende arbejde med en bevilling på 9,2 millioner kroner.

Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

“Vi skal skabe rammer, der gør idræt og bevægelse til en naturlig og integreret del af skoledagen for alle børn. Fysisk aktivitet fremmer ikke kun sundheden, men også trivslen”, siger centrets direktør Morten Grønbæk i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Derfor er det vigtigt, at vi tænker bevægelse ind i hele skolens hverdag – fra undervisningen til skolegården og videre ud i lokalsamfundet”.

Partnerskabet tager dermed afsæt i en såkaldt helskole-tilgang, der involverer flere aktører i og omkring skolen, herunder elever, lærere, ledelse, kommunal forvaltning, forældre og lokalsamfundet.

Det handler om at arbejde systematisk med indsatser på tværs af skoledagen med henblik på at forandre skolens kultur og praksis.

Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft

Det kan for eksempel være, at børnene i højere grad skal bruge deres krop og sanser, når de lærer, og det skal være nemmere at transportere sig aktivt til og fra skole.

Derudover skal idrætsundervisningen gøres mere sjov og inkluderende, og skolen skal i højere grad bygge bro til bevægelsesaktiviteter i fritiden.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Granatæblekerner er fyldt med vitaminer, fibre og plantestoffer, der kan påvirke kroppen på flere måder. Men hvor meget...

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.

Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

De fleste tilfælde skyldes noget hverdagsagtigt, men visse ledsagesymptomer er grund til at ringe 112 i stedet for at tælle til ti.